Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Mit vægttab: Her er ALLE mine vægttabs-hacks!

61C47221-5BFD-413D-9B2F-3E2E0F235F70.jpeg

Mit vægttab: Her er ALLE mine vægttabs-hacks!

14 kilo er det blevet til. På 15 uger. Det synes jeg selv er ret flot. Og aldrig har jeg fået så mange spørgsmål i min 14 år lange blogger-karriere, som jeg får til de her tabte kilo. Men det er kun sjovt og spændende, og i dag vil jeg så dele alle mine “hacks”, for selvom der ikke er nogen genvej, så er der en del ting der gør det lettere for mig at smide kiloene, især som solomomboss til to små ninjafiser.

IMG_7904.jpeg

Q: Hvad spiser du til morgenmad?

Morgenmad skal gå rimelig hurtigt, da jeg har travlt om morgenen med at få mig selv og to små børn ud af døren i god tid. Jeg kan IKKE leve uden morgenmad. Hvis jeg ikke spiser ret kort tid efter jeg vågner, så bliver jeg til den feminine udgave af The Hulk. Og inden jeg startede på min vægttabsrejse spiste jeg næsten altid hjemmebagte boller til morgenmad. Den går ikke længere, derfor spiser jeg en af de her 3:

  1. En halv revet øko-squash ristet på en pande, og med 2-3 æg udover, som jeg rører lidt rundt. Det tager ingen tid, smager godt og er dejligt mættende. Jeg smider fint revet squash på panden, steger lidt i cayennepeber og salt og peber, slår æg ud over og rører rundt til det hele er blevet fast, og så spiser jeg det med frisk dild fra min urtehave i køkkenvinduet.

  2. En skål vegansk skyr vanilje (Alpro, fås i Netto) med musli og lidt paranødder. Smager næsten som en dessert

  3. 1-2 skiver rugbrød med magert pålæg, evt kylling eller tomat med salt og peber.

Og så spiser jeg næsten altid en hel øko rød peber skåret i stænger. Jeg sørger for at få masser af grøntsager til alle måltider, og jeg ELSKER rød peber.

A5170FCF-BD5C-4B4D-B63D-A7F11B49638C.jpeg

Q: Hvad har du altid i tasken hvis du skulle blive sulten?

  1. Nødder! Enten mandler eller paranødder. Og hvis jeg ikke har nødder med, så kan jeg altid købe en pose nødder i Netto eller Irma. Nødder mætter og er snack-agtige.

  2. En banan

  3. En pose ærter (nu hvor det er sommertid)

  4. En flaske vand. Jeg synes slet ikke der bliver snakket nok om hvor vigtigt vand er for vægttab (og velvære i det hele taget).


Q: Hvad er dine favorit-salater eller grønt tilbehør til aftensmaden?

Jeg er i virkeligheden ret lavpraktisk når det kommer til vægttab, og jeg elsker ting der er nemme. Derfor ser min liste også sådan her ud:

  1. Råkost, råkost og råkost. Jeg spiser næsten kun råkost til salat eller som grønt (gult) tilbehør til aftensmaden. En kæmpe skål råkost (gerne med rå rødbede i også) mætter godt, er godt for øjnene og lægger en god bund. Det er nemt at lave og det er nemt at lave til flere dage ad gangen.

  2. Babyspinat med avocado og bønnespirer, lidt hjemmelavet dressing og hakkede krydderurter

  3. Godt med ristede solsikkekerner og græskarfrø

Jeg er ikke så kreativ når det kommer til salater, men af og til hiver jeg mine skønne opskriftsbøger frem og så lader jeg mig inspirere og laver noget nyt. Jeg gad godt blive bedre til varmt grønt, som bønner osv, men det er bare et spørgsmål om at hente lidt inspiration og begynde at lave lidt nyt. Jeg elsker også sødekartoffel-fritter og knoldsellerifritter.

IMG_8948.jpeg

Q: Har du en hemmelighed du bruger til at tabe dig? JA! det har jeg og den kommer lige her!

Jeg laver en “suppekur-suppe”. En suppe som der næsten ikke er kalorier i, og som kroppen bruger god krudt på at forbrænde. Jeg har ALTID denne suppe i fryseren, så hvis jeg en dag VED jeg skal have en KÆMPE skål nicecream til dessert OG et glas rosévin, jamen så spiser jeg bare en kæmpe portion suppe og så lidt kød til, og så er der masser af kalorier tilbage til det. Her er opskriften:

2-3 rød peber

2-3 løg

2-3 fed hvidløg

Krydderier efter eget valg (dog ingen salt!)

2 dåser flåede tomater

1,5 liter bullionvand

Grøntsager efter eget valg (jeg bruger grønkål, broccoli, spinat, alt sammen frossen)

Fremgangsmåde:

svits rød peber og løg og hvidløg i lidt olie med krydderier. Tilsæt resten af grøntsagerne, bullionvand og flåede tomater (eller passata), lad simre i en time. Blend.

Voila, nu har du til at regulere dine kalorier eller til en hurtig snack. Jeg hælder altid suppen på glas, og så drikker jeg et glas eller to til min aftensmad. Jeg synes den smager himmelsk, og så er den fuld af god krudt og grøntsager.

AF42EE17-CD2D-49C5-A729-51333BADC162.jpeg


Q: Vejer du dig hver dag?

Nej, kun en gang ugentligt. Jeg har ikke lyst til at vægten på nogen måde skal være styrende element, så jeg bruger den bare som en faktabaseret indikator på om rejsen går den rigtige vej. And thats it. Jeg har set alt for mange mennesker været styret af et tal på en vægt, der vil jeg ikke hen. Jeg vil leve og have det godt, men lige nu er jeg på denne her rejse, og derfor er min vægt med som målestok, og det er okay. Jeg tror jeg skifter til at veje mig hver 14. dag når jeg er tættere på mit mål, så jeg langsom vænner mig af med vægten igen.


Q: Hvordan holder du motivationen?

Det synes jeg ikke er så svært. Det her er jo en livsstil der skal vare resten af mit liv, og det føler jeg ikke jeg skal motiveres for. Ligesom jeg heller ikke skal motiveres for at gå på arbejde, lave aftensmad eller være mor for mine børn. De dage det er svært mærker jeg efter og prøver at imødekomme mine cravings på en kærlig måde. Men denne kostomlægning og livsstilsforandring den har udelukkende haft “positive bivirkninger”, og det har jeg ikke lyst til at give slip på igen. Jeg tæller heller ikke kalorier hver dag mere, fordi jeg har et ret godt indblik i hvor mange kalorier jeg spiser hver dag og hvad de forskellige madvarer “koste” på kaloriekontoen. Jeg har endnu ikke haft lyst til hverken slik eller chips, for jeg ved bare godt hvad det gør ved min krop og hvor skidt jeg får det, både i hjernen og i kroppen, så det er meget nemt at lade være med.

E13D3937-2942-4D7F-B18F-924101AD8E51.jpeg

Q: Hvordan slap du af med din sukkertrang?

Den allerførste uge, uge 1, på denne rejse, var den største udfordring i forhold til sukker. Vi har altid haft et koncept om at købe fredagsslik herhjemme (bortset fra at det også var tirsdagsslik og onsdagsslik og torsdagsslik og lørdagsslik og søndagsslik og mandagsslik). Så da jeg lige var startet, og det blev torsdag og jeg tænkte “Fuuuuuck, hvad gør jeg nu i morgen når det er fredag og jeg skal have fredagsslik??”. Men så skete der noget nyt. Jeg kunne tydeligt mærke at det var min hjerne og IKKE min krop der cravede. Min krop havde faktisk nul procent brug for det slik. Min krop ved nemlig godt at slik giver mig tømmermænd, nakkesmerter, tunge tanker, stive led, dårlig mave og uoplagthed. Så jeg lod simpelthen bare være. Og siden den uge har jeg ikke haft sukkercravings en eneste gang. Jeg har spist lidt kage hist og her og det har været dejligt og uden dårlig samvittighed de gange det er sket, men ingen slik, ingen chips og meget lidt is (jeg spiser til gengæld enormt meget nicecream lavet på bananer).

IMG_0266.jpeg

Q: Hvordan undgår du at den søde tand tager over om aftenen?

Jamen det undgår jeg sådan set ikke. Jeg planlægger efter at jeg er det vildeste sukkercravings-snack-hovede om aftenen, for det er jeg. I stedet for at løbe fra det, så planlægger jeg efter det. Jeg “sparer” kalorier sammen hver dag så jeg VED der er plads til enten

  1. Nicecream (3 blendede bananer med en stor spsk kakao og lidt pebermynte olie og 2 stk hakkede mørk chokolade)

  2. Ceremonial cacao ( 2 dl havremælk, 25 gram 100% pachamama cacao, 2-3 tsk kokossukker, lidt cayennepeber, 1/2 tsk vaniljepulver, 1/2 tsk ingefærpulver, 1/2 tsk kanel, varmes (må ikke koge) blendes og nydes)

  3. Mørk chokolade, blåbær, jordbær (og ja man kan sagtens spise en hel bakke selv), vandmelon, ærter, popcorn, osv.

Det nytter ikke noget at lave en livsstilsomlægning der alligevel ikke passer til dig. Det er derfor jeg taber mig ved at tælle kalorier (jeg bruger appen LifeSum, den er gratis). Så kan jeg helt selv bestemme hvad jeg vil spise. I starten var jeg meget striks, nul sukker, nul alkohol mv. Det satte fut i vægttabet. Det er jeg slet ike mere, men jeg taber mig stadig 500 g - 1 kg om ugen. Og det synes jeg bare er helt perfekt. I sidste ende bliver det jo til vildt mange kilo, i mit tilfælde er der allerede røget 14 kilo på 15 uger, og min krop er så forandret at jeg må se mig i spejlet mange gange dagligt for at vænne mig til min nye krop.

Og så vil jeg bare sige, hold dig fra de hurtige kure. Hold dig fra pulver, spis ordentlig mad, hvis det her skal vare ved, så er der ingen quickfixes. Til gengæld synes jeg den her rejse er velsmagende, nærende, sund, selvkærlig og bæredygtig og jeg synes helt ærligt hverken det er svært eller hårdt. Det ved jeg godt man ikke må sige, men det er faktisk sådan jeg har det.

Skal jeg sige undskyld fordi jeg ikke synes det er en kamp og fordi jeg ikke lider? Jeg har ikke haft det så godt her i min krop i meget meget lang tid og denne vægttabsrejse er allerede det hele værd, og mere til.


Spørg endelig løs hvis der er noget jeg har glemt at svare på <3


Hakuna Matata!

En undertøjs-foto-session med min nye krop og Hunkemöller (YAY!)

Det har jeg lært af et vægttab på 12,4 kilo på 12 uger (inkl mine små hacks og hemmeligheder)