Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Kvinder elsker at blive raget på røven af fremmede flotte mænd

IMG_6285.jpeg

Kvinder elsker at blive raget på røven af fremmede flotte mænd

Okay, lad mig lige starte med at aflive en myte. Jeg elsker at blive taget på røven. Jeg synes det er dødsexet, jeg kan godt lide der bliver taget fat og det krænker mig nul procent at blive raget på min røv. Nul. Lige med mindre der ikke er det der … øhh … hvad er det nu det hedder … nå jo, samtykke! Og det skal vi lige tale lidt om i dag, for selvom det er en detalje, så er den så stor at den faktisk kan gøre en forskel for både mænd og kvinder, som kan ende med at ødelægge ret meget mere end en bytur.

 

Så altså, jeg læste denne her artikel på TV2 Echo, som handler om et eksperiment med en ung kvinde, der får et bodysuit med sensorer på, og så skal der måles hvor mange gange i løbet af en aften i byen hun bliver raget (bevidst) på. Det er ikke et nyt eksperiment, men det er vigtigt at vi bliver ved med at lave det, og sætte fokus på det her emne, for jeg læser stadig de samme (undskyld mig) dødssyge argumenter igen og igen, og nu vil jeg gerne lige tage dem op og vise hvor åndssvage de i virkeligheden er.

IMG_6294.jpeg

 

Dødssyge argument 1: Jamen det er fordi hun går udfordrende klædt

Nu må det simpelthen stoppe, det der med at vi giver kvinder skylden (og ansvaret) for andres opførsel. Når du, mand, rager en kvinde på røven, så er det din handling, dit ansvar, dig der må tage konsekvenserne af det. Det er også dit job at indhente samtykke, og hvis vi stadig skal involvere nem-id og faxmasiner i den snak, så gider jeg simpelthen ikke snakke med dig før du din hjerne er blevet lidt mere moden. Hvis du helt seriøst ikke kan strække tænkerækken til at samtykke kan være langt mere simpelt end at du skal have dit nøglekort frem og låne en computer først, så bør du efter min mening slet ikke færdes blandt kvinder. Eller mænd. Eller børn. Eller dyr.

Her er i øvrigt et spændende kunstprojekt, hvor man viser hvad kvinder rent faktisk havde på da de blev voldtaget. Og kan vi så stoppe med at give offeret skylden for gerningsmandens handling? Spørger du også din onkel Peter hvad han havde på da han havde indbrud?

”Ej men onkel Peter, havde du din Tesla parkeret i din indkørsel? Ej men så er du jo også selv skyld i at der blev brudt ind i dit hus, ikke. Gik du til politiet og meldte det? Jamen hvordan skulle indbrudstyven vide at du ikke ønskede et indbrud når de havde den der store Webergrill stående på din teaktræsterasse? Stakkels indbrudstyv, der jo på ingen måde kunne tyde dine mixet signals. Jeg synes du skal sige undskyld til tyven faktisk. Jeg forstår godt hvis tyven har følt sig krænket over den massive forvirring du har udsat ham for! (hende, det kan jo være tyven var en kvinde).

IMG_6284.jpeg

 

Dødssyge argument 2: Ej men hvorfor skal det handle om kvinder, mænd oplever det altså også

Ja det er rigtigt, mænd oplever det også, og selvom der findes mænd der stadig drømmer om at Pamela Andersonagtige kvinder kommer og rusker dem i skridtet (i hvert fald hvis man skal tro diverse kommentarspor på facebook), så ønsker langt de fleste mænd også det der samtykke inden nogen rager på dem. Så jeg er nysgerrig, kære mand der savner hænder i skridtet, er det alle kvinder du gerne vil have skal rage dig i skridtet, eller er det mest dem fra PornHub? Og hvordan ville du egentlig reagere hvis Arne fra Hjørring motorcykelklub som med sin klør fem og lige ruskede dit klokkeværk med et fast greb om dine julekugler? Ville du synes det fest og glade dage lige der?  I dont think so. Præcis på samme måde har (alle) de kvinder jeg kender det. Og ja det handler tit om kvinder, selvom mænd også oplever det, og det er ganske simpelt fordi næsten dobbelt så mange kvinder som mænd oplever problemet (hvis man skal tro den rundspørge der er lavet i artiklen fra TV2 Echo jeg linker til ovenfor). Men derfor er det stadig et problem der skal tages alvorligt uanset køn. Husk det der samtykke. Hver. Eneste. Gang. Eller hvis nu man læser denne undersøgelse . Eller denne her undersøgelse. Ja eller denne her (og nu gider jeg ikke google mere). Og alle undersøgelserne viser at langt størstedelen af dem der oplever uønsket berøring, det er kvinder. Så det er ikke fordi jeg sidder og drømmer om at skam-kønne alle problemer i verden, men når noget er kønnet er vi nødt til at tage det alvorligt

 

IMG_6289.jpeg

 

Dødssyge argument 3: Ej men kvinder har jo sjovt nok ikke noget problem med at blive raget på når bare fyren er flot

Det er simpelthen en skrøne. Hvis jeg ser en pæn mand, og han går hen og rager mig i skriftet eller på røven uden at indhente samtykke, så forvandler den pæne mand sig til en klam idiot på mindre end et splitsekund. Uanset hvor pæn eller grim man ser ud, så har man ingen som helst ret til at rage på andre mennesker uden samtykke. Ville du synes det var okay at nogen rodede rundt i dine private sager uden samtykke? Og for lige at bruge indbrudsvinklen igen, ville du synes det var A-OKAY at nogen stjal fra dit hus, hvis bar de havde været på fordsiden af M på et tidspunkt? Nej vel? Du vil jo stadig gerne have at din playstation står der når du kommer frem fra byen, og at Lonnie, 24, C-skål valgte at springe dit hus over da hun var på indbrudsjagt sent lørdag aften mens du var ude og føjte. Sådan er det også med retten til sin egen krop. At du har vundet ”Se og Hør” mand konkurrence giver dig ikke fripas til at rage på nogen, og nej, kvinder mister ikke lige deres selvrespekt og behov for samtykke fordi du engang har stået på en catwalk og spændt dine baller.

IMG_6290.jpeg

 

Dødssyge argument 4: Ej bare der var nogen der gad rage på mig! Jeg ville aldrig blive krænket over den slags

Ej men igen, det er fordi du forestiller dig at rage-på-dig-situationn udspiller sig i garderoben på Diskotek Bunnypop, og at hende der rager på dig er hende du altid har drømt om, men aldrig kunne få. Og derfor bilder du dig selv ind at du aldrig ville blive krænket over det. Men hvis nu Beate fra Valles tivoli, du ved hende der sidder og tisser på trappen op til køkkenvognen, fordi hun ikke orker at gå ned på toilettet, hun kom og lagde sine kødpølser op mellem dine klokker, så ville du heller ikke synes det var så frækt. Eller Arne fra Hjørring, ham husker du nok, ikke? Ham glemmer man ikke sådan lige med det samme, især ikke hvis Arne tog sig den frihed lige at køre hånden godt ind mellem dine svedige juleboller mens han hvisker ”vi ses på toilettet om 10 din frække hankat”. Du ville have en følelse af at Arnes hånd havde tatoveret sig fast mellem dine kugler i dagevis. Ugevis. Og så rart er det heller ikke at stå og fremlægge en årsrapport på sit arbejde onsdag eftermiddag, og lige komme i tanke om Arnes hånd lige der mellem dine yndlingskugler. Og folk kigger og spørger om du er okay, men du kan ikke fortælle om Arnes kugler, så du finder på noget andet.

IMG_6286.jpeg

Dødssyge argument 4: Det er jo bare et klap i måsen.

Ja og en hånd i skridtet, en finger ned i buksekanten, et kys i nakken fra en komplet fremmed, en tunge i øret og hvad har vi ellers af kreative berøringer uden samtykke? Det er stadig at stikke hånden ind i et andet menneskes undertøjsskuffe uden lige at have spurgt først og det er, uanset hvor mange kreative undskylder vi kommer op med, ikke okay.

 

Med mindre der er samtykke. Og nu er jeg ikke typen der hagler nogen ned uden også lige at servere en løsning. Her er en lille video om samtykke forklaret med te. Jeg er vild med den. Del den med alle du kender:

 


Og så kan vi lige slutte hvor vi startede ud henne, nemlig ved min røv. Som sagt, så elsker jeg at blive raget på røven. Jeg synes min røv fortjener det, fortjener opmærksomheden og den kan godt lide at blive rusket lidt i. Så længe der er samtykke. Så længe der lige har været den der øjenkontakt, så længe vi lige har tjekket ind med hinanden. Og det samme gælder naturligvis den anden vej. Jeg rager ikke på nogens røv uden at have sikret mig om det er okay. Og hvis jeg på nogen måde er i tvivl, kan spørgsmål som “er det her okay?” eller “jeg har virkelig lyst til at tage hårdt fat i din røv", må jeg det"?” gøre tricket, hvis nu man eksempelvis ikke kender hinanden så godt, men gerne vil komme til det. Det er så yndigt at følges ad, også når det gælder røvklapperi, assgrapping, sex, kys og alt andet der vedrører intimsfæren og personlige grænser.

Og lad os så få gang i noget samtykke baseret ass-grapping derude! Jeg tror vi er mange der røv-elsker (høhø) det!



Gør du?

IMG_6291.jpeg

"mor du har en tyk mave ... og en stor mås" - Om at tale med sine børn om kroppe

I dag starter min nye fremtid