Billede af Juraj Varga fra Pixabay
Corona COVID19 og mine tanker om hvad der sker med verden
Jeg jokede også med det i starten. Corona-øl. Det var det jeg tænkte på hver gang jeg læste eller hørte om Corona. Lime stykker. De fleste af os ikke joker så meget med mere. Jeg har været opslugt af min helt egen verden den seneste uge, så jeg er først rigtigt vågnet op til Corona i dag, og jeg tænkte at jeg ville dele nogle af de tanker jeg gør mig i forbindelse med at vores allesammens verden er blevet forandret på et splitsekund.
Min første tanke var “wow, så er det nu”. Jeg havde tænkt “det er nok ikke så slemt” men jeg kunne mærke at tanken ikke havde rodfæste i mit system, og at jeg godt vidste at det her, det er alvor. Jeg har læst og hørt lidt om pandemier, og at vi skal forvente flere af dem i den kommende tid, så på en eller anden måde har jeg ikke været så bange for at det er nu.
Jeg er meget optaget af hvad der sker med os lige nu. Ikke så meget Corona-virussen, men mere hvordan vi handler (ikke i supermarkederne) og hvad vi gør. Hvor mange bliver handlingslammede, hvor mange brænder broer? Hvor mange sætter sejl? Jeg er selv lidt i en observator-position lige nu. Jeg har lige været i Padborg og flytte min far i ældrebolig (det bliver et andet blogindlæg, er ikke færdig med at fordøje), og jeg er lidt dumpet ind midt i det hele. Jeg har ikke hamstret, og er stadig hverken ramt af frygt eller panik, kun af alvor.
Der er meget skidt at sige om Pandemien, men hvis du har lyst, kan du hoppe med på mine tanker omkring det her. Du må også gerne synes jeg er en idiot, det er sådan set fuldstændig op til dig. De ting jeg skriver nu, har intet at gøre med at Corona ikke er alvorligt. Det har blot noget med mit verdenssyn og min mentalitet at gøre.
Jeg kigger på situationen og tænker på hvad der er muligt nu? Hvilke muligheder åbner situationen op for? Hvordan kan jeg lave noget nyt, noget der kunne være støttende og samtidig noget der kunne skabe et fundament for noget nyt. Jeg er med i nogle grupper hvor det eneste fokus er “hvad kan v få fra regeringen nu?”. Og det er også helt okay, jeg vælger bare personligt at kigge på hvad der kunne være af nye veje at gå, når nu den vej jeg plejer at gå, vi plejer at gå, de er gået i stykker. Vand finder altid en vej at løbe, og det gør du og jeg også. Og uanset om det her varer 14 dage eller 4 måneder, så vil verden for altid være forandret når vi når ud på den anden side. Intet vil være det samme. Alle vil være rystede på en eller anden måde. Og det åbner bare op for nye veje at gå for os allesammen.
Det er interessant at se hvor meget der pludselig er ligemeget. Jeg havde selv en masse ting at bøvle med i sidste uge. Jeg kan overhovedet ikke huske hvad det var nu, fordi der bare er sket så meget siden onsdag. Det er interessant at se hvordan kærlighed og næstekærlighed opstår ud af mørket. Det har jeg altid været meget betaget af. Hvordan folk tilsidesætter sig selv og hjælper, eller kigger på sit eget og tænker “Jeg har nok, hvem mangler"?”. Jeg elsker det. Og jeg tror der kommer mere af det. Og verden har brug for det. Mere og mere og mere.
Men for at noget nyt skal kunne opstå og blomstre, så skal noget gammelt nedbrydes og dø. Og her snakker jeg ikke om mennesker, for jeg synes ikke det er positivt at menneskeliv skal slutte på den her måde. Jeg snakker om miljøer, kulturer, vaner, gamle måder at øre ting på. Hvem ved, måske er det her vejen til at vi passer endnu bedre på hinanden og verden, fordi vi har opdaget at vi ikke er lavet af evighed og udøelighed?
Jeg er slet ikke færdig med at tænke og mærke endnu, og jeg skal stadig lige lande ovenpå den der flytning. Men jeg følger med over det hele, og jeg synes i øvrigt at vores regering takler den her situation utrolig godt. Jeg bliver både rørt og stolt når jeg ser Mette Frederiksen og Co. tackle den her fuldstændig nye situation fra time til time og dag til dag.
Hvordan har du det?
Hvilke tanker gør du dig om hvad der sker lige nu? med dig, og og verden?
