Jeg sværger jeg så en nisse! Jeg har været 3 eller 4 år gammel, og lå på mit værelse en decembernat. Jeg var ved at falde i søvn og lå og kiggede ud ad vinduet. Pludselig løb en rød hue forbi på den anden side af ruden, og vips, så var den væk igen. Jeg glemmer aldrig det øjeblik, og jeg har troet på nisser og skovtrolde lige siden. Aldrig noget jeg ville indrømme offentligt dog. Kun overfor dig naturligvis. Så ja, jeg tror på nisser i al hemmelighed, gør du?
Dette indlæg er lavet i samarbejde med forlaget Alvilda, fordi vi har en fælles drøm om at få mindre skærmtid og mere læsetid ude i de danske familier. Det gælder i øvrigt også hjemme hos os selv. Er du blot hoppet herind for rabatkoden til månedens julekalenderbog, så scroller du bare ned til nederst i indlægget med det samme, så er den der, klar til brug. Men hvis du nu har lyst til lidt læseinspiration, så kan du med fordel følge med her.
Troldeliv
Månedens læsetema er troldeliv, og personligt elsker jeg troldeuniverser, nisseliv og ideen om at der er små væsner omkring os som vi ikke ser. Jeg kan stadig huske de troldehistorier vi fik læst op i december i folkeskolen, og den magi der opstod når vores lærer tændte kalenderlyset, og læste højt for hele klassen. Den magi, og den særlige stemning, har jeg tænkt mig at genskabe herhjemme. Så i stedet for at læse for pigerne i sengen, så vil jeg finde et særligt sted i lejligheden, hvor jeg tænder stearinlys og skaber ekstra hygge, og så sidder vi der og læser et kapitel i Troleliv - julekalender bogen hele december.
Troldeliv - julekalenderen handler om de to trolde Pajko og Paja, som skal hjælpe Nissen Nik, fordi menneskene er holdt op med at tro på nisser, og derfor har han sat sig ud i sneen for at dø. Men i troldehøjen tror de på nisser, derfor kan troldene hjælpe med at lære menneskene god gammeldags nisseskik. Vi har ikke læst bogen endnu, men vi har læst de andre bøger der handler om de to trolde Paja og Pajko, og det er en god optakt til julekalenderen, som vi tager hul på d. 1 december.
Troldeliv julekalender er en rigtig god julekalender bog med 26 kapitler, så man kan dele den op så den passer til et kapitel hver dag frem til jul. og så lige med to ekstra kapitler. Jeg har allerede læst lidt i den (pigerne har ikke, de har kun bladret og kigget billeder), og jeg glæder mig til vi skal følge troldenes redningsaktion gennem hele december. Og så glæder jeg mig til at lave en lille troldehøj til os selv hvor læsningen skal foregå.
Især i december, hvor vejret kalder os indenfor med varm kakao og flødeskum i lange baner, er tiden inde til højtlæsning. Det er simpelthen så hyggeligt, og heldigvis er Selinna også nået en alder hvor hun gider lytte med. Selvom hun stadig gerne vil styre hvor hurtigt der skal bladres, og helst bladres baglæns. Selvom vi selvfølgelig også ser julefilm på fjernsynet, så har vi både bøger med i ladcyklen om morgnen og med i sengen hver aften når vi skal finde ro og sige godnat. Jeg har altid elsket at læse højt. Jeg gjorde det for min lillebror da jeg var 10 og han var to og jeg har glædet mig til den dag jeg selv skulle læse højt for mine børn. Der er så mange videnskabelige argumenter for hvorfor vi skal læse højt for vores børn:
det øger og skærper opmærksomheden
det træner fantasien (det fiktive univers)
det er mindfullnes for hjernen
det øger koncentrationsevnen
og sikkert mange andre ting. Men det vigtigste argument, for mig i hvert fald, det er at det er kvalitetstid og nærvær sammen med mine børn, hvor vi rejser ind i en fantasiverden og oplever noget sammen, selvom den verden vi rejser i helt sikkert ser ud på 3 vidt forskellige måder. Vi er der alligevel sammen. Vi binder barndomssløjfer og selvom dagen måske har været lang og hård, og jeg måske har været sur, så slutter vi altid af med en god histoire og med at ligge tæt sammen og mærke varmen fra hinanden. Der er intet bedre.
*****************************************************
*****************************************************
Så, nu kommer vi til det. Ønsker du dig også Troldeliv Julekanderbogen, så kommer her en rabatkode til dig;
TROLDELIV20
Med ovenstående kode får du 20% rabat på månedes bog Troldeliv julekalenderbogen. Rabatkoden gælder måneden ud. Koden giver ikke fri fragt og gælder ikke hvis man har premium-abonnement på saxo.com
*****************************************************
*****************************************************
Jeg kan varmt anbefale bogen, som er god fra 4års alderen og opefter. Selinna er for lille til den, men hun er ikke for lille til hyggen og nærværet, så hun skal læse med alligevel når vi starter på bogen d. 1 december. Jeg er helt sikker på hun får noget ud af historien alligevel.
Hvilke højtlæsningstraditioner har du hjemme hos dig? Og har du nogle ting du gør anderledes eller særligt når det kommer til højtlæsning i december? Del din erfarring i kommentarfeltet så vi andre kan blive bedre til højtlæsning hjemme hos os.
P.S Husk at du kan læse en uddybende test af bogpakken og Troldeliv på Momstertest.dk