Boganmeldelse + Filmanmeldelse "Hest, hest, tiger, tiger" og filmen "Honey" (baseret på bogen)
Boganmeldelse: “Hest, hest, tiger, tiger” af Mette Eike Neerlin
Sjældent har jeg, og min datter på 9 år, læst en bog der var så sjov, så tragikomisk, som “hest, hest, tiger, tiger” skrevet af forfatter Mette Eike Neerlin. Bogen handler om 13-årige Honey, en finurlig pige der bliver lidt overset af både mor og far, og som er god til at lyve om sig selv, også selvom hun slet ikke kan gøre for det, det sker ligesom bare. På den måde havner hun både i en sprogklasse for voksne, hvor hun kommer til at udgive sig for en der hedder Karen, og hun ender også på et Hospice, hvor hun møder Marcel, en kræftsyg gammel mand hun slet ikke kender, men som hun ender med aldrig at glemme.
Honey er sjov, ærlig, overansvarlig, tilgivende, overbærende, undrende og skidesjov. Jeg læste bogen højt for min datter, og vi måtte flere gange skrige af grin, fordi alting er så vanvittigt sjovt skrevet, men uden at man som læser er i tvivl om at den her pige er overladt rigeligt til sig selv, med et voksen-ansvar for sin søster med Downs-syndrom, og travl med at leve alle andres liv end sit eget. Da vi nåede til de sidste kapitler i bogen bad min datter mig læse langsommere, fordi hun ikke ville have et bogen sluttede. Bogsorgen de fleste bognørder har stiftet bekendtskab med. Du må bare ikke slutte.
Bogen er fantastisk for modne 9-årige og opefter, den er realistisk, og den grad af ærlighed og indre dialog der kører hele vejen igennem bogen, er noget ganske ægte og realistisk, men også komisk, som unge (især) piger har brug for i denne SoMe-sammenligningsverden. Vi kan ikke allesammen havde fædre der er Marketingdirektører og kører Teslaer. Vi kan ikke allesammen have mødre der altid møder os med overskud, og aldrig roser, men altid anerkender i øjenhøjde eller op til alle trivselskommisionens gode anbefalinger. Denne bog er god til alle os der lever et liv hvor vi måske lidt for tit skal stå på tæer for at følge med.
Denne bog (og i øvrigt resten af Mette Eiken Neerlins forfatterskab!) giver vi 5 ud af 5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ fordi den er så godt skrevet, fordi Honey er den fedeste karakter, fordi bogen er sjov for både unge og voksne, fordi den er rå og ærlig, men også smuk, sjov og fantastisk.
Filmanmeldelse: “Honey”, instrueret af Natasha Arthy, skrevet af Natasha Arthy & Mette Eike Neerlin
Vi var blevet advaret inden vi tog ind for at se filmen. “Den er ikke helt den samme som bogen” sagde vores litteraturpusher (bibliotekar) nede på Lyngby bibliotek inden hun heldigvis fortsatte “men det gør absolut ingenting, både bogen og filmen er fuldstændig fantastiske”. Og det må vi give hende ret i.
Filmen handler (også) om 13-årige Honey, universet og karaktererne er næsten de samme som i bogen, og tonen er den samme som i bogen, hvilket absolut er et plus. I filmen er den fremmede mand Marcels karakter lavet lidt om, og Honey har fået nye interesser, men i bund og grund er det den samme fine rå fortælling om det lidt forsømte barn, i en familie hvor alle gør deres absolut bedste, om værdier, om kærlighed og venskab og om at flytte sig lidt for hinanden - til tider lidt for meget.
Filmen er en familiefilm som både åbner for grin og tårer, en meget rørende og realistisk film med et univers man kan spejle sig i, og med vidunderlige karakterer. Jeg har normalt lidt svært ved danske film, fordi jeg synes de har en tendens til at være lidt overspillede. Sådan havde jeg det overhovedet ikke i denne film, hvor jeg fuldstændig kunne overgive mig til fortællingen og alle de fine detaljer der er i skuespillet. Jeg elsker genkendeligheden fra virkeligheden, som både jeg og min datter kunne hvile i.
De sidste 10 minutter måtte jeg bare acceptere at min mascara ikke holder længere i dag, og vi forlod biografen med hævede øjne og varme i hjertet. Det føltes lidt som at have fået en håndfuld nye venner, som alle bare er lidt for meget, og samtidig enormt elskelige.
Familiefilmen “Honey” får 5 ud af 5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
