Min gode ven Bastian, som arbejder med stilhed, han har et rigtig godt billede at hvad der sker når vi glemmer stilheden. Forestil dig at du går ind på Statens Museum for kunst, og de har samlet alle værker i ét stort mosaik? Så ville selv Picasso blegne og forsvinde i mængden. Det er sådan jeg har det lige nu, jeg føler mig som en del af et kæmpe mosaik (måske ikke lige på niveau med Picasso), og jeg har brug for stilheden, for mellemrummene og for roen til at komme godt igennem denne Corona-tid.
Derfor tjekker jeg bare lige ind for at give et par headlines over hvad der sker i penthousen for rockerfrøerne hjemme hos os.
Jeg er gået i gang med at smide Corona-kilo. Min vægt sagde “pludselig” 91,5 kilo. Det er for meget, mine fødder gør ondt af at bære de mange ekstra kilo, så nu er jeg gået i gang med #minstoretaberrejse” for at smide 20 kilo. Jeg er motiveret, det går godt, sidst jeg vejede mig havde jeg allerede smidt 2,3 kilo, og jeg har vejedag igen på søndag. Du kan følge den rejse lidt tættere på min instagram lige her.
Emmalia er startet i sin nye børnehave. Det er lidt hårdt at køre et barn ind når man har et andet derhjemme, så jeg har skulle arrangere pasning af Selinna hver dag i en tid hvor der ikke rigtig er mulighed for lige at hive pasning ind. Men vi klarer det, og Emmalia er simpelthen så glad for sin nye børnehave, og det er jeg også.
Selinna starter også i sin vuggestue igen, jeg ved bare ikke hvornår endnu, og nu skal jeg lige være færdig med at køre Emmalia ind før jeg tager en indkøring mere.
Min far er glad for sin nye ældrebolig, og det gør mig simpelthen så glad at det lykkes med det projekt.
Jeg har unfollowed nyheder, jeg følger ikke med, jeg prøver at være offline og nyde at verden er langsommere, renere, roligere og fyldt med mere sol.
Og sådan har jeg det egentlig ret meget lige nu. Stilhed. Jeg snakker med gode veninder, jeg har mødtes med dejlige damer (på afstand) ude i min baggård. Jeg har været på utallige ture på ladcyklen med pigerne, og jeg nyder det. Men jeg har brug for stilheden lige nu. Jeg kan ikke tage hele verden ind. Så jeg fordyber mig, planter nogle frø (både i min urtehave i køkkenet og indeni mig selv), og så ser og mærker jeg alt det der sker lige nu. Og det er okay.
Hvad med dig? Hvor er du henne i Corona-land? (og nej, du behøver ikke synes det er en fest og en åbenbaring og en oplagt mulighed for at lære ukulele eller afstandsbedømning på internationalt niveau <3 )
