Fotoblog: Cosyness og bodylove med Hunkemöller

Selvom det går langsomt, så nærmer jeg mig et vægttab på 20 kilo nu. TYVE kilo. Det er jo helt vildt. Derfor fejrer jeg i dag to ting… tre ting. 1: Mit vægttab og min indsats. 2: Efterår og vinter og 3: dette samarbejde med Hunkemöller, som bringer blødhed og varme ind i mit liv og min cosyness-garderobe. Velkommen til et selvkærligt og filterløst fotoshoot med både folder og krøller og grin og glæde. Håber du vil fejre sammen med mig.

Pyjamasfest

Well, teknisk set er det ikke en hel pyjamas, når nu der ikke er nogen overdel, til gengæld havde jeg en fest med at udforske hvilke muligheder der gemmer sig i sådan et par sexede (men også sindssygt lækre, bløde og varme) pyjamasbukser. Jeg synes det er vildt sjovt at lave de her hjemme-fotoshoots, og prøve nye ideer og looks og poseringer af. Først googlede jeg hvordan mænd poserer når de står i pyjamasbukser. Der er overraskende mange mænd der har en kop i hånden når de står der, ofte i en dørkarm, og poserer henkastet lækkert i pyjamasbukser … har jeg lært. Jeg forsøgte, men det blev ærlig talt ikke godt. Det kan være jeg laver et “fraklip” indlæg med de billeder en dag. So far … not now, i hvert fald.

Til gengæld synes jeg at kreativiteten blomstrer, og i al beskedenhed er jeg selv ret vild med både min krop, med billederne og med bukserne (som jeg sidder i as we speak, og regner med at hoppe ud af igen engang til April 2021, hvis jorden ikke er gået under til den tid). Kom med til fest:

Ens bryster er so last century!

Bryster i lag er the new black!

Det her var egentlig bare et prøvebillede, men det endte med at blive mit yndlings.

… Eller det her. Nej det her er mit yndlings, tror jeg.

Og hvis du sidder og tænker “ej okay, er du ikke lidt selvfed Frejamay?”, så jo, måske er jeg, og hvornår blev det en dårlig ting?

Du har ét liv. Et. Så vidt vi ved i hvert fald. Jeg har brugt størstedel af mit liv på at hade min krop, tro min krop er defekt, på at føle mig snydt og bedraget af min krop. På at skjule min krop, slukke for min krop, dope min krop med sukker. Jeg har levet i så meget skam og forsøgt at forsvinde, så meget at jeg til tider har været i tvivl om folk overhovedet kunne se mig når de snakkede til mig. Eller om de bare talte ud i luften. Med morhood, med selvudvikling, med lange hårde rejser og nu også med vægttab, har jeg besluttet mig for at være en rollemodel. ikke bare for mine piger, og for dig der læser med her og måske stadig kæmper med kropsskam, men især for den lille pige der bor inde i mig, som stadig kan blive så utrolig ramt af folks hjerteløse kommentarer… og måske endnu mere ramt af resterne af det selvhad der stadig skal heles.

Så …

Jeg kan forsikre dig om at det her ikke bliver det sidste selvkærlige bodylove-shoot du har set fra min side. Jeg vil fejre min rejse, mine skridt, min krop, mine krøller og rynker og deller og utrolig smukke lange babser så længe jeg orker det, og jeg inviterer dig med til alle festerne, for jeg synes det er sjovere når vi er mange. Tænk hvis der var plads til alle? Tænk hvis vi allesammen havde lyst til at fejre os selv? Hvad ville der ikke ske med verden?

Egentlig kommer kropsloven ikke så meget af mit vægttab, men mere af den lange rejse jeg har været på og de positive konsekvenser mit vægttab har haft. Jeg elskede også min krop for 20 kilo siden. Nu er jeg bare i forbindelse med den og har det sjovt med den, og det er den kæmpestore forskel. Og så er det rart at pakke den ind i noget blødt og varmt, især i denne tid hvor vi måske, måske ikke får sne i weekenden.

RIP Morgenkåbe, hello nye morgenkåbe

Skæbnen ville at min gamle morgenkåbe ikke kunne længere, og derfor er jeg ekstra glad for at denne smukke (og bamsebløde) morgenkåbe er flyttet ind hos mig. Jeg har altid haft en ting med bamsde og bløde morgenkåber, og det første jeg gør, både morgen og aften, er at svøbe mig i noget blødt og lækkert, for ligesom at få en god start og afrunding på dagen. Jeg er blevet mere kræsen med hvad der skal tæt på min krop, og blødhed står langt oppe på min liste over hvad der er vigtigt når det kommer til morgenkåber. Jeg ELSKER denne her, jeg ville ønske jeg kunne få den som flyverdragt også, så jeg aldrig behøver at tage den af igen.

Tak fordi du var med til min fest. Jeg håber du har lyst til at starte din egen fest. Alt hvad det kræver er et kamera, lidt mod, og evnen til at grine af dig selv når du får taget et fantastisk kikset billede, som f.eks det her. Det går verden ikke under af. Tværtimod, du lærer at elske dig selv endnu mere, når det ikke er så vigtigt om du ser “rigtigt” ud eller ej. Det hele er dig, og ofte er det vores bloopers og kiks der gør at selvkærligheden blomstrer. Se selv: