Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Boganmeldelse: Mathilde Walter Clark Det blinde øje

Boganmeldelse: Mathilde Walter Clark Det blinde øje

Der er nyheder i fjernsynet, det er 2020 og Mathilde Walter Clark sidder og ser noget om mink som skaber en form for dissonans. Der er noget der ikke helt harmonerer mellem det hun ser på skærmen og det der bliver sagt i nyhederne med ord. Og her starter en rejse som ender med at indbringe Mathilde Walter Clark Weekendavisens Litteraturpris 2023, og som har fået mange, herunder undertegnede, til at interessere sig endnu mere for mink, dyreliv, landbruget og deres lobbyisme, men ikke mindst for det bogen også handler om, nemlig vores allermest kraftfulde teknologi: vores sprog.

 

Bogen bringer dig både til korruption i Kina, til Kopenhagen Fur, til forskning der er nødt til at blive gennemgået og trukket tilbage, fordi det viser sig at det er industrien der betaler for den, tilbage i historien og rundt om dengang minkene blev skrevet ud af minksagen. Men størst at alt, for mig i hvert fald, er bogen et fuldstændig knivskarpt og genialt maskefald, og som Mathilde Walter Clark sagde på et foredrag på Lyngby bibliotek forleden, så handler bogen også om alle de andre industrier som er problematiske og som ødelægger vores natur, men som manipulerer med sproget, og skriver livet ud af dyrene vi avler, og kalder dem ”produkter” i stedet for.

 

Selvom jeg egentlig kender til mekanismerne fra medicinalindustrien, manipulation, købt forskning, sprogforvrængning, så har jeg alligevel aldrig læst så øjenåbnende et værk, som bøjer i neon hvordan vi hver dag lulles ind i en romantisk fortælling om landbruget og bondegården, traditionen og ”de har det godt” og ”vi elsker jo vores mink, det gør vi jo”.

 

For mig er bogen et must-read for alle, alle der skal se nyheder på et eller andet tidspunkt i deres liv, alle der arbejder med formidling, nyhedsformidling, og alle der på nogen måde vil kalde sig for ”kritiske medier” – for dem er der godt nok ikke ret mange af tilbage. Alle de spørgsmål Mathilde Walter Clark stiller i bogen, dem er der ingen journalister der har stillet (på noget som helst tidspunkt), selvom Mathilde jo faktisk bare skriver om tilgængelig viden leveret af landbrugsindustrien og deres medlemsblad. Som hun selv siger “de er ikke kommet efter mig, landbrugslobbyen, for det er svært at argumentere imod den information de selv har delt, og det er jo der al min viden er fra”.

Bogen er helt oplagt til udskolingen eller gymnasiet, hvor man arbejder med kildekritik, ethos patos og logos, sproget, reklamepåvirkning og identifikation af modtager og afsender, samt artikler og nyhedsformidling. Og faktisk burde Journalisthøjskolen også have den her bog som en del af grunduddannelsen, det kunne være at fremtidens journalister kunne få lidt højere til loftet når det kom til kildekritk og mikrofonholderi. Man har lov at håbe. Kort sagt: alle burde læse den her bog.

 

Forleden kom der ”artikler” (mere mikrofonholderi end noget som helst andet) ud om landbrugets nye tiltag med at nedbringe koens prutter (methan), og altså medicinere koen endnu mere end den bliver i forvejen. Nyheden bliver bragt som om man har fundet kuren mod kræft, og jeg har stadig til gode at læse en eneste artikel der stiller sig kritiske overfor tiltaget, som Mathilde Walter Clark skriver på instagram ”det falder ingen journalister ind at spørge om hvad det gør ved koen at give den nitrat og bovaer?”. Til gengæld er det forvrængende romantiserede sprog tyktflydende i samtlige artikler, og efter at have læst ”Det blinde øje” er det blevet ret nemt af få øje på. Det deprimerende er til gengæld at det sprog findes overalt når det har noget med dyr og dyrs liv at gøre.

 

Læs bogen, oplev maskefaldet på egen krop og vær med til at lægge pres på vores beslutningstagere og medier så vi kan give dyrene et værdigt liv og stoppe med at acceptere et sprog der ødelægger liv.

 Køb bogen her på Saxo (*reklamelink)

Lyt bogen på Mofibo

Udover “Det blinde øje” anbefaler jeg også “Hvordan man laver dyr” af samme forfatter, find den her (*reklamelink)

 

Boganmeldelse: Tabernes Atlantis af Benjamin Lamberth - en pisseirriterende bog der burde være obligatorisk for alle

Boganmeldelse: Tabernes Atlantis af Benjamin Lamberth - en pisseirriterende bog der burde være obligatorisk for alle

Boganmeldelse: ”Derfor hopper jeg” af Naoki Higashida

Boganmeldelse: ”Derfor hopper jeg” af Naoki Higashida