Fotograf: Stephanie Starpov
Livet er en sjov størrelse. Lige i øjeblikket har jeg virkelig snuden i sporet. Derfor er her også en lille smule stille pt. Der er ikke noget galt. Det hele er faktisk enormt ikke-galt. Der er så meget der falder på plads og falder ud af plads og i noget uorden som har været utrolig tiltrængt. Så her er lige en kort oversigt over alt hvad der sker lige nu.
Jeg er startet på et ret spændende kursus i fremtidssans, lære at spotte trends og blive futurist. Det her. Det handler i bund og grund om at jeg i mange mange år har “været den”. Jeg har skabt foredrag, jeg har udviklet forløb, jeg har opfundet en masse ting og har skabt succes med det, lært en masse. Men jeg kan mærke at jeg i disse tider trænger til at fordybe mig, lære noget nyt, blive udfordret og have tid til at være nysgerrig på processen. Så det er jeg i gang med og det er røvspændende, og frustrerende, fordi man skal kigge indad og bruge alt det man (jeg) irriteres over til at spotte fremtidens trends.
Så er jeg i fuld gang med at sige farvel til mønstre og gamle ting. Det er virkelig en god og hård rejse. Sammen med min psykolog og min coach kigger jeg på gammel bagage, blandt andet senfølger fra gamle seksuelle overgreb, og bearbejder og vender dem på ny. Jeg synes jeg har været her mange gange før, og det har jeg måske også, men ikke i de her lag jeg arbejder i nu. Og det er godt. Og jeg er træt om aftenen.
Så ordner jeg vasketøj og smører madpakker. Jeg har lige fået sat min printer op til at kunne printe wireless, og det er jeg temmelig stolt over, for det har virkelig været en svær nød at knække. Det er godt at have snuden i noget. Bare det ikke er lort, er det ikke rigtigt? Snuden i lort er ikke så rart. Med mindre man er en flue. Så er det okay rart med snuden i lort. Gerne kolort. Jeg ved ikke engang om fluer har snuder. Det er en a de ting jeg ikke orker at google. Det er okay med mig at vi lever i en verden hvor fluer enten har snuder eller ikke har snuder, det er ikke så vigtigt.
Jeg har hoppet i kokasser engang. Så gammel er jeg.
Ja. Så jeg er bare en hel masse for tiden. Det er svært at skrive om en vild process og samtidig være fordybet i den. Så jeg har ikke så mange ord lige nu. Eller. Jeg har forstadiet til mange ord, men de er ikke dannet endnu. Og det er en virkelig dårlig idé at presse ordene til at komme før de er klar. Derfor bliver det her indlæg også kort.
Nåja, og så nærmer jeg ig et vægttab på 10 kilo. Jeg har stadig 15 kilo der skal smides. Jeg skifter facon hver eneste dag, i hvert fald i min hjerne. Tidligere i dag var jeg helt supermodel-tynd, og her til aften er jeg lidt mere sofa-Jens agtig. Its all in my head. Og det svære ved det her vægttab, det er ikke så meget maden, de nye vaner og kalorietællingen, det er til gengæld alt det der foregår i hjernen. Hjernen der synes den skal have fredagsslik, kroppen der overhovedet ikke har brug for fredagsslik, og sådan. Læs i øvrigt alt om min livsstilsændring lige her.
Nu løb jeg tør for ord for i dag.
Ære være gud i øjet. Hav en dejlig dag <3
