Sådan har det været at være kvinde de sidste 7 dage (om samtykkelov og Sofie LInde)
Det har været en VILD uge i kvindeland. Feministland. SamtykkelovNU-land. Sofie Linde land. WOW altså! Her er de sidste 7 dage, set fra en kvinde, voldtægtsoffer, mor, veninde, datter, feminist og søsters øjne. Spænd sikkerhedsselen (designet til mænd, men det vender jeg tilbage til).
Mandag: Har farvet min datters hår, mor-politi direkte i min indbakke (der er lukket for nye klager). Jeg er simpelthen så imponeret over de mødre der har så meget tid til at blande sig i andres business, de må have nogle ekstra timer vi andre ikke har. Good for them. #pasdinegenbutikmerete
Tirsdag: Får et helt enestående tilbud på instagram, føler mig så speciel og heldig (sense the tone):
Torsdag fortsat: brækker tå
Onsdag: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov.
Der lå jeg, på mine forældres sofa, med mit nye eventyr: “brækket tå”, og så ringer telefonen. Det er Radio Loud der gerne lige vil høre min reaktion på at regeringen nu indgår aftale om samtykkelov. Det skal lige siges at det her var formiddag, så jeg havde slet ikke opdaget denne nyhed, derfor var jeg noget overrasket, og noget på smertestillende medicin da de ville have min reaktion på denne nyhed. Jeg tror jeg gjorde det meget godt, har stadig ikke hørt udsendelsen, men jeg skulle i hvert fald de pressemødet klokken 14:45.
Det gjorde jeg så. Og jeg græd. Jeg græd af glæde da hvert parti fortalte deres årsag til hvorfor den her nye samtykkelov skulle gennemføres. Som offer for en del overgreb og voldtægter, så følte jeg mig hørt og mødt. Som mor til to piger blev fremtiden en lille smule lysere, for nu begynder vi at ændre på hele præmissen for hvornår noget er en voldtægt. Indtil nu har fokus været på at kvinde skal sige nok nej (hint: det gør hun aldrig) , til at begge partner nu skal have sikret sig aktivt at der er samtykke til stede. Det er et helt andet fokus og det der undrer mig mest er at det ikke blev vedtaget for 100 år siden. Men lad det nu ligge. Nu er det her.
Og så kom virkeligheden som en kæmpe kolort, lige smask i ansigtet, da journalisterne fik spørgetid. Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i hvordan man som redaktør og medie kan være stolt af at gå på arbejde, når det mest intelligente og relevante spørgsmål synes at være
“øh, kan du lige prøve at lave en lyd der er en samtykkelyd og en lyd der er en ikke-samtykkelyd?” og bagefter, i ramme alvor, forsvare at det SELVFØLGELIG er et relevant spørgsmål. Hvis man som mand, eller kvinde, ikke aner hvordan en lyd kunne lyde hvis der er tale om samtykke, så skal man, udover aldrig nogensinde at gå i seng med nogen igen, stå på forreste række og heppe på denne lov, for det beviser jo netop at man absolut INTET har forstået om denne lov, om sex, om kommunikation mellem to mennesker OG om samtykke.
Du kan stadig se min tale for samtykkelov til demoen for samtykkelov sammen med Every Day Sexism Project Denmark lige her:
Torsdag: Nu skriver jeg bare torsdag, for det kunne sådan set også have været mandag eller tirsdag i sidste uge, jeg har mistet tidsfornemmelsen, og torsdag passer lige bedst ind i det her ugeskema jeg er ved at skrive til dig. Men i hvert fald bliver der bragt historier om at Sofie Linde har været udsat for sexchikane på sin tidligere arbejdsplads som 18årig. Og internettet går AMOK! Der er sagt meget, der er bragt så mange skrøner i spil, men den artikel jeg gerne vil linke til, den er her:
“Uanset om Linde havde stået på hovedet og talt kinesisk, ville angrebene være kommet. At der findes en passende lejlighed er en illusion og at vente på den, er det samme som at vælge tavshed.
De kritiske reaktioner på Sofie Lindes fortælling viser, hvor svært det er at rejse en ordentlig debat om sexisme og ulighed. For lige meget hvordan en kvinde præsenterer sine erfaringer, vil de altid blive fulgt af et slæbespor af krænkede mænd m/k, der hævder, at hvis bare ordene var valgt anderledes, og lejligheden havde været en anden, så ville de have været lutter øren.
Det skriver Peter Lauritsen, professor mso Informationsvidenskab.” Læs hele artiklen lige her: LINK
Torsdag fortsat: Jeg har et uventet møde med mit selfiekamera. Hvad har det overhovedet med emnet at gøre? Jo, ser du, jeg kan personligt mærke, at hvis jeg har været for meget på de sociale medier, og har spejlet mig for meget i alle de andres highlights, mens jeg sidder her med leverpostej i håret og med gulve beklædt med ALT pigernes tøj (noget med udklædning), så vokser min (virkelig ondskansfulde) selvkritik. Men måden at tackle mig selv på, er ved at stå ved når jeg er “grim” - altså fanger mig selv i en “uheldig” vinkel. Det virker i øvrigt supergodt med alle former for skam. Say it out loud. Og det komiske i det her er, at jo mere jeg viser mig som “uperfekt” og “grim” og med dobbelthager og deller, JO SMUKKERE føler jeg mig, både indeni og udenpå. Er det ikke skørt?
Fredag: Fuld skrald på samtykkelov debatterne på facebook. Jeg forsøger virkelig at udvise samfundssind og oplyse så mange som muligt i kommentarsporene om at en samtykkelov ikke har noget som helst med et stykke papir at gøre. Eller en underskrift. Og at man ikke kan bruge et stykke papir til ret meget, fordi ens samtykke jo kan ændre sig.
En af de skrøner der går igen er “jamen hvad så hvis hun fortryder dagen efter, så kan hun jo bare anmelde for voldtægt!”. Ja, men det gør hun ikke. Ligesom mænd heller ikke gør det. Jeg har aldrig rigtig fortrudt sex, men jeg har også prøvet at have virkelig dårlig sex, jeg har også prøvet at have sex der bare skulle overståes. Men jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig at gå ned på en politistation, sidde og blive afhørt OG LYVE, oprette en sag, få en advokat, gå igennem årelang proces PÅ GRUND AF ET DÅRLIGT KNALD? Det kan simpelthen kun være mænd der har fundet på så tosset et argument om at kvinder overhovedet overvejede at spilde deres liv på det? Så vigtige er i simpelthen ikke, kære mænd. Vi kvinder har supertravlt med at leve i en verden der i forvejen er designet til mænd (eksempelvis har kvinder 47% større risiko for at dø i trafikken fordi sikkerhedsseler er designet og testet til mænds anatomi, ikke kvinders, og det koster altså kvinder livet, kilde punkt 9, se programmet). Og så skal vi have os et ekstra job, for er du eksempelvis kvindelig ingeniør, så tjener du, på et liv, ca 6 millioner mindre end din mandlige kollega (kilde). Nu ved jeg godt 6 millioner nok ikke er så meget for dig, men jeg kunne da godt bruge 6 millioner ekstra i mit liv. Og så har vi størstedelen af barslen, misser ud på karrierestigen og får mindre i pension på grund af de allerede nævnte grunde. Blot fordi du har et cpr.nummer der ender på et lige tal.
(Jeg har naturligvis screenshot med fulde navne og profilbilleder, men dem deler jeg af gode grunde ikke her)
Lørdag: I dag skulle jeg til bryllup, og jeg tænkte “YAY, så har jeg fri fra kvindeliv/feminismen”. Men det havde jeg ikke. For på vej hjem fra (et fantastisk og vidunderligt!) bryllup, tikkede der en besked ind på på instagram. “Er du liderlig?”. Det er efterhånden hverdag at jeg skal svare på både pibilleder og grænseoverskridende spørgsmål fra mænd i alle mine indbakker, men lige det her var anderledes, for det kom fra en dreng jeg skyder til at være mellem 13-14 år gammel. Derfor vidste jeg ikke lige helt hvad jeg skulle svare ham. Og ja, jeg kunne bare have slettet og blokeret, men jeg synes egentlig godt forældrene må kende lidt til deres søns adfærd på nettet, derfor har jeg nu sendt både mor og far til drengen et screenshot af hans besked, og med denne tekst:
“Hej XXXXXX, jeg skriver til dig fordi din søn, C, følger mig på instagram.
Han har skrevet følgende besked til mig i nat, og jeg tænker måske det er en god anledning til at i får en snak om hvordan man kommunikerer på internettet, både med fremmede og med kvinder. Det ser ud til at han er mindreårig ift den seksuelle lavalder og det kan hurtigt ende et skidt sted hvis ikke han bliver bevidst om hvad hans kommunikation kan få af følger, både ift ham selv og i forhold til andre. Jeg håber du ser min besked som en håndsrækning og et ønske om at hjælpe. Vh Frejamay”
Ingen har svaret endnu, men det håber jeg de gør snart. Men er der egentlig fokus på det her i folkeskolerne? Fokus på vores kommunikation? På hvordan vi henvender os og ikke henvender os til hinanden? Det kunne i hvert fald gavne alle hvis der var. Drenge, piger, alle andre, mænd kvinder og fremtiden.
Søndag: Jeg deler et billede af mig i et badekar på facebook:
Mandag: jeg får en kontoadvarsel på grund af ovenstående billede
“Jamen du vidste da godt det var på kanten Frejamay"?”
Ja, men jeg er bare ikke enig i at en krop pr. definition er seksuel. Og jeg er især ikke enig når der samtidig ligger de her billeder på selvsamme facebook, men som er top dollar ikke ikke overtræder nøgenhedsreglen eller seksuel aktivitet, og som i øvrigt er hentet fra en facebook side som fungerer som agentur for prostitution af meget unge piger. Men det har vi ingen problemer med. Til gengæld er en mor i et badekar fællesskabskrænkende. Modtaget.
Det her ligner jo også kun børn, og hvem interesserer sig for dem, når det kommer til seksuelle krænkelser eller “aktivitet”? facebook gør i hvert fald ikke. Jeg ved ikke hvor mange videoer jeg aktivt har anmeldt på facebook, videoer der indeholder vold mod børn og vold mod kvinder, men hvor responsen er at “det strider ikke imod vores fællesskabsregler”. Og undskyld mit sprog, men hvad fuck er det lige for et fællesskab i har skabt jer der, drenge?
Og det var min uge. Her er tre ting fra ugen der giver mig mega meget håb for fremtiden.
Når mænd bakker kvinder op i debatten, når mænd tager ordet og står op for både Sofie Linde og for samtykkeloven. Som offer for (en del) overgreb og voldtægter, så er det fakisk næsten som om jeg fysisk heler lidt hver gang en mand rejser sig for mig. For det føles som om han stiller sig op for mig personligt, når han bruger sin mandestemme til at hylde Sofie Linde, til at stå op for kvinder i debatterne og til at kæmpe for ligestilling for alle. Seriøst. Jeg kan selv mærke det i hjertet når jeg skriver den her sætning, dybtfølt af hjertet tak.
Når influencere og mediepersoner bruger deres platforme til at sætte fokus på det her. Senest var det Cathrine fra RockPaperDresses, som brugte sine stories til at sætte fokus på emnet. Jeg forstår slet ikke hvordan man IKKE kan stille sig op bag det her, det må guderne vide, men jeg ser flere og flere der rejser sig og lægger navn til, og det gør bare at mit håb vokser hver eneste dag.
Når politikere ændrer loven så den passer til tiden. Jeg græd mig igennem det pressemøde. Det var så rørende og så fantastisk og den dag er på alle måder historisk!
Så hvad kan DU gøre? Her er en lille guide til dig der gerne vil starte din aktivist-rejse, men ikke helt ved hvordan.
Du behøver IKKE kaste dig alene for løverne i debatterne. Der er lidt ensomt derude og jeg vil gerne have flere med, men lad være med at starte der hvis du (med al god grund i verden) er utryg og bange.
Til gengæld kan du bruge din stemme på andre måder.
LÆS med. Lær argumenterne at kende. Observer hvad der sker i kommentarsporene og i debatterne. Det er i sig selv enormt lærerigt bare at observere
Like de kommentarer der står op for ligestilling, det betyder noget for os der skriver og kaster os ud i verbale tæsk med indbygget chikane. Jeg får nogle ret modbydelige beskeder hver gang jeg kaster mig ud i debatterne, så det er rart at scrolle igennem trådene igen og se at 37 har liket det jeg har skrevet til den mand der angreb mig personligt i en debat som ikke handlede om mig.
Send en besked til dem der står op for dig og lad dem vide at de gør en forskel. Jeg gør det selv i øjeblikket. Jeg skriver en personlig besked til næsten alle de mænd der deltager i debatterne og takker for deres indsats og fortæller dem hvad det personligt gør ved mig at de orker. Det kræver lidt tid, men jeg er sikker på det er godt givet ud. Og hellere at du gør det til en end til slet ingen.
Del artikler og blogs og videoer som du synes er gode. Du er ALTID velkommen til at skrive til mig hvis du har brug for opbakning i en debat på din profil eller din side. Jeg vil gerne hjælpe. Det er virkelig nu vi skal øve os i at tale det nye ligestillingssprog, og du kan lige så godt starte nu, for ingen slipper udenom denne gang. Du føler dig stærkere og langt mere sikker når du kan stå stærkt i en debat hvor mænd (og nogle kvinder) med alle kneb forsøger at skyde dig mandehad og manglende intelligens i skoene, blot fordi de selv er løbet tør for gode argumenter.
Skriv selv. Brug din stemme. Lav en sang, klip en video, tegn en tegning. Vi skal have alle sprog på banen nu, også de visuelle. og ALLE skridt tæller. Jeg så denne fine tekst på en gravsten en dag “selv bittesmå fødder sætter aftryk”. Det gjorde et meget stort indtryk på mig.
Vi kan ikke længere tænke “det der samtykke og ligestilling, det har ikke noget med mig at gøre”. ALT peger på at ligestilling er godt for alle, også for mænd. Jeg ved godt at når vi snakker om “køn” så snakker vi om kvinder, og når vi snakker om “race” så snakker vi om “ikke hvide”. Men takket være samtykkeloven og Sofie Linde, så rykker vi nu, og vi har brug for at du er med, uanset hvilket køn du identificerer dig med. Og jeg glæder mig personligt over at have dig med på rejsen.
