Rigdom

Det er nærmest umuligt at åbne en avis eller et nyhedsfeed uden at blive deprimeret for tiden. Trump, klima, økonomi, krig, menneskerettigheder under pres … listen er virkelig lang. For at bevare jordforbindelsen og mit hjerte varmt, har det været vigtigt for mig at tage beslutninger om hvad jeg vil være, hvordan jeg vil leve og hvad jeg vil have fokus på i disse tider. Hvor er min rigdom i disse tider? Det kan være du gør det samme, det kan også være du kan lade dig inspirere, eller måske trives du med nyhedsstrømmen og kaos (og det er der absolut intet i vejen med).

Hest, båd, trækvogn og grå mand i London

Den “rigtige” måde at leve på er noget vi har opfundet. Vores normer er noget “vi” har opfundet, og det virker lidt for ofte som om at dem der har vedtaget normerne, de ikke er særlig glade for hverken livet, naturen eller andre mennesker. Vi lever i dag i et land hvor et træ først har værdi for vores bnp når det er fældes, ikke mens det blomstrer, er i live, er hjem for så meget liv, skaber skygge og hiver kulstof ud af atmosfæren. Fuglene uddør fordi vi fælder skove, træer, dræner vådområder eller dyrker marker. Vi kvinder betrages som en underskudsforretning fordi vi statistisk set ikke hiver lige så mange skattekroner hjem i statskassen, alt imens vi tonser rundt og yder gratis omsorgsarbejde, og lapper alle de huller som velfærdsstaten efterlader, samtidig med at takken er en knytnæve lige midt i fjæset. Hvis tiden ikke er inde til at mærke efter hvad der egentlig er vigtigt for dig, så ved jeg ikke hvornår det ellers skulle være, og derfor har jeg besluttet at sætte fokus på rigdommen i mit liv: de mennesker vi er omgivet af.

I dag har vi været i skoven med min veninde. Min yngste datter har fået lov at ride på min venindes hest, mens min store datter har snakket teenagesnak med min venindes datter, og har gået i fred for irriterende mødre der siger pinlige ting. Vejret var fantastisk. Gåturen var fantastisk, og turen var skøn. På vejen hjem i toget var en familie med et helt klart viljestærkt barn der lige akkurat gammelt nok til at brøle “LORTEFUCK” og “Jeg laver lort på dig” ud i hele togvognen. Jeg forsøgte at smile til forældrene, som var travlt optagede af at afværge en nedsmeltning, og jeg havde lyst til at fortælle dem at jeg selv har været der, men det lykkedes ikke. I stedet tænkte jeg på alle de gange jeg har stået alene i samme situation, og på den få gange hvor nogen er kommet hen til mig og har givet mig og mit barn kærlighed frem for fordømmelse og hate. Det er noget man husker resten af livet.

I går var vi på Frilandsmuseet med en nabo og hans søn. Han havde lejet en trækvogn og er stærk nok til at trække alle vores børn. Det var simpelthen en fornøjelse at se ungerne hvine afsted i den trækvogn, nyde det smukke vejr og det dejlige museum, hvor vi elsker at komme. Jeg har årskort, så det kostede ikke en krone, ligesom hesteturen heller ikke gjorde det.

For et par år siden, da min far døde, og jeg stod med min fars aske jeg skulle have fragtet fra Sønderjylland til København sprang mit netværk til igen. Min mors ven der er politimand tog urnen med sig til Købennhavn, min veninde hentede urnen og tog den med til mig (“hej, vil du hente min døde far og lige svinge ham forbi mig, ja ja det vil jeg gerne”), og jeg havde fået tilladelse til at sprede min fars aske ud over havet (den slags skal man nemlig søge om), men jeg manglede lige en båd, og en anden veninde sprang til og fixede lige en båd. To faktisk, for den første gik i stykker, så hun fixede lige en ny.

Og så var der manden i London. For mange år siden var jeg med i et netværk for selvstændige kvinder i London, og jeg tog tit derover og deltog i netværksarrangementer. En dag skulle jeg meget tidligt hjem med flyet, og ved busstoppestedet mødte jeg en gammel mand, som jeg faldt i snak med. Klokken var måske 5 om morgenen. Han fortalte at hans bror, som han ikke havde set i 30 år, fordi han var flyttet til Afrika, skulle komme og besøge ham, og broderen ville lande på det her tidspunkt om 14 dage. Manden var derfor stået op for at teste hele turen ud til lufthavnen, og han ville. være sikker på at alle busserne og forbindelserne passede sammen, så der ikke var noget der skulle gå galt når broderen ankom. Og det var så fantastisk at stå der og småfryse af træthed kl. lort om morgenen et sted i London, og så stod denne her grå mand på 70 år og forberedte sit gensyn med sin bror, og lyste op i farver når han fortalte om hvor meget han glædede sig til gensynet.

Og alt det her, det er rigdom. Det er rigdom stadig at have friske forældre som godt gider passe ens børn. Det er rigdom at have fuldstændig fantastiske venner og veninder som man kan vende enhver angst, skam, frygt, fuckup, glæde og succes med. Det er rigdom at have venner i mange lande, som altid kan bidrage med et helt andet udgangspunkt og perspektiv end det man selv kommer med. Det er rigdom at have to sunde, raske og livsglade børn (guderne skal vide at det ikke er alle i Danmark der er den glæde forundt, heller ikke selvom trivselskommisionen har afblæst mistrivselskrisen - men det er jo også let nok når man lige hopper over alle dem der har det skidesvært i sin undersøgelse). Det er rigdom at kunne gå på gaden og føle sig tryg. Det er rigdom at kunne sætte sin yndlingssang på sit anlæg og danse som om der ikke kommer noget i morgen.

Lykken er et valg

Der er rigtig meget af vores liv som er baseret på valg, selvom mange af os lever som om vi aldrig har et valg. Det er både pisseirriterende og fuldstændig fantastisk at det er sådan det hænger sammen. Pisseirriterende fordi ansvaret i høj grad er vores, og fuldstændig fantastisk fordi vi kan beslutte helt enormt meget omkring vores eget liv og vores egen fremtid. Der er utrolig meget vi ikke kan gøre en fløjtende fis ved. Hvis man, som jeg, har været udsat for seksuelt overgreb i barndommen … det kan jeg ikke ændre på, men jeg kan forsøge at ændre på hvordan og i hvor høj grad det skal påvirke mit liv. Der er senfølger jeg ikke kan ændre på, men jeg kan vælge at være åben om dem, som mit netværk kender til dem, og kan hjælpe mig når jeg har brug for hjælp igennem senfølgerne. Der er livsvalg min familie har taget som jeg ikke kan ændre på, men jeg kan vælge i hvor høj grad jeg vil udsættes for det/dem og hvordan jeg forholder mig til de valg de har truffet. Der er mennesker jeg har sagt farvel til i mit liv, som jeg takker for at have kendt, men som værdimæssigt simpelthen aldrig kommer til at blive et match. Der er valg jeg selv har taget som jeg må leve med konsekvenserne af, og som jeg må beslutte hvordan jeg vil bære videre med ind i min fremtid, hvis det er det jeg ønsker. Der er beslutninger jeg har taget på mine børns vegne som ingen andre forstod, men som mine børn og jeg var de eneste der skulle leve med konsekvenserne af, og som jeg aldrig nogensinde har fortrudt. Der er råd jeg har fået som har været ubeskriveligt dårlige, og som jeg desværre har fulgt, men valget var stadig mit, og jeg takker i dag for læringen og behøver aldrig gå den vej igen. Der er valg jeg har truffet som vor helt forkerte og som jeg stadig ikke har fundet løsningen på, og som jeg stadig arbejder med at forholde mig til. Intet i livet er et facit, alt er en proces. Rigdom er at erkende at valget er vores eget, at fremtiden er ukendt, og at det vi tror vi lærte af fortiden det ikke altid er lig med hvad der kommer til at ske i fremtiden. Vi kan aldrig træde ned i den samme flod to gange, for både floden og dig selv er forandrede hver gang i mødes.

Min rigdom ligger i de mennesker jeg kender og som kender mig

Gennem hele mit liv har jeg mødt så mange fuldstændig fantastiske mennesker. Jeg har også mødt assholes, bevares, og møder dem stadig, men øvelse gør mester, og jeg synes det bliver nemmere at vurdere værdisæt og moralsk kompas jo flere erfaringer jeg har med mig. Men hold nu op hvor kan mennesker overraske, og hvor vil mennesker gerne hjælpe når man rækker ud, det er en af mine største lessons learned, og samtidig noget af det der provokerer folk allermest. At række ud. Rigdom er at turde bede om hjælp. Rigdom er også at have andre i sit liv som beder dig om hjælp, følelsen af at nogen har brug for dig, at du er værdifuld og kan gøre en forskel for nogen. Der er en balance der, som kan være svær at ramme, men i min verden er den en dans der i sidste ende altid vil gå op i en højere enhed.

Så jeg slukker i højere og højere grad mit nyhedsfeed og så forsøger jeg at være et bidrag i mit nærmiljø, og de steder jeg kan. Jeg takker ja til mange muligheder og mennesker jeg får en god energi fra, og jeg lader mit liv og min hverdag tage udgangspunkt i mit og mine børns værdisæt, ønsker, drømme og dem vi nu engang er, og så lever vi vores liv derfra, samtidig med at vi hele tiden justerer ind og ud alt efter hvad livet bringer. Det kræver konstant arbejde, men belønningen er at vi griner og har dejlige stunder sammen hver eneste dag. Hver dag inden jeg går i seng spørger jeg mig selv om jeg ville dø lykkelig hvis jeg døde i morgen, og langt de fleste dage er svaret “ja”.

Det er rigdom for mig. Hvad er rigdom for dig?