2023 og det glemte mod
2022 er endelig bag mig, og os, og det er på tide at se fremad efter et år der mildest talt var hårdt på alle leder og kanter. Kort før nytår var jeg på workaway med min veninde, og vi lavede manifest for vores 2023. Det vil jeg fortælle lidt om i dag, og så vil jeg fortælle om at eje det liv man faktisk lever.
Manifest 2022 / 2023
Jeg kan godt lide at gøre status når året går på hæld. Hvad gik godt? Hvad gik knap så godt? Hvad overraskede? positivt og negativt? Hvem hjalp? Hvem hjalp jeg? Hvad skete der med min egen udvikling? Hvor brillierede jeg? Hvor voksede jeg? Hvor kunne jeg måske have grebet det anderledes an? Hvor var lykken? Hvor var sorgen? Huskede jeg at grine undervejs? Også selvom det var hårdt?
Det er en fantastisk proces at bearbejde året, slutte fred med det og være klar til at gå næste år i møde med åben pande. Og selvom det, for mig, har været et edderhårdt år, så er det klart et af de år hvor jeg personligt har flyttet mig allermest i en virkelig stærk retning, og derfor vil jeg aldrig være året 2022 foruden.
Overskrift 2023
Min absolutte overskrift for 2023. det er RO. Jeg har godt været klar over at jeg kørte på de allersidste reserver det sidste halve år. Jeg har vidst der ville komme en regning på mit overforbrug på min krop, mit overskud og min energi, men det var det valg jeg var nødt til at træffe for at tingene kunne falde i hak. Og det gjorde de, og nu betaler jeg (med glæde) den regning jeg sidder med. Min krop er stiv og træt og udkørt, men jeg kan faktisk godt finde ud af at være blid ved den, viser det sig, så det er jeg for fuld skrue.
Jeg har indrettet et yogaspace i min lejlighed. Selvom vi bor 3 mennesker i en 3v’er, så prioriterer jeg mit eget space meget højt. Derfor har jeg lejlighedens største rum, jeg har et momsterbedroom med en kæmpe seng, jeg har mit kontor i samme rum, og nu har jeg altså også mit elskede yogaspace, hvor jeg pt. ikke laver ret meget yoga, men jeg strækker ud, smører mig ind i salver, mediterer, kigger ind i et stearinlys og slapper af i min helt egen energi, og lader mig selv langsomt op igen.
Der må ikke leges eller være legetøj i mit rum, med mindre man spørger meget pænt om lov, og selv tager ansvar for oprydningen igen. Resten af lejligheden er vores alles, men lige mit rum er jeg rimelig streng omkring, fordi jeg SKAL have et sted hvor jeg lader mig selv op. Jeg er livsnerven i den her famolie, og det er vigtigt jeg dedikerer tid og rum til mig selv, så jeg kan være præcis det jeg skal være overfor mine børn og vores familie.
2023 og det glemte mod
En af de ting jeg overhovedet ikke udnytter nok, det er at jeg har skabe så frie rammer om vores liv, at det er muligt for os at flytte os meget mere end vi gør. Jeg drømmer om at tage mine børn med et smut til Ærø og Bornholm, jeg drømmer om flere ture til Oslo og Island. Jeg drømmer om at besøge min families hus i Soltau i Tyskland hvor jeg kommer fra. Jeg drømmer om flere dage til mig selv, hvor pigerne overnatter hos momse og morfar. Lige nu hjemmeskoler jeg, jeg har fleksibilitet med mit eget studie og Selinna går ikke i skole endnu, så vi har al frihed i verden til at indrette vores hverdag som vi gerne vil. En luksus mange kun tør drømme om, og alligevel sidder jeg her på begge mine hænder og tør næsten ikke sige det højt. Og samtidig en luksus jeg trænger til at tage den fulde ære for, for jeg er fandme ikke kommet sovende til det her liv, og det har absolut ikke været uden hårde kampe og konsekvenser og søvnløse nætter.
Nu er tiden inden til at leve det liv jeg har skabt for mine børn og mig. Tiden er rent faktisk kommet, så med ro i den ene hånd, og frihed i den anden, vil jeg tage 2023 under armen og gå ud og leve livet sammen med min familie. Fordi det fortjener vi!
