Vores bæredygtige sommerferie-symaskine-projekt (der tog en vild drejning)

De sidste par dage har jeg tømt alle Lyngbys genbrugsbutikker for tørklæder i glade sommerfarver. Og det er der en grund til, vi har nemlig fået en ny symaskine (som dette indlæg er en reklame for), og det har startet et projekt der er stukket helt af. Det havde jeg virkelig ikke set komme. Nu skal du bare høre.

Min symaskinehistorie

Jeg bestod vist aldrig den der symaskinekøreprøve. Men jeg har altid elsket at sy alligevel. Jeg har syet bukser og toppe og dukketøj og sengetøj til dukker og ting jeg ikke kunne gennemskue hvad var. Jeg synes det er vildt sjovt at man kan lave alt muligt ud af stof selv. Det var aldrig så vigtigt at det var pænt (lige der er jeg ret u-perfektionistisk), det skulle bare vær sjovt og kreativt.

I mange år har jeg faktisk savnet at sy, selvom jeg aldrig rigtigt gjorde noget alvorligt ved det,. Så da jeg blev spurgt om jeg ville lave denne kampagne, var det meget let at sige ja. Både fordi jeg har drømt om en symaskine længe, fordi den kan hjælpe mig videre i forhold til min bæredygtigheds-rejse og fordi jeg gerne vil lære mine børn at bruge deres kreativitet på alle mulige og umulige måder. Det umulige tager bare lidt længere tid (citat: Michelle Hviid).

Så da symaskinen fra Brother endelig kom endte jeg med at sidde og sy klokken et om natten, fordi pigerne var faldet sent i søvn, og fordi jeg simpelthen bare ikke kunne vente. Efter 20 år uden maskine, tog det mig 3 minutter at tråde den og komme i gang med at sy. Jeg havde været i Stof2000 og hente et par stofrester og lidt tråd, og så gik jeg i gang med at sy denne her måne-varmepude, inspireret af Native Jones smukkeste månepuder. Resultatet var overraskende godt, især når man tænker på hvor længe det er siden jeg har syet med symaskine sidst.

Jeg var lidt idéforladt i starten, så jeg spurgte mine søde følgere om inspiration, gik på pinterest, og fandt en masse gode ideer jeg skal teste af i den kommende tid. Men af alle de nye ideer jeg har fundet,  har jeg hovedkulds forelsket mig i (og som er årsagen til tørklæde-tomme-genbrugser i Lyngby)  tadaaa …SCRUNCHIES! Og ikke bare scrunchies, men OVERSIZED overdimensionerede kæmpescrunchies. Jeg kan godt lide at lege med rammerne (as you might have noticed), og resultatet er mildest talt fantastisk. Både pigerne og jeg er kæmpefans af kæmpescrunchies!

Det er her historien stikker af. For i forbindelse med kampagnen har jeg lavet et par instagram-opslag om vores nye lækre Brother symaskine. I den forbindelse har jeg selvfølgelig vist billeder af de her kæmpescrunchies. Allerede 4 minutter efter jeg havde postet opslaget var der 4 (!) der gerne ville købe dem. Det skrev jeg lidt om, og det resulterede i at jeg nu har 21 der er interesserede i at købe. Say what?

Af alle ting jeg kunne gætte på at det her vanvittige 2020 kunne byde mig (og verden), så var det på ingen måde på min radar at jeg skulle begynde at sy og sælge kæmpescrunchies på Instagram. Det er ikke noget jeg har tænkt mig at tjene på eller gøre ret meget ved, men lige nu er energien på det, og jeg synes det er sjovt, så jeg er ved at producere de første 21, og så må jeg se hvad der sker.

I forbindelse med delingen af de der billeder af mine scrunchies er der også flere der har spurgt hvilke mål og materialer jeg arbejder i. Det hurtige og ærlige svar at jeg ingen anelse har. Jeg køber bare nogle brugte tørklæder (til ca 10-20 kroner) i genbrugsbutikken, i nogle farver jeg synes er fede og nogle materialer der ikke er for tunge, og så klipper jeg dem midt over og syr dem sammen, putter et elastik i og lækker scrunchien så pænt mine utrænede evner tillader det lige nu. Det betyder at alle er unika og der ikke er to ens. Og det kan man jo tage mange penge for, men det gør jeg ikke, for det er ikke derfor jeg gør det. Jeg gør det fordi det er sjovt.

Brother symaskinen

Så nu kom det til at handle om mit syprojekt, og egentlig skulle jeg fortælle om maskinen. Men det er altså vores Brother symaskines egen skyld at den er så god at den gør mig god. Den er virkelig nem at betjene, og når jeg er lidt mere sikker i den, skal pigerne også lære det. Selinna er for lille, men Emmalia kan godt, hvis vi gør det sammen. Jeg kan huske, dengang jeg syede for 20 år siden, der fik jeg tit problemer med undertråden. Jeg aner ikke hvad jeg gør anderledes nu, eller om det bare er maskinen der er god og idiotsikker, men den er en drøm at sy på, og jeg glæder mig over at det er så nemt og enkelt, for så får jeg endnu mere lyst til at kaste mig ud i vildere projekter.

Og lidt om symaskine og bæredygtighed.

En symaskine i hjemmet er bæredygtigt, især hvis man bruger den til at sy lapper på, og sy sine egne muleposer, vatrondeller, hygiejnebind og hvad man ellers synes er sjovt. Lægger bukser op, laver lange jeans til shorts, giver gamle klude nyt liv. Det er noget af det jeg savner, især den eksperimenterende del hvor man laver sit eget fastelavnskostume selv eller, som i mit tilfælde, oversized scrunchies.

Her er altså vores sommerferie projekt, vi skal sy en masse af en masse stof fra genbrug, eller tørklæder vo får gennem vores lokale facebook-gruppe, hvor mange ligger inde med stof eller tørklæder de ikke bruger mere. Det er win på internationalt niveau at have fået vores symaskine fra Brother, som både er idiotsikker, og som vækker så meget kreativ glæde.

Hvad er dit sommerferieprojekt?