Boganmeldelse: ”Derfor hopper jeg” af Naoki Higashida

Der findes mange bøger om autisme, om specialpædagogik, artikler og blogs om hvordan man møder et menneske med autisme bedst, forsøg på at forstå autismen og autismens væsen, og alligevel har jeg aldrig mødt et værk som har åbnet for autismens univers, som denne bog har. Forfatteren Naoki Higashida er en dreng på 13 år med autisme. Han har ikke noget sprog, men ved hjælp af en computer har han skrevet denne fantastiske bog om hvordan det er at bo indeni i en krop med autisme.

Bogen er både skarp, humoristisk, fantasifuld og helt enormt rørende. Jeg måtte fælde et par tårer flere gange, både fordi jeg bliver ked af hvor dårlige vi mennesker er til at møde noget eller nogen der er anderledes end os selv, og fordi vi har indrettet en moderne verden hvor der ikke er tid til at møde hinanden og være nysgerrige på hvilke indre universer vi hver især kommer fra.

Bogen er in invitation til at forstå hinanden bedre, og det er tydeligt at Naoki Higashida bruger og har brugt enorme ressourcer på at forsøge at forstå ”de normale”, og han gør en rørende og imponerende indsats for at bygge bro mellem hans indre verden, autismens væsen og resten af verden. Han udtrykker ønsker og tanker og kommer med kærlige anmodninger til hvordan vi helt konkret kan komme hinanden nærmere, han deler sorger og glæder, begejstring, leg og ting han undrer sig over (som giver så enormt god mening).

Da jeg læste ”Derfor hopper jeg” kom jeg i kontakt med min egen sorg over ikke at møde mit Højt begavede viljestærke barn (ingen ved om hun har en diagnose, det er heller ikke så vigtigt for os). Jeg insisterede på at hun skulle passe ned i bøgerne, allerede dengang hun var helt lille, og det har været kilde til stor frustration at jeg ikke havde et barn jeg kunne genkende i eksperternes råd og i bøger fyldt med svaret på ”det rigtige forældreskab” og ”den rigtige opdragelse”: Heldigvis har jeg fyret bøgerne, og begyndte i stedet at kigge på mit barn, og langsomt byggede jeg mit helt eget forældreskab op, med udgangspunkt i lige præcis det vidunderlige barn jeg har fået, og Naoki Higashidas bog rensede mit sår og begyndte en helingsproces. Faktisk er der også ting jeg selv gør, uforklarlige ting, og har gjort som barn, som pludselig giver mere mening for mig efter at have læst bogen.

Da jeg var færdig med at læse bogen sendte jeg den til min underviser på læreruddannelsen indenfor specialpædagogik og psykolog og spurgte om ikke hun ville overveje at sætte den på pensumlisten, eller i det mindste nævne den for lærerstuderende som mig, som kommer til at møde børn med autisme. For mig er den her en langt større must-read end nogen som helst teoribog der findes på markedet. Ingen bog kan tage os med ind i forståelsen at autismen end dette mesterværk, skrevet af en dreng på 13 fra Japan, som lever med autismen hver eneste dag.

Jeg håber absolut ikke det er den sidste bog vi får lov at læse fra Naoki Higashida.

Køb bogen på Saxo her (*reklamelink)

Bogen findes som ebog og lydbog på Mofibo