Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

(Overraskende) update på livet uden alkohol

(Overraskende) update på livet uden alkohol

Det er i dag 2,5 måned siden jeg stoppede med at drikke alkohol helt (LINK), efter et rimelig lille forbrug (ca 1-2 GT pr uge, gerne fredag aften), og jeg gør i dag status over hvad jeg har lært om alkohol i mit liv, eller rettere, fraværet af alkohol i mit liv.

 

Som jeg har fortalt tidligere, så har alkohol fyldt meget hele mit liv, i kraft af at jeg har været barn af en alkoholiker, og i mit voksne liv også har haft pårørende tæt på med et alkoholmisbrug så destruktivt at jeg måtte stille vedkommende et ultimatum, ellers kunne jeg ikke fortsætte med at være i deres liv.


 I kølvandet på den proces har jeg også haft mit eget alkoholforbrug op til revision, og jeg kunne mærke at jeg egentlig heller ikke havde lyst til at fylde mere gift i min krop. Jeg blev nysgerrig på hvad der sker med min krop, mit overskud, min energi og mit fysiske og mentale helbred når jeg slet ikke drikker en dråbe alkohol. Derfor besluttede jeg, efter white january (tænk at vi overhovedet har et begreb for 30 dages fravær af alkohol i vores liv, det siger alligevel heller ikke så lidt), at jeg vil gøre hele 2024 alkoholfri, og derefter er der ingen der ved hvad der sker.

 

Nu er jeg så 2,5 måned inde i livet uden alkohol, og selv med et ret sparsomt alkoholforbrug, må jeg sige at det har sat tanker i gang, og at jeg faktisk oplever en mærkbar forskel i min dagligdag. Her er de 4 største forandringer jeg mærker:

 

1.     Jeg troede at jeg ”koblede fra” med alkoholen, men i virkeligheden fjernede jeg mig bare fra at mærke mig selv fredag aften, når røven ramte sofaen og ginnen ramte min mavesæk. Jeg drikker ginger beer (uden alkohol) om fredagen nu, og jeg mærker glæden ved at have min fredag aften sammen med mine børn, jeg mærker roen sænke sig i min krop (frem for distancen fra mine følelser), jeg griner mere, jeg har mere overskud og jeg nyder faktisk min fredag aften langt mere når jeg ikke slører den for mig selv.

2.     Jeg er blevet bedre til at slappe af og praktisere nydelse i hverdagen, fordi jeg ikke længere skal ”glæde mig til fredag aften hvor jeg skal slappe af med en iskold GT”, fordi der ikke kommer nogen iskold GT. Hvis jeg er presset i løbet af ugen, så dealer jeg med det NU og ikke om to dage hvor alkoholen skal befri mig fra det min krop siger og mærker.

3.     Det er billigere at drikke ginger beer end GT, og det mærker jeg på min økonomi

4.     Jeg er frisk resten af weekenden. Og jeg vil det eller ej, så mærker min krop alkohol tydeligt i dagene efter, også selvom mit indtag kun har været sparsomt. Det er måske i virkeligheden den største forskel, at jeg er mere til stede. Ikke 8+% mere, men måske 12% og det er procenter jeg ikke vil gå glip af.

 

Da jeg savnede alkohol i mandags

I Mandags var jeg i Varde, Vestjylland til de geografiblinde, og holde foredrag. Jeg skulle med et sent tog hjem, og havde lige en halv times mellemlanding i Esbjerg hvor 7/11 var åben. Jeg tog mig selv i at tænke ”hvis jeg skulle fejre noget med alkohol, så skulle det da være nu hvor jeg har haft en fantastisk aften, og har holdt et vellykket foredrag”. Og så tænkte jeg lidt over det, og besluttede mig for at være tro mod mit commitment og lade være. Og det er jo det fede ved commitments, det giver os mulighed for at tænke en ekstra gang over hvad der er vigtigt for os, hvorfor vi vælger som vi gør, og om vi ærer de aftaler vi får lavet med os selv.

 

Derfor satte jeg mig i stedet ind i toget uden alkohol, og var ”tvunget til” at være med al den boblende glæde jeg havde indeni, som jeg normalt dulmer med et glas GT eller lign. Fordi det i Danmark er måden vi fejrer på.

 

Jeg havde fødselsdag i maven hele vejen hjem i toget, jeg var fuldt tilstede med mig selv og alle de glade følelser jeg åbenbart kan rumme på samme tid, og når jeg skriver om det nu, så kommer følelserne tilbage i min krop i takt med at mine fingre danser over tastaturet og fortæller om den boblende glæde og togturen. Det har jeg ikke i samme grad oplevet når jeg har ”slukket” for min krop med alkohol, også selvom det kun har været meget lidt (sammenlignet med gennemsnitsdanskerens alkoholforbrug).

Det er alligevel tankevækkende.

Så, min rejse slutter ikke her, men jeg kommer løbende til at dele de her små refleksioner og aha-oplevelser.

 

Hvad er dit forhold til alkohol?

 

 

Boganmeldelse: ”Derfor hopper jeg” af Naoki Higashida

Boganmeldelse: ”Derfor hopper jeg” af Naoki Higashida

En nat i byen og meningsfyldt cirkusliv

En nat i byen og meningsfyldt cirkusliv