Vi har allesammen et (eller flere) album som formede vores ungdom. Noget vi lyttede til igen og igen. Noget vi forsvandt ind i og noget der bare så os ind i sjælen, som kun musik kan gøre det. Forsvundet til Halloween albummet har potentiale til at blive det album for rigtig mange unge mennesker, og for os som stadig har ungdommen levende indeni. Velkommen til min første musikanmeldelse her på mit 14. år som blogger. Det er en ære at få lov at anmelde Patrick Spiegelberg & teams geniale værk.
Danmarks første Halloween soundtrack lander på din streamingtjeneste i morgen, og da jeg først hørte om musikken, tænkte jeg at det ville blive en lidt tam omgang med et helt album med sange om Halloween. Men så mødte jeg min første udfordring som musikanmelder. Jeg lyttede til nummeret “Danser med djævlen”, og så havde jeg ikke lyst til at skifte til næste nummer, fordi teksten og musikken ramte mig lige ind i hjertet. Jeg har bare lyst til at blive ved med at varme mig i sangens altomsluttende kærlighed.
Jeg bliver bragt tilbage til ensomme og svære tider i min barndom. Men sangen er ikke trist, og selvom den bevæger sig i skeletter og mørke, så er den så fuld af håb. Det er præcis den sang jeg gerne ville have hørt de mange gange jeg følte mig alene, ulykkelig og som en fejlleverance i livet. Det er præcis den sang jeg vil ønske alle unge i mørke vil lytte til når livet er pissehårdt. “Der er aldrig skygger uden en smule sol” skriver og synger Patrick Spiegelberg. “Danser med djævlen” er simpelthen så smuk.
I det hele taget har albummet mange referencer tilbage til min ungdom. Genren trækker lydspor tilbage til 80’ernes store hits, måske start 90’er, og hver gang jeg har hørt sangene er min krop bare begyndt at danse. Især Paranoia City, som jeg lytter til as we speak. Jeg er vild med Patricks stemme, teksten er skøn og rytmerne går i cellerne.
Jeg er i virkligheden en pissedårlig anmelder, for jeg elsker helt ærligt bare det her album, jeg elsker de dejlige dybe lag i teksterne, som egentlig bare skulle handle om noget amerikaniseret overfladisk forbrugsfest pakket ind i græskar og zombier. Forsvundet til Halloween er så meget mere end det. Det er en rejse ind i sjælen, en tur ned i mindernes land og ud i håbet. Og her er en lille opfordring: hvis du kender en ung som har det svært, eller elsker rejsen ind i sig selv, så send den unge et link til albummet og bed dem lytte (link til streaming finder du herunder). Det kan godt være man føler at man forsvinder i sit liv, men i det her album er der risiko for at man finder sig selv igen, og kommer hjem.
On a more personal note, så har jeg selv haft nogle hårde dage i denne uge, og jeg har været ked af det. Jeg har sat albummet på om aftenen, og har fundet ind i mig selv igen efter især at lytte til Allehelgen. Når sange kan genskabe forbindelse til mig selv igen efter en uge i disconnection, så fortjener de at blive delt vidt og bredt. Den slags musik har verden stadig hårdt brug for. Især de unge mennesker, og os der stadig heler efter en ungdom der var svær, har brug for at lytte til musik der vækker vores egen sang, og giver os lyst til at danse, både i køkkenet og med livet igen.
Jeg giver det her album alle de stjerner jeg har.
Lyt til hele albummet her (udkommer 15. oktober 2021)
