Verden er forandret. Verden er forandret på så mange planer at jeg umuligt kan danne mig et overblik over det endnu. Vi står jo stadig midt i det hele. Jeg bruger denne tid på at komme godt og grundigt ned i rødderne på mig selv. Jeg bruger denne tid på at smide overvægt (i mere end en forstand). Jeg bruger denne tid på at slukke for alt støj, inklusiv nyheder og pressemøder. Jeg skal nok høre om det hvis der sker noget vigtigt. Men i dag slap en verdens nyhed igennem, og jeg er muligvis den første i verden til at breake den.
Så. Klokken er ca 20, dansk tid. Jeg sidder og smiler, mit hjerte er varmt, mine øjne stråler. Sådan er det altid når jeg snakker med min sjælebror, min bedste ven Mauricio, som bor i Mexico City. Jeg har skrevet om dette unikke venskab her. Jeg holder telefonen foran mig og lytter til ham, mens han fortæller om sit nye projekt som jeg skal hjælpe ham med. Vi er ved at afslutte samtalen efter 1,5 times snak.
Mauricio har fortalt hvordan regeringen har besluttet at lukke for alle grønne forsyningsinitiativer i Mexico. En beslutning der kommer til at have konsekvenser for blandt andet danske Vestas. Han fortæller at Mexico brænder inde mod noget dyrt og meget dårligt olie, og det har præsidenten besluttet at de skal fyre af. Det er dyrt, og derfor tager han pengene fra uddannelsessystemet og sundhedssystemet. Og lukker kassen for alt grønt. Og midt i denne snak om politik i Mexico, hører jeg fuglene synge. Ikke hos mig men hos Mauricio, som sidder i Mexico city. Jeg har aldrig hørt fugle når vi har skypet. Aldrig. Derfor siger jeg det til ham.
- Wait, I hear birds!
- YES! We have birds in Mexico city now!
- Did you not have any birds before?
- NO! There is so much noise and pollution in Mexico City, we have no birds, no birds are singing. But NOW they are back!
Tænk at fuglene er fløjet til Mexico City. Jeg har hørt dem med mine egne ører i dag. Det var så fint. Det lød som om han sad og nød morgensolen ude på landet.
Så nu ved du det. Fuglene er tilbage i Mexico City.
