Aldrig i mit bloggerliv har jeg fået SÅ mange spørgsmål, som jeg gør under denne her (bæredygtige) vægttabsrejse. Wow manner! Og bliv endelig ved, det er super lærerigt og jeg reflekterer ud i alle hjørner og afkroge, når jeg skal svare på spørgsmålene, så det er superfedt. Og det skal jeg i dag. Jeg har samlet nogle af de spørgsmål jeg får allermest, og givet mine bedste svar på dem. Spørg i kommentarfeltet hvis der er noget jeg har glemt, men ellers starter spørgerunden NU:
Q: Kan du dele nogle lækre sunde opskrifter?
Nej. Det kan jeg virkelig ikke. Jeg har ikke nogen. Jeg er simpelthen så lidt fantasi når det kommer til mad og jeg bruger opskriftsbøger rigtig meget. Jeg spiser rugbrød til frokost og noget kylling med grøntsager til aftensmad. Følg mig inde på instagram (min profil er lige her), her deler jeg ofte mine måltider i mine stories. Det kan være det kommer senere det med opskrifter, men lige nu har jeg ikke så meget at dele på den konto.
Q: Hvor mange kcal spiser du om dagen?
1710 kcal pr. dag. Jeg bruger en app der heder Lifesum, jeg bruger bare gratisversionen. I appen blev jeg spurgt hvor stort et vægttab jeg ville begive mig ud i og over hvor lang tid. Jeg skrev 25 kilo og 1 år, og så regnede den selv de 1710 kcal ud. Jeg er ikke ud i et quick fix. Jeg er ikke ude i et hurtigt vægttab. Jeg har ikke travlt. Til gengæld vil jeg utrolig gerne tabe mig i et tempo hvor både min krop, min sjæl og min hjerne kan følge med. Så hellere at det går langsomt, men at det er bæredygtigt og at jeg mærker alle de forandringer (ikke kun de kropslige), der sker undervejs på denne rejse.
Jeg taster ikke motion ind i appen, så selvom der er dage hvor jeg måske ryger lidt over de 1710, så går jeg ca 8000-10.000 skridt hver dag, som jeg ikke taster ind, så der er altid en buffer. Men 9/10 dage lande rjeg på under 1710 og jeg er MÆT hver dag og efter hvert måltid. Jeg hader at være sulten, og det ville aldrig lykkes for mig at tabe noget som helst hvis jeg skulle være småsulten dagen lang. Det er ikke bæredygtigt i min verden.
Q: Hvordan regnede du ud det skulle være så mange/få kcal pr dag?
Se svaret ovenfor, det gjorde appen for mig. Hvis jeg ville tabe 10 kilo på 3 uger, så tror jeg appen ville advare mig mod usundt vægttab, og så kunne jeg kun spise 1000 kcal pr dag (tænkt eksempel, jeg har ikke regnet efter). Det ville aldrig holde i virkeligheden.
Q: Gode råd til alt det ”oppe i hovedet” ifbm vægttabet?
Ja, ”alt det oppe i hovedet”. For mig er det faktisk der 90% af mit vægttab foregår. Det er kun 10% der er kost og motion, resten er min hjerne, mine vaner, mine tanker, mine følelser, min historie om mig selv og min krop og alt muligt andet. Jeg kan fornemme at svaret på dette spørgsmål bliver en længere smøre. Den kommer her.
Jeg gør ligesom Elsa fra Frost. Jeg lader det ske. Lad det ske. Lad det ske. Lad det ske lad det ske lad det ske-e-e. Du kan da lige få et link til sangen hvis det er. Jeg tager alt hvad der dukker op i hovedet alvorligt, og så snakker jeg med det. Forestil dig at det er en mand der er dine tanker. Lad os kalde ham Bob. Vane-Bob.
Den første uge af mit vægttab var jeg ærlig talt i vildrede, for HVAD skulle jeg dog stille op med mit fredagsslik? Det var mit første møde med Vane-Bob. Hvad med fredagsslik, sagde han? Det er vel okay at spise slik en gang ugentligt? Der skal også være plads til selvforkælelse? Hvad så når ungerne spiser fredagsslik, vil du så ikke sidde og savle lange tråde af savl helt ned i deres slikskål? Hvordan vil du overleve det? Ender du ikke bare med at røve slikbutikken lørdag morgen, når du ikke har imødekommet dit fredagsslik-behov fredag aften? Alt det her var vane-Bob’s tanker. I stedet for at skubbe dem væk med, lad os kalde hende Korrekte- Connie, som ville sige ”ej, NU har du valgt denne her rejse, så må du også stick to it, tag dig sammen, et to et to, ordnung muss sein”, så lod jeg det bare være. Mærkede om tankerne havde hold i virkeligheden. ER det et behov jeg har, det der fredagsslik? ER det noget min krop craver? Eller er det bare vane-Bob der er bange? Bange for at miste noget han tror er vigtigt? Efter at have ladet det være og ladet det leve sit eget liv lidt (aka = lad tiden arbejde for dig uden at du foretager dig andet end at lade det passe sig selv lidt), så fandt jeg ud af følgende tre ting:
1. Fredagsslik er noget VaneBob tror han har brug for
2. Min KROP har nul procet brug for eller behov for fredagsslik
3. Nu prøver jeg at ændre min vane og være opmærksom på hvad der sker, og hvis jeg ligger på gulvet og raller på fredag klokken 19:30, så kan jeg altid gå ned og hente fredagsslik hvis jeg vil. Intet er forbudt.
Men det der endte med at ske var at jeg lod være, jeg var nysgerrig på hvad der ville ske hvis jeg lod være. Jeg kunne mærke meget tydeligt at det var min hjerne, altså Vane-Bob, og ikke min krop der havde behov for det fredagsslik. Og det lærte mig noget der var endnu mere vigtigt: min lørdag blev fuldstændig fantastisk, fordi jeg ikke havde sukker-tømmermænd.
Hele den her 12 ugers vægttabsrejse har lært mig at det usunde sukker (altså de tomme kalorier), det virker fuldstændig som narko for mig. Min krop får tømmermænd, det sætter sig i mine led, i mine tanker, i mit humør, i mit overskud, i min nakke og i min hjerne. Siden den første uge, og denne opdagelse med Vane-Bob og fredagsslik har jeg ikke en eneste gang haft lyst til at købe bland-selv-fredagsslik. Jeg har heller ikke spist en eneste chips. Ikke fordi jeg har forbudt mig selv det, men min krop har ikke cravet det et eneste sekund.
NØJ det lyder helligt. Lad mig forklare. Jeg elsker stadig at snacke. Og jeg SKAL have noget sødt og lækkert hver aften. I stedet for at jeg prøver at bekæmpe det, så indarbejder jeg det behov i alle mine planer. Derfor spiser jeg nicecream næsten hver aften. Eller også ”sparer” jeg lidt kalorier sammen i løbet af dagen (spiser 2 stykker halve rugbrød i stedet for 3 og spiser lidt flere grøntsager end pasta osv, så jeg stadig er mæt), og spiser et ekstra stykke virkelig lækker mørk chokolade.
Jeg har aldrig i mit liv drukket sodavand. Men jeg er begyndt at drikke Pepsi Max under denne rejse, fordi det er rart at kunne nyde noget sødt, uden at det fucker med min krop eller mit vægttab. Jeg gider ikke lige en diskussion om hvorvidt Pepsi Max er sundt eller ej, den kan vi tage en anden dag. Den tæller ikke i kalorieregnskabet, og selvom jeg sikkert får selvlysende børn af at drikke det, så er det et bevidst valg jeg har taget for mig selv lige nu. Pepsi Max er okay for now.
Giver det mening?
Tag det alvorligt, alt det ”oppe i hovedet”, men vær med det (åh en kliché), undersøg det, spørg det (eller spørg Vane-Bob) ”halløj med dig, velkommen til, hvad kan jeg få ud af dig?”
Q: Hvordan bibeholder du motivationen?
Der er flere helt konkrete ting jeg gør.
1. Jeg deler rejsen med dig og alle andre der læser med. Det giver en ydre faktor/motivation, som gør at jeg ikke lige giver op, fordi jeg har forpligtet mig i det fællesskab vi har her på min blog/min insta.
2. Jeg vejer mig hver uge. Nogen vejer sig hver dag, andre en gang om måneden. Men 7 dage er godt for mig. Det gør at jeg ikke bliver obsessive omkring det, så vægten pludselig er det vigtigste, men det gør også at jeg glæder mig til søndagen, hvor jeg skal se resultatet af ugens indsats.
3. Jeg fejrer mine små successer
4. Vægttabet alene gør mig motiveret. Jeg kan allerede nu passe tøj jeg ikke kunne passe for 12 uger siden, det motiverer mig til at fortsætte. Jeg har et par jeans i kælderen jeg glæder mig til at kunne passe igen.
Q: Spiser du kød? Svært at finde nemme ting der mætter
Ja det gør jeg. Jeg spiser en del kylling, kylling-pålæg, pølser (kylling eller svinekød) og fisk. Jeg bryder mig ikke så meget om rødt kød, og selvom jeg (af mange årsager) helst vil leve plantebaseret, så er jeg ikke klar til at slippe kød helt endnu.
Jeg spiser 2-3 æg med en halv revet øko-squash på panden med cayennepeber og salt og peber hver morgen. Med en hel rød reber skåret i strimler ved siden af. Det mætter ret godt synes jeg. Jeg spiser så vidt muligt en masse grøntsager til hvert måltid. Fibre er godt. Broccoli, rød peber, bønner, gulerødder. Alt hvad der smager godt af grøntsager ryger ned for at jeg er mæt i længere tid.
Q: Hvem har du fået kostvejledning af?
Jeg har ikke fået decideret kostvejledning, og jeg spiser det jeg har lyst til. Men min veninde Maja (find hende lige her), som har tabt 65 kilo, og som har speciale i store vægttab, hun hjælper mig med kost-spørgsmål. Det der er specielt fantastisk ved hende, det er at hun kender rejsen og hun er ikke fan af at der er noget der er forbudt. Som hun sgade til mig da jeg desperat sagde at jeg havde bagt boller til min datters fødselsdag, og jeg ikke kunne finde ud af om jeg skulle spise en bolle: ”Frejamay, du er i gang med en livsstilsændring, ikke en stram kur, spis du bare boller til din datters fødselsdag med god samvittighed”. Og det gjorde jeg. Jeg troede jeg ville kaste mig frådende over dem, men efter halvanden bolle med smør og pålægschokolade, så havde jeg faktisk ikke lyst til mere, og det kom virkelig bag på mig. Men det var også dejligt at mærke at min krop efterhånden godt ved hvad der er godt for den. Især nu hvor jeg ikke bedøver den i sukker hver dag. Som jeg gjorde indtil for 12 uger siden.
Q: Hvad dyrker du af motion?
Udover at være solomomboss til to små krudtugler (man står jo op fra 6-22 hver dag), så går jeg mellem 8000-10.000 skridt mindst 5 gange om ugen. Helst hver dag. De dage jeg ikke går, cykler jeg på vores ladcykel (uden el!) i Lyngby, som har rimelig mange stejle bakker. Jeg får gode lår af det og jeg kan mærke at min kondition er blevet meget meget bedre end den var for blot 12 uger siden. Det er vildt så hurtigt det går.
Fake News!
Jeg vil faktisk gerne dele en lille historie fra i dag. Jeg havde været ude og gå en lang tur, og jeg havde ikke spist i alt for mange timer. Da jeg kom hjem styrede jeg direkte efter slikskabet for at få nogle hurtige kalorier indenbords. Det er første gang siden jeg startede at jeg har haft den fornemmelse. Men fordi jeg har ændret mine vaner, så stoppede jeg mig selv og spurgte “er det virkelig en Rittersport du har brug for lige nu? Prøv at drikke en flaske vand og se hvad kroppen siger til det. Hvis du stadig craver en Ritter sport, så giv den gas!”. Og det gjorde jeg. Jeg drak en flaske vand, og i samme sekund var trangen til chokolade pist væk. Jeg havde ikke sukkertrang, jeg var bare tørstig. Og det er nogle af de “bivirkninger” der er ved denne her rejse. Jeg lærer virkelig at forstå hvad det er min krop siger til mig, også selvom mine vaner i hjernen (Vane-Bob) hurtigt ryger tilbage i mine gamle vaner og mønstre.
Det nye er at stoppe op og udfordre mig selv. Er det det her du vil? For så er det okay. men mærk lige om det er sukkertrang eller om du egentlig bare trænger til vand.
Vand er i øvrigt et virkelig vigtigt hack! Sørg for at drikke masser af vand, det er så vildt hvor stor en forskel det gør for sult-niveau og mæthedsfornemmelse. De dage jeg glemmer at drikke vand kan jeg mærke hvor hurtigt sulten kommer tilbage efter at have spist. En god hyrering er et halvvejs godt vægttab. I hvert fald for mig.
Har du andre spørgsmål, så giv den gas, jeg svarer så gerne <3
