Måske er det bare mig der er nået den alder hvor jeg ikke kan følge med mere. Jeg troede faktisk aldrig det ville komme, fordi jeg (ignorance is a bliss) selv synes jeg er sådan rimelig med på beatet rundt omkring. Men nej. Og du må godt grine nu. Men jeg synes det var bedre i gamle dage. Dengang vi samledes foran fjernsyet fredag aften for at se det allernyeste afsnit af Melrose place. Det at se noget sammen med sin mor, noget man havde tilfælles, sammen i stuen, under samme tæppe. Det var magisk. Nu har vi allesammen hver vores skærm og alting kan fås on demand. Jeg kan simpelthen ikke administrere det. Er jeg virkelig den eneste?
For et års tid siden købte jeg en brugt Ipad. Måske to år siden. Til lange bilture og sådan. Alligevel endte det med at Ems og jeg sad foran hver vores skærm, og fjernsyn har jeg ikke haft i 10 år, så det var meget naturligt at vi sad der med hver vores lys i skærmen. Both ways. Og det kunne jeg simpelthen ikke have, så jeg solgte Ipad’en igen og købte i stedet et brugt fjernsyn, hvor vi kunne se ting sammen igen. Og det var godt. Så kom til Selinna til verden, og vi har fået skabt en vane hvor vi hver morgen bruger vores fjernsyn til at danse morgendans og være sammen og i bevægelse på en rigtig god måde. Læs i øvrigt indlægget her om hvordan vi danser morgendans hjemme hos os.
Min hjerne kan ikke kapere en ny serie der bliver lanceret på en ny streamingtjeneste hver uge. Min hjerne kan ikke kapere alle de nye film der vælter ind. Min hjerne kan ikke kapere de mange muligheder. Så sent som i går sad jeg med 4 timers alene-tid, og ville vildt gerne se en film, og selvom jeg druknede i gode anbefalinger, så endte jeg med bare at sidde og scrolle stremaningtjenester igennem uden at vælge noget, fordi jeg simpelthen ikke kunne vælge. Så røg den aften.
Jeg kan simpelthen ikke administrere alle de uendelige muligheder der kommer susende ind i skærmen på mig med lysets hastighed. Phew. Jeg bliver nogen gange helt træt inden jeg har åbnet Netflix-appen, fordi jeg ikke kan overskue det. Jeg har det i øvrigt lidt på samme måde med H&M, Restauranter med roman-menukort og alle de billige rejsedestinationer man kan vælge i mellem.
Og det er sikkert godt med alle de muligheder, og det giver sikkert frihed eller frihedsfølelse til en masse mennesker. Men ikke mig. Min hjerne lukker ned, og så går jeg ud og tager en opvask eller laver et eller andet praktisk, for jeg har simpelthen ikke båndbredde til alle de valg.
Hayu, HBO, Netflix, Blockbuster, Viaplay, Yousee, Tv2play, DR, Viafree, dibbedit og bobblelob, og ding dong dynamolygte, jeg er blevet en oller med en commodore64-hjerne og et modem der siger “kalder kalder, johnny bruger ikke gummistøvler” (man skal være lige så oller som mig for at kende den reference).
Derfor ser jeg staig bare Friends. Og Sex and the City. Og White Collar. Og Gurli Gris og den nye film med Peter plys. Og så hører jeg musik for resten af pengene mens jeg venter på den nye sæson af Handmaids tale. Men jeg får aldrig set Game of Thrones eller Suits eller nogen af alle de andre som hele verden åbenbart har set.
Så bare sig det til mig, bare sig det ærligt, skal jeg på PC-kursus? Er jeg lost in digital ages? Er der en app?Mødes i allesammen på “det nye facebook”, og jeg er den eneste der ikke har opdaget det endnu?
Sig jeg ikke er alene!
og hvad helvede betyder “ok boomer”?
THXM8
