Mit Wegovy-eventyr fra start til slut (og hvordan jeg taber mig i stedet for)
For et par år siden tabte jeg mig næsten 20 kilo ved at omlægge min kost. Efter en abort og med barn i mistrivsel efterfulgt at nogle sindssygt mentalt og følelsesmæssigt krævende år, var det svært at holde mit flotte vægttab, og jeg tog det hele på igen, og sidste år startede jeg, som knap 100.000 andre danskere i skrivende stund på “vidundermidlet” Wegovy, fordi jeg havde et ønske om vægttab. Men jeg stoppede hurtigt igen. Den rejse, og mange andre tanker og pointer om vægttab vil jeg dele med dig i dag.
Udskamning og Wegovy
Allerede da jeg annoncerede at jeg ville skrive om dette emne kom beskederne med fordommene. Folk der er imod Wegovy, folk der mener at der er ”den rigtige” og ”den forkerte” måde at tabe sig på. Folk der mener at ”Wegovy” er den lette løsning, og den slags holdninger kommer oftest fra mennesker som aldrig har levet et helt liv med svær overvægt, og har stået model til at blive udskammet af både sundhedsvæsen, egen læge, skole, mobning i skolen, på arbejdspladser og alle mulige andre steder hvor vi tillader os at opføre os som regulære røvhuller overfor tykke mennesker. Så lad mig lige slå fast med det samme at dette indlæg hverken lovpriser eller udskammer Wegovy eller brug af Wegovy, til gengæld deler jeg hjertens gerne justeringsflade ud til folk der mener at “den mest rigtige måde at tabe sig på er når man taber sig på den naturlige måde”.
Jeg har eksempelvis en veninde der har kæmpet med overvægt hele sit liv. Hun er blevet udskammet altid, og jeg kender ingen som hende der har forsøgt og kæmpet og vendt vrangen ud på sig selv “på den naturlige måde”. Men hun tabte sig aldrig så meget som et gram. Til gengæld fandt lægerne for nyligt ud af at hun har en stofskifte-sygdom, som hun faktisk risikerer at dø af hvis ikke hun bliver medicineret, og efter hun fik den rigtige medicin, så raslede kiloene af hende helt af sig selv, uden at hun behøvede gøre mere ved det.
En anden veninde jeg har, blev fejldiagnosticeret skizofren for mange år siden, og hun tog over 60 kilo på af medicinen. Det viser sig imidlertid at hun ikke lider af skizofreni, men derimod af alvorlig mangel på B-vitamin som kræver indsprøjtninger, og jeg kender ingen som hende der har kæmpet for at smide de over 60 kilo igen, og som stadig har en krop der reagerer på alt muligt. Hun er et af de mest badass mennesker jeg kender.
Jeg har venner som er tykke, men sunde og raske, jeg har venner der er tynde og plaget af madskam, jeg har venner der er midt i mellem og alt mulig andet. Mennesker er simpelthen så forskellige, og fedme og overvægt kommer af alverdens grunde, hvoraf 70% ligger i generne, så er der spiseforstyrrelser, sygdomme, vægtøgning pga anden livsnødvendig medicin og og og og, så når du gerne vil tale om “at tabe sig på den naturlige og dermed den eneste rigtige måde” så laver du intet andet end at udstille din ignorance og dine skyklapper. Vær du i stedet glad for at du aldrig skal være genstand for udskamning i det offentlige rum bare fordi du har den krop du nu engang har.
Wegovy taler vi ikke om
Wegovy er jo ikke noget vi taler om. Jo i medierne, men ikke os der tager Wegovy. Vi fortæller ikke om at vi er på vægttabsmedicin, ligesom andre fortæller om deres vægttabsrejser og træning og hirsergød-opskrifter. Jeg er blevet spurgt hvorfor det er sådan, og jeg tror det hører med til den stigmatisering at tykke mennesker der kommer af at vi som samfund er helt sygeligt besatte af tyndhed. Og når der nu er et “vidundermiddet”, så tør vi heller ikke tale om det, netop fordi der stadig findes den “rigtige” og den “forkerte” måde at tabe sig på. Derfor taber vi os bare i larmende tavshed, for vi siger ikke noget, men det hurtige vægttab fortæller sin egen historie. Det er også derfor at vi har kroge af internettet der sidder og gætter på hvilke kendisser der er på Wegovy og Ozempic, om Oprah virkelig selv har tabt de kilo, eller om der er noget Novo Nordisk indover, og med slet hånende tone konstaterer at “de er nok bare på slankesprøjten”. Men altså, det er simpelthen hverken din eller min business om folk er på Wegovy eller ej, og folk har ret til at sige “pas du bare din egen kage” hvis du insisterer på svar, som ikke vedkommer dig.
Min egen rejse med Wegovy
Min veninde fortalte mig om slankemidlet første gang jeg hørte om det. Og da en anden veninde var startet på slankemidlet hos en (dansk) internetlæge, og fortalte hvor nemt det var, overvejede jeg også om jeg skulle starte. Jeg var rigtig ked af mine ekstra kilo, især fordi jeg jo faktisk havde lavet et flot vægttab som jeg så bare ikke kunne holde, og jeg har haft mere end almindelig svært ved at finde motivationen til at starte på vægttabsrejsen igen. Æv. Og muligheden var jo lige der, foran mig, en sprøjte om ugen, og så taber man sig. Troede jeg.
Wegovy er ikke gratis, og da men fra myndighedernes side rent faktisk ikke ved om man bliver sundere af Wegovy, kan der heller ikke ydes tilskud, så you are on your own med betalingen, som koster op til 35.000 pr år. Det er altså ikke småpenge, og allerede her er muligheden lukket for alle dem der i forvejen lever på et stramt budget i Danmark. Wegovy er forbeholdt velhavende mennesker.
Selvom jeg er på SU, og er enlig forsøger, besluttede jeg mig alligevel for at forsøge, også selvom det betød et indhug i min økonomi der kunne mærkes hver måned. Jeg snakkede for og imod med mine nærmeste veninder, men det var faktisk ikke mange jeg havde lyst til at fortælle om Wegovy, fordi jeg følte det som lidt forbudt. For du må ikke være tyk i samfundet, for så er du doven og har en rygrad lavet af vandmand, men nu må du heller ikke tabe dig på den “nemme” måde, for det er også helt forkert? Det skal ikke være nemt at være menneske.
Jeg har i forvejen issues med medicin, da min krop aldrig rigtigt reagerer på medicinen “som den skal” (eller også er medicin bare ikke for alle kroppe), det har jeg skrevet om lige her, så det var alt andet end en nem beslutning at begynde med Wegovy-indsprøjtninger, men det siger måske også noget om hvor meget min kropsskam endte med at fylde, og magtesløsheden over ikke at kunne “lette røven og lukke munden”, som jo stadig messes i samtlige kommentarspor under artikler der indeholder ordet “fedme” eller “wegovy”. Jeg havde stirret mig blind på at mit tøj ikke passede og tallet på vægten der nærmede sig 100. Jeg besluttede mig for at kaste mig ud i det.
Internetlægen og Wegovy
Jeg tog kontakt til en online klinik, udfyldte papirerne, havde en telefonsamtale med en sygeplejerske, og vupti, så havde jeg recepterne og var i gang dagen efter. Jeg stak mig i maven som jeg skulle, og få dage efter begyndte jeg at mærke mæthed. Til gengæld fik jeg også kvalme og hovedpine, og havde et par dage hvor jeg havde det virkelig dårligt.
Ugerne og månederne gik, og selvom kvalmen kun kom forbi af og til, så var jeg simpelthen så træt. På Wegovy trapper man op over meget lang tid, og medicinen bliver dyrere og dyrere, også selvom du ikke mærker ret meget effekt i begyndelsen. Jeg havde mange dage hvor jeg var så træt at jeg næsten ikke kunne overskue dagene, samtidig med at jeg ikke tabte mig ret meget. Alle der kender mig ved, at jeg som regel har et energiniveau lidt udover det sædvandlige, så den her træthed var ret skidt for mig. Jeg havde ikke ændret hverken kost eller motionsvaner, fordi mit udgangspunkt nok havde været at blive tynd i stedet for at blive sund. Jeg ændrede lidt, men med trætheden kom det manglende overskud, også det manglende overskud til at bruge ekstra tid i køkkenet, og derfor blev det ofte de hurtige og tomme kalorier der røg indenbords, jeg havde ikke overskud til andet, og så var den onde spiral ligesom lagt.
Stop Wegovy
Efter ca et halvt år kunne jeg mærke det simpelthen ikke føltes rigtigt med de indsprøjtninger. Jeg havde ikke overskud til at være den mor jeg gerne ville være, medicinen gjorde mig så enormt træt, og min livskvalitet var ikke hvad den havde været, og hele tanken om at jeg skulle stikke mig i maven med medicin hver uge, for at blive tynd, men ikke for at blive glad (for jeg var jo ikke glad), den nagede mig. Jeg snakkede med mine gode veninder som bakkede mig op i at stoppe. Et par uger efter jeg stoppede, stoppede trætheden, og jeg begyndte, for første gang i 10 år, at løbe igen, fordi jeg havde lyst til det. Jeg begyndte at bade i havet næsten hver dag, og jeg begyndte sjovt nok at lægge min kost om til noget sundere. Wegovy virker ikke på 20% af dem der tager Wegovy, og måske er jeg bare en af dem det ikke virker på. Jeg er i hvert fald vildt glad for både at slippe ud af regningen og slippe for den altødelæggende træthed jeg pludselig kæmpede med, og som aldrig tidligere har været et problem i mit liv. Men det behøver ikke at betyde at Wegovy ikke er for dig, jeg tror bare det er vigtigt at gøre dig nogle overvejelser inden du starter.
Den forskning der er på området indtil nu, den viser at du tager på igen når du stopper med Wegovy, og det er derfor at du skal regne med at dit parnerskab med Wegovy er for livet når du starter, fordi de fleste tager på igen efter de er stoppet. Jeg linker til en podcast med to læger i bunden af dette indslag som selv uddyber forskningen i podcasten. Der er sikkert undtagelser, men det er en tanke der er værd at tage med hvis man står og overvejer. De to læger har mange gode spørgsmål du skal have tænkt over inden du begynder, og ingen af dem er udskammende eller skræmmende, de vil blot sikre sig at du gør det her af de rette årsager. Jeg ved at Wegovy har været livsforandrende for rigtig mange mennesker, især de mennesker der har kæmpet forgæves med svær overvægt hele deres liv, derfor er det godt der nu er hjælp at hente, og at man som samfund også begynder at ændre syn på fedme, så det ikke bare er et spørgsmål om rygrad og viljestyrke, som det jo aldrig en skid har handlet om.
Wegovy og støtte fra min omgangskred
Jeg vil ganske kort benytte lejligheden til at takke mine veninder for at støtte mig i både at tage beslutningen om at starte på Wegovy og støtte mig i at tage beslutningen om at stoppe med Wegovy igen - helt uden udskamning. Jeg er fandme beriget med dejlige mennesker tæt på mig, som lader mig leve mit liv og træffe mine egne beslutninger uden at hverken udskamme mig eller dømme mig. Det betyder ikke at vi ikke har masser af ærlige og tillidsfulde snakke om for og imod, men jeg bliver aldrig dømt. Og det tror jeg egentlig er en vigtigt pointe. Du kan synes noget herfra og til månen, men du kender ikke den andens skam, den andens smerte, drømme og længsler, heller ikke nødvendigvis selvom i har kendt hinanden altid. Det er ikke alt vi deler med hinanden, og derfor hjælper “ej hvis jeg var dig ville jeg altså ikke gøre det” kommenterer ikke, bare fordi du kun abonnerer på biomedicin.
Min nye livsstil med 16:8 faste og plantebaseret kost
Jeg startede allerede med at faste sidste år. 16:8, det vil sige at jeg har et “spisevindue” på 8 timer, og faster i 16 timer. I begyndelsen gjorde jeg det kun i hverdagene, men nu gør jeg det hver dag, med mindre der kommer noget socialt arrangement, så lader jeg bare være med at faste den dag, så jeg kan spise med til brunch eller lign. Det skal hverken være fanatisk eller bøvlet, og det fungerer rigtig fint. Det fungerer bare bedst for mig med en helt fast rutine, og jeg er begyndt at nyde min fastetid, mindst lige så meget som jeg nyder mit spisevindue. Jeg faster fra kl. 20 om aftenen til kl. 12 næste dag, så jeg springer bare morgenmaden over. Her er hvad jeg oplever af forandringer med fasten:
Jeg har mindre sult, så selvom mit fastevindue starter kl 12. glemmer jeg af og til at jeg nu må spise, så den kan godt blive 13 før jeg spiser
Jeg har næsten ingen sukkertrang. En af grundene til at jeg startede med at faste var fordi jeg gerne ville tackle mig selv i de der kl. 22 om aftenen listeture ind i slikskabet. Jeg har ingen selvkontrol på det tidspunkt, men det er som fasten, og aftalen med mig selv om fasten bare har sat en stopper for det gamle mønster. Hvis jeg bliver lidt lækkersulten om aftenen laver jeg en kop te, og det er nok (det lyder helt sindssygt, for sådan havde jeg det bestemt ikke før jeg fastede, men det har altså ændret sig)
Jeg har madro i hjernen, og det kan lyde som en lille ting, men det er det virkelig ikke. Min hjerne bruger meget tid på at tænke på mad, kost, sundhed, næring, vitaminer, tilskud, energi, kalorier osv, og ved at have sat min kost i en mild men fast ramme, så er det som om 80% af min mad-uro er forsvundet.
Min søvn er bedre og jeg sover tidligere end jeg gjorde før, jeg mærker trætheden fordi jeg ikke er dopet af sukker om aftenen så jeg kommer i bedre tid i seng.
Jeg har et bedre mentalt overskud.
Der er mange måder at faste på, og jeg er ikke ernæringsekspert, så jeg vil anbefale at du læser op på faste, ligesom jeg har gjort det, eller lytter til podcasts om faste, og så prøver du dig frem og finder ud af hvad der virker for dig. Min tese er at det skal føles godt og selvkærligt, ellers virker det ikke på den lange bane. Jeg kender nogen der faster et par gange ugentligt, andre der faster hver dag ligesom mig, og nogen der aldrig ville kunne faste fordi deres hjerne går i “koma” blot ved tanken om at skulle undvære mad. Sådan er vi meget forskellige, og derfor findes der ikke en løsning der virker for alle. Jeg lover at skrive meget mere om min egen rejse med faste.
Plantebaseret kost
Jeg er ikke veganer (endnu), men de seneste 10 år har jeg klart flyttet mig i forhold til hvor meget kød mine børn og jeg indtager. Jeg gider ikke starte en for-imod kød debat lige her, jeg kan bare fortælle at vi er begyndt at spise overvejende plantebaseret hjemme hos os. Vi spiser stadig lidt ost, kylling, og pigerne spiser bacon af og til, men det er også det. Vi drikker ikke ko-mælk (det har vi aldrig gjort og jeg kan ikke fordrage det), spiser plantebaseret smør, og får masser af proteiner gennem bønner, linser og bælgfrugter, og som noget helt nyt i 2024 har jeg besluttet at bønner og linser og bælgfrugter skal have hovedrollen i vores kost, så det betyder at jeg virkelig er på skolebænken i forhold til at lære at bruge de fødevarer alle steder vi kan, og så spændende vi kan som muligt. I går lavede jeg smoothie med butterbeans, som var en fest og mættede hele dagen, i dag lavede jeg samme smoothie med Ingrid-ærter, som smagte alt for stærkt igennem og ikke var en særlig festlig fornøjelse, men altså, så ved vi jo det. Og inden jeg bliver overfaldet med gode råd jeg ikke har bedt om, så vid at jeg har sat mig grundigt ind i at leve på plantebaseret kost. Jeg er stadig nybegynder, og vi øver os, men jeg skal nok selv spørge om råd når jeg har brug for det. Many thanks.
Vægttab på min nye livsstil
Siden jul har jeg tabt 5,5 kilo, hvilket er virkelig meget, og meget af det er helt sikkert også væske, men jeg er også gået all in på det plantebaserede og fasten, så min krop har nok fået sig lidt af en forskrækkelse, eller måske rettere en kærlig opvågning til hvordan den også kan have det. Min startvægt var på 96,2 og i går var den på 90,2 da jeg vejede mig.
P.S Jeg vil varmt anbefale podcasten “Radio ligevægt”, som er to praktiserende læger, der i denne episode netop snakker om Wegovy og gør det på så fin og respektfuld en måde, lyt til den, så går du forberedt ind til mødet med din læge hvis du gerne vil undersøge om Wegovy er noget for dig.
