Frejamay November
| leverpostej exotic |
Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.
Hope you have a nice stay!
Jeg lever ikke primært af min blog, men jeg har stadig udgifter forbundet med driften af bloggen, juridisk bistand, teknisk bistand, design, sparring, transport ifbm. projekter osv. og derfor tager jeg også annoncer og sponsorerede samarbejder ind, ligesom jeg arbejder med affiliate links, som er reklamelinks.
Eksempelvis arbejder jeg sammen med Saxo, hvor jeg, når jeg laver boganmeldelser, opretter et reklamelink til bogen. Klikker du på mit link og køber en bog, så modtager jeg en procentdel af salget fordi jeg, via mit link, har henvist dig til Saxo. Det er altså ikke dyrere for dig, prisen er den samme, jeg tjener bare lidt på at du klikker fra min boganmeldelse via mit link ind i Saxos butik.
Du kan være helt sikker på at jeg altid deklarerer både reklamelinks, sponsorerede indlæg, annoncer og samarbejder på alle mine sociale medier og på min blog. Jeg har ingen interesse i at lave skjult reklame, hvilket både er uetisk, for ikke at tale om ulovligt (læs evt forbrugerombudsmandens råd og vejledning her). Alt betalt samarbejde, eller samarbejde der har kommercielle hensigter vil blive markeret med enten “annonce” eller “reklame”, “sponsoreret indlæg” eller “betalt samarbejde”.
Hvis der ikke står angivet reklame/annonve mv. så er der ikke tale om et betalt samarbejde, og derimod blot gammeldags hep og begejstring. Jeg kommer aldrig til at “glemme” at reklame-deklarere, det garanterer jeg.
Jeg har ingen redaktør eller redaktion jeg refererer til, derfor kan jeg 100% selv bestemme hvem jeg samarbejder med. Jeg er kritisk i forhold til mine samarbejdspartnere, og jeg udvælger altid nøje hvem jeg indgår et samarbejde med, både i forhold til etik, i forhold til klima og bæredygtighed. Jeg forholder mig til om mit betalte indhold passer til min profil og mit brand, hvorfor jeg blandt andet for 4. gang har afslået et samarbejde med en brudekjole-butik i Storkøbenhavn.
Jeg kan ikke garantere at hvert eneste af mine samarbejder er 100% Co2 neutrale, og tager bæredygtige valg i hver eneste del af produktionen, men jeg kan garantere at jeg har undersøgt om jeg værdimæssigt kan stå inde for et samarbejde, også selvom jeg måske er kommet til at sige ja i første omgang, og senere finder ud af at der var noget jeg havde overset. Jeg har for nyligt trukket mig fra et samarbejde med en meget stor spiller, fordi der var dele af deres forretning jeg simpelthen ikke kunne stå inde for, men som jeg havde overset i den indledende fase. Selvom det var træls, fordi vi var gået i gang, så kan jeg se mig selv, og ikke mindst mine læsere i øjnene, og det er det vigtigste for mig.
Samarbejder kan være givende og ændre økonomi, holdning, liv og overskud, og derfor elsker jeg at lave frugtbare samarbejder til glæde for mig selv, mine annoncører og mine dejlige læsere, jeg er ikke imod reklamer, og synes tværtimod sponsorerede samarbejder fungerer langt bedre end bare at sætte annoncer op i sidebarer eller mellem blogindlæg, som forstyrrer både læseglæde og æstetikken på hjemmesiderne.
Er du interesseret i et samarbejde, så har jeg 1000 ideer til hvordan et inspirerende samarbejde kan se ud, og tøv derfor ikke med at kontakte mig. Har du en bog der udkommer, som du tror mine læsere vil synes er spændende, eller et online kursus du gerne vil have jeg anmelder, og som vil være med til at skabe en lidt bedre verden (eller bare et lidt bedre Danmark eller Europa), så tøv ikke med at tage kontakt til mig. Det kan du gøre lige her:
Det er min opgave at sørge for en levende blog der giver en god læseroplevelse med varieret indhold, som jeg kan stå inde for, og det sætter jeg en stor ære i at sørge for sker.