Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Kropsterapi fik min krop til at løbe selvom jeg ikke troede den kunne (eller ville!)

kropsterapi siff storm

Kropsterapi. Hvem havde troet at det blev kropsterapi, der ville knække den kode jeg længe ikke har kunne knække? Men det blev det altså. For helt ærligt, jeg ved godt selv hvad “der er galt”. Jeg ved godt selv hvorfor jeg ikke får trænet, hvor mine udfordringer starter og slutter og hvor jeg får sagt for lidt fra og hvor jeg måske får sagt for hårdt fra. Jeg ved godt de her ting. Og som det ser ud i øjeblikket, så orker jeg ikke ret meget mere snak i flere terapilokaler. Min hjerne trænger bare til stilhed, og alligevel har jeg ønsket om at jeg flytte mig. Både mentalt og fysisk. Jeg vil gerne i form, jeg vil gerne være mere kærlig ved min trætte (TRÆTTE) mor-krop. En krop der lige er flyttet (flytning er kendt årsag til stress hos psykologforeningen), har arbejdet i døgndrift og har sovet for lidt de sidste 5 år. Ikke en klage, blot en konstatering. Dén trætte krop. Den krop begyndte, helt af sig selv, at løbe i dag, og den glæder sig allerede til løbeturen i morgen. Here is why:

Dette indlæg er en reklame for Totum kropsterapi ved Siff Storm i København. Jeg har været hos Siff 5 gange, og det har jeg fordi en af mine største udfordringer, det er at komme ned i kroppen. Jeg har en krop er er blevet misbrugt siden jeg var barn, ikke at det som sådan har noget med kropsterapien hos Siff at gøre, men den er vant til at lukke lynhurtigt ned så jeg ikke mærker noget, som en slags forsvarsmekanisme, der naturligvis har været livsnødvendig for mig engang. Men nu er jeg et andet sted i mit liv, og jeg har brug for at blive veninde med min krop igen. Og her kommer Siff og kropsterapi ind i billedet. Seriøst, jeg aner ikke hvad hun gør, men det hun gør er virkelig virkningsfuldt og effektivt. Flere har spurgt mig “men hvad gør hun så?” og jeg svarer “jamen hun terapi’er simpelthen min krop”.

SiffStormKropsterapi_Koebenhavn_Blog.jpg

Sådan her virker kropsterapien

Her er et konkret eksempel på kropsterapi hos Siff. Jeg kommer ind til hende direkte fra strøget, tager skoene af og tuner ind i den dejlige rolige atmosfære der er, og så bliver jeg mødt med verdens dejligste velkomst af smilende og varme Siff (jeg har et lille womancrush på hende!). Så snakker vi lidt, og den her gang fortæller jeg Siff om at min krop simpelthen føles som en betonklods, og min drøm er at min rygsøjle (en skønne dag) bliver lige så smidig som en dansers ryg, du ved de der flotte rygge der bevæger sig som åle i siv. Jeg savner mere ynde, mere bevægelse og mere feminin energi i mit system. Jeg kommer på briksen, kropsterapien starter, og jeg tuner lidt ud og nyder den kærlighed der strømmer ind til mig selv, ved bare at ligge der og gøre noget rigtig godt for mig selv. Efter en times kropsterapi hos Siff går jeg ud igen, fuldstændig lettet, opløftet, og vigtigst af alt, min ryg føles smidig. Jeg kan tydeligt huske følelsen og overraskelsen over at den der danserryg, den var lige om hjørnet og ikke 10 års intensiv yoga væk.

Det er præcis det Siff kan. Hun lytter. Nej. Hun lytter ikke bare, hun LYTTER. Altså rigtigt lytter. Og så ryger ordene jeg har sagt ind i Siffs system, og ud kommer en fuldstændig fantastisk kropsterapi, som låser min trætte krop op og ender med at min krop tror på at alt er muligt, også for den. Og i dag skete det magiske så.

Jeg var på vej hjem fra børnehaven med ladcyklen. Selinna sad i ladcyklen og vi øver lidt at hun sidder der alene, for hun vil normalt kun sidde der hvis Emmalia også er med. Jeg har altid slyngen med, men i dag lykkes det at få hende til at blive i ladcyklen uden sin søster. Så jeg trak ladcyklen igennem skoven. En vej jeg har gået så mange gange før, også med trukket ladcykel ved siden af. Vejen begyndte at hælde lidt nedad, ladcyklen kørte en lille smule hurtigere, og uden overhovedet at have tænkt en ærlig træningstanke, så begyndte min krop bare at løbe. Og jeg smilede. MIG, som HADER at løbe. Mig, som har følt mig så tung og som en stor cementklods. Og jeg blev ved 200-300 meter. Og så stoppede jeg. Og så løb jeg lidt igen. Og mine baller råbte “halleluja, det er fedt det her” og mine knæ gjorde ikke ondt og Selinna råbte “wiiiiiiiiii”, og det eneste min hjerne kunne var at sende verdens største kram til skønne Siff og takke hende for at hun har taget sig så kærligt af min krop, at den nu er selvkørende og kommunikationen mellem min krop og mig den er genetableret, solid og fin, ja og ikke mindst kærlig. Den fortæller, jeg lytter, og jeg har ikke brug for at flygte fra den længere.

Siff Storm Kropsterapi  københavn.jpg

Kropsterapi for hovedfolket

Ikke mere hoved, udelukkende krop. Når jeg skriver indlæg om behandlere, kropsterapi, coaches osv. så bliver jeg altid spurgt om vedkommende er god. For mig er det noget man selv skal mærke efter. Siff er den rigtige for mig. Det er helt tydligt i mine snakke med Siff at hun har benene solidt plantet på jorden, og ikke er røget op i et eller andet Meta og har glemt hvordan virkeligheden ser ud. Det er sådan noget der virker rigtig godt for mig. At vi kan have ægte samtaler. At vi ikke snakker i skemaer og kognitive modeller, men at jeg føler mig ægte hørt af en knalddygtig behandler. At min krop begynder at synge på vejen hjem, fordi den også føler sig hørt. At jeg kan mærke der sker en stor forandring, selvom jeg stadig ikke har fundet de rette ord til at beskrive hvad den forandring egentlig helt præcist er. Jeg har fået det bedre. Nej. Jeg har fået det rigtig godt i min krop. Selvom mine ydre rammer er de samme, med for lidt søvn og lidt for meget arbejde og bekymringer, så har min krop fået det bedre, og jeg er blevet veninder med min krop igen. Og det er simpelthen det vigtigste, for nu er vi på samme hold, og det har åbenbart gjort at den i dag følte sig gearet til at løbe. Og jeg har det sådan her “hey krop, hvor er du megasej! Jeg har dig! Tak fordi du også har mig!”

Og det er det kropsterapi hos Siff storm kan. Kropsterapien sætter din krop fri igen. Selv nu hvor jeg skriver afslutningen på dette indlæg, kan jeg mærke fleksibiliteten i min danserryg. Selvom jeg er en træt (sej og lækker) solomomboss, så kan jeg godt nå en nydelsesdans inden jeg skal sove i aften. Af hjertet tak for et fantastisk forløb hos dig Siff, jeg glæder mig til at komme tilbage efter jul.

Du kan med stor fordel følge Siff på instagram lige her, og få inspiration og kærlighed til din krop og dit liv. Du kan også følge Siff på facebook lige her og finde en masse dejlig inspiration (og praktisk information) på hendes hjemmeside lige her.

Læseinspiration og rabatkode til julekalenderbog til dig: Tror du på nisser?

Inspiration til (budgetvenlig) bæredygtig pakkekalender og bæredygtige julegaver