Tårerne løb ned ad mine kinder i dag. Jeg vidste godt jeg var ked af det indeni kroppen, jeg havde bare svært ved at få adgang til det. Til tårerne. Men i dag kom de så. Da jeg havde sendt mailen til min studiekoordinator på DMJX (journalisthøjskolen), en skole jeg har været vanvittig glad for, og taknemmelig for at være blevet optaget på, da jeg skrev at jeg melder mig ud af uddannelsen, så kom tårerne, for det har virkelig været et svært farvel. Men der er en helt særlig grund til at jeg var nødt til at sige farvel til en drøm, og årsagen var at noget andet bankede på. Det fortæller jeg dig alt om i dette indlæg.
Opsigelsen
“Kære Henriette, Det er med lidt tungt hjerte at jeg er nødt til at melde mig ud af TVM Uddannelsen og DMJX. Det har været en vildt fed rejse og det er den fedeste uddannelse, præcis som jeg havde håbet det ville være…”
Sådan startede den mail jeg sendte til mit studie i dag. For knap et år siden fandt jeg ud af at min datter er højt begavet, og at det er en stor del af forklaringen på hvorfor skolen er så svært for min datter. Læs om rejsen her. Vi har virkelig forsøgt at samarbejde med den friskole min datter gik på, og jeg tror både vi og friskolen har gjort alt hvad vi kunne for at få enderne til at mødes, men det gik bare ikke, der skulle andre rammer til. Derfor måtte jeg i oktober 2022 hive stikket til det traditionelle skoleliv, og begynde at hjemmeundervise min datter i stedet, med det resultat at al mistrivsel forsvandt som dug for solen.
Udfordringen var så bare at jeg jo læser til TV- og medietilrettelægger på DMJX, journalisthøjskolen, hvor jeg har læst i et år nu. Jeg fik mit studie overtalt til at jeg kunne læse hjemme i en periode, og naturligvis stadig aflevere det jeg skulle, mens jeg fandt frem til en holdbar løsning på min datters skolesituation. Men der er ikke umiddelbart nogen holdbar løsning. Der er skoler for højt begavede børn, men enten er der ventelister, eller også er de målrettede en særlig form for høj begavelse, som vi eksempelvis kender fra Mensa og “det logisk tænkende højt begavede barn”. Min datter er højt begavet indenfor noget der hedder Visual Spatial (læs her), hvor hun ligger ca 20% over den almindelige danske befolkning, og det er bare en helt anden måde at tænke og lære på. Derfor er hjemmeskolen pt. den eneste mulighed … på ubestemt tid. Og det harmonerer meget dårligt med de næste moduler på DMJX og den praktik der venter forude, som jeg ellers har glædet mig rigtig meget til.
Men hvad så nu?
“Min hjemmesituation med min datter kræver bare at jeg lægger mit liv om, så jeg fortsat kan undervise hende hjemme, indtil vi har fundet det rette tilbud til hende, og der er bare ikke ret meget til de her "gifted børn" derude lige nu. Især ikke den "gifted profil" min datter har. Derfor har jeg søgt om optagelse på den 100% digitale læreruddannelse, som gør det muligt for mig at studere hjemme på fuld tid de næste år, mens jeg skaber en hjemmeskole for min datter, sammen med andre forældre i samme situation. Jeg starter på læreruddannelsen d. 1 februar, jeg har accepteret min plads i dag.”
Jeg er i netværk med mere end 1000 andre forældre til Gifted Children, og her har jeg fået kontakt til en del forældre der står i samme situation som mig. What dælen do we do? Jeg er alenemor, jeg kan ikke bare gå hjemme og hjemmeundervise mit barn og samtidig betale mine regninger og følge mine egne drømme. Men det viser sig at flere af disse mødre er startet på den 100% digitale læreruddannelse, og at det er en perfekt kombination med at starte sin egen hjemmeskole, ligesom jeg har gjort det tilbage i efteråret sidste år. Det var her jeg hørte om uddannelsen første gang.
I dag var jeg til optagelsessamtale på læreruddannelsen, og i dag fik jeg tilbudt en studieplads, som jeg har accepteret, og glæder mig til at komme i gang med. Det har virkelig været en beslutning der var sindssyg svær, og samtidig den letteste no-brainer beslutning i hele verden. Intet er vigtigere end at mit barn får en god barndom med et godt skoleliv, også selvom det er mig der for en stund agerer skolen.
Hele mit liv har jeg omstillet mig når noget nyt har kaldt på mig. Jeg havde engang et job i en delikatesse i Sønderborg. Jeg havde bedt om fri til en familiefest der var vigtig for mig, jeg havde været i rigtig god tid, og jeg havde fået bekræftet at jeg havde fri. Da ugen med familiefesten så kom løb min leder fra sit løfte og beordrede mig på arbejde. Jeg lagde mit gode tøj og sagde min stilling op. Jeg var 18 år gammel. Det ville jeg ikke finde mig i.
Da jeg var erhvervscoach for Magasin, et job jeg ELSKEDE, og hvor jeg virkelig havde sprængt rammerne for hvad der var muligt i den stilling, så jeg pludselig mig selv havde i et hamsterhjul, hvor jeg kun var glad for 40% af jobbet. Det er ikke nok for mig, så jeg sagde min stilling op og hoppede 100% over i mit eget firma, som jeg havde haft sideløbende med mit arbejde for Magasin.
Jeg er nødt til at være tro mod mine egne værdier, og siden jeg blev mor, er det intet vigtigere end mine børns trivsel. Det betyder ikke at mine drømme eller ambitioner stopper. Jeg giver ikke op og jeg giver ikke slip på noget som helst, men jeg omarrangerer og finder nye veje at gå, rimelig hurtigt. Jeg finder mennesker der har stået samme sted som mig, og så interviewer jeg dem og kortlægger mine muligheder. Jeg ignorerer alle de stemmer der siger “det kan man ikke”, og finder i stedet dem der siger “hvis du er villig til at arbejde for det, er det ikke noget problem, se bare hvordan jeg gjorde!” Når jeg har gjort det, vælger jeg den sti hvor jeg har mit hjerte med, og denne gang er det den digitale læreruddannelse, som jeg i dag er blevet optaget på. Jeg kan ende lige så mange spændende steder med min nye uddannelse, som jeg kunne med den gamle, og jeg nu har jeg haft et par måneder til at processe dette store skifte, og jeg er landet et rigtig godt sted. Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme i gang, og jeg kan se så mange muligheder både under og efter uddannelsen, at det allerede nu kilder lidt i maven. Det betyder ikke at DMJXvar forkert, for det var det ved gud ikke, jeg elskede hver eneste lærer og hvert eneste modul, shit hvor har jeg lært meget allerede. Nu er der bare noget større der kalder på mig, og tilrettelæggelsen, den render ingen vegne, jeg står overfor et stort tilrettelæggerprojekt her i starten af 2023, men det må jeg lige vente lidt med at afsløre. En stor nyhed ad gangen.
Et ordentligt farvel
Når jeg siger farvel til noget, er det vigtigt for mig at gøre det ordentligt, så her er resten af mit farvel til drømmestudiet:
“Jeg vil bare sige dig og mine undervisere tusind tak for at være fleksible og forstående ift min situation, både med min fars død, mine corona senfølger, og sidst med min datters skole og mistrivsel, jeg har følt mig enormt mødt, støttet og hjulpet, især af dig, og også underviserne. Jeg tager helt klart det jeg har lært indtil nu med videre, og jeg er slet ikke færdig med tilrettelæggelse, nu bliver det så måske bare i en anden form på læreruddannelsen. Jeg kommer til at savne studiet og skolen og miljøet meget! De bedste hilsner Frejamay”
Når vi flytter os fra noget til noget andet, er det vigtigt at ære både det gamle og det nye. Sorgen og forventningens glæde. Jeg har grædt sorgens tårer i dag, sammen med glædens tårer, og sammen med overvældelsen og det store skifte jeg står midt i. Jeg sagde engang farvel til et meget præstigefyldt job i detailbranchen … for at blive handicaphjælper. Et skifte mange ikke forstod, men et skifte der er et af de bedste jeg har lavet i hele mit liv. Og sådan har jeg det også i dag. Det bliver en ære at være lærer, og jeg kommer helt klart til at kaste mig ud i mit eget når jeg er færdig med uddannelsen, for det kan jeg slet ikke lade være med. Men jeg glæder mig til at sidde på skolebænken, samtidig med at jeg skaber rammerne for læring og eventyr med min elskede datter.
Det er en fornøjelse at kunne afsløre “whats been cooking”, men jeg har selvfølgelig lige skulle have alle detaljerne på plads, og cleare alle steder før jeg fortalte verden om vores nye fremtid, som jeg virkelig er spændt på.
Jeg har tænkt at jeg “ikke har prøvet hårdt nok” at tale med DMJX om der er mulighed for yderligere selvstudie, men jeg har simpelthen slået op med kamp. Jeg orker ikke mere. Jeg har bare brug for ro, tid og mere ro. Derfor var det en no-brainer for mig at vælge et studie der i forvejen er 100% digitalt. Ikke noget jeg skulle kæmpe for, ikke noget jeg skulle argumentere for, ikke noget jeg skulle “få til at ske”. Og så er der den kæmpe fordel at jeg ikke behøver forholde mig til rus-ture og fredagsbarer. Selvom det har været fedt at være med sammen med mine medstuderende på DMJX, så har det også været at træde ind i et rum jeg bare ikke passede ind i længere. Jeg har ikke gået i byen i 10 år, druk og klistrede dansegulv siger mig omtrent lige så meget som foredrag om hvad der sker med byplanlægningen i Vojens. Og der er intet galt med nogen af delene, jeg lever bare et andet liv og har gjort det længe. Det nye liv kan jeg ære bedre med det nye studie og med online undervisning og selvtilrettelæggelse, som jeg ELSKER.
Nu er du opdateret. Vi vælger selv vores vej. min har aldrig nogensinde været den traditionelle, og jeg har virkelig trådt min egen sti i næsten alt hvad jeg har gjort. Det har været hårdt og fyldt med tvivl, men nu er jeg efterhånden så hjemme i det, at jeg kan læne mig tilbage og nyde wildernesset og den ro der følger med at være blevet god til omstillingsparatheden, og tilliden til at løsningen er derude hvis jeg leder efter den.
Nu vil jeg sidde foran et stearinlys og nyde roen, måske fælde et par tårer mere. Farvel og goddag. Tak fordi du læste med.
