Farvel til alkohol i 2024

Jeg har taget en selvkærlig beslutning for mig selv, mit liv, mit overskud, min hud og min krop. Jeg har besluttet at 2024 skal være et alkoholfrit år. Jeg har allerede haft “white january”, og jeg kan mærke jeg ikke savner alkohol overhovedet, så derfor vil jeg i dag dele mine refleksioner om alkohol, alkoholkultur, alkoholmisbrug og personligt ansvar.

Barn og opvækst med alkoholmisbrug tæt på

Min far var alkoholiker. Da jeg var 7 måneder gammel og han skulle passe mig mens min mor var på nattevagt havde han drukket sig fra sans og samling, og havde glemt han havde en baby derhjemme. Min mor kunne høre mig skrige ude fra gaden da hun kom hjem fra vagt. Jeg lå det samme sted som hun havde forladt mig dagen inden. Min far sov rusen ud. Da jeg efterfølgende besøgte min far hver 3. weekend hvor vi tog til familien i Tyskland var han altid fuld. Hver aften. Jeg kendte ikke min far før jeg tog et kæmpe opgør med ham for 15 år siden. Jeg kendte misbrugeren, men jeg anede ikke hvem min far var, og ingen af os holdt af hinanden eller vidste hvem hinanden var. Jeg havde skjult mig for ham præcis som han skjulte sig for mig, og resten af verden.

Overlevelse

Jeg har lært mig selv en masse overlevelsesstrategier som barn af en alkoholmisbruger. Ikke fylde for meget, øve at være usynlig. Ikke tage opmærksomhed. ikke ringe til far efter 20 (mine forældre blev skilt da jeg var 3 år). Ikke tale om alkoholmisbruget. Udvikle antenner, blive knivskarp til at fornemme stemninger i rum, fulde mennesker, lugt af alkohol på lang afstand. Det er strategier jeg stadig lider under og arbejder med, men de vil være der resten af mit liv, måske vil de fylde mindre, men de er en del af mig.

Mit eget forhold til alkohol

Jeg drak da “man begyndte at drikke”. For det gør man jo. Man begynder bare når man må, og lidt før man må. Ingen forholder sig til om det der alkohol er en god idé, det er bare noget vi allesammen gør, for sådan er kulturen i Danmark. “Tillykke med de 16 år, så er det nu du må drikke, vil du have en øl? Eller er du mere til Breezer?

Da jeg var omkring 18 år røg jeg i et hashmisbrug. Det var mest min kærestes og ikke så meget mit, men jeg røg med (i mere end en forstand), og det tog mig et par år at komme ud af det igen. Jeg dulmede en masse smerte, og mest af alt dulmede jeg at jeg levede et liv der gav mig ondt i hjertet. Min identitet var også at være “nogens kæreste”, mit eget navn var visket ud.

Efter et par år flyttede jeg til Århus, alene, og gik i byen for at lære nye mennesker at kende. Hvor gør man så det? Det gør man på barer. Så jeg gik på barer alene, og fandt hurtigt et slæng jeg kunne drikke med. Og så drak jeg. Jeg drak og drak og drak indtil jeg mistede bevidstheden. Alligevel havde folk omkring mig en opfattelse af at jeg aldrig blev fuldt, fordi jeg altid virkede ædru. Så jeg drak mig væk fra virkeligheden, men brugte alle mine ubevidste kræfter på ikke at virke fuld.

Alkohol stop

Efter et par år, og en flytning til København, besluttede jeg mig for at stoppe med at drikke alkohol i en periode. Jeg stoppede også med at gå i byen, fordi det aldrig rigtigt har sagt mig noget - fandt jeg ud af. I Danmark har man et forklaringsproblem hvis ikke man drikker alkohol. Er du syg? Fejler du noget? Er det noget med leveren? Får du kemo? Er du alkoholiker? Hvorfor drikker du ikke? Du kan da godt bare tage en øl? Bare en enkelt sammen med mig? For min skyld? En af mine venner, som heller ikke drikker alkohol, opfandt en meget sjælden og meget fiktiv leversygdom som de fleste gange lukkede munden på forklaringstørstige menensker der ikke forstod sproget “fordi jeg ikke har lyst”.

Siden dengang har jeg haft et beskedent brug af alkohol, lige minus et par sommerfester med mine naboer.

2023 og den svære samtale

I 2023 skrev jeg et brev til et menneske der står mig meget nært. Hun havde drukket. Hun havde kørt spritkørsel. hun havde været plørefuld så mange gange, også når mine børn var til stede. Jeg havde tidligere konfronteret hende med sit alkoholforbrug, men jeg fik en halvsløj forklaring om at “rødvin bare smager vildt godt, det er bare derfor”, som hverken hun eller jeg nok helt købte ind på. Til gengæld blev jeg kritiseret af vores omgangskreds fordi “hun kan jo bare godt lide at have det sjovt, slap dog af”.

Jeg kan bare ikke slappe af når et menneske jeg elsker ødelægger sig selv. Jeg kan bare ikke helt slappe af og vende det blinde øje til, når jeg risikerer at miste et menneske der betyder ubeskrivelig meget for mig … og at jeg skal miste hende foran næsen på mig, og må være nødt til at afbryde kontakten for både at beskytte mine børn og mig selv.

Den samtale var jeg nødt til at tage i 2023. Denne gang var det uden ultimatum. Denne gang var relationen allerede gået i stykker og tilliden var brudt. Det fortalte jeg hende. Den tillid tager lang tid at bygge igen, og jeg håber og tror på at det en dag vil lykkes at få den helt genskabt. Jeg måtte trække mine børn fra hende. Jeg måtte trække mig selv fra hende. Jeg tog ansvaret hun ikke selv tog, og mit ansvar er at passe på mig selv og mine to børn. Så det var ikke længere op tilhende om vi skulle ses eller ej, det var op til mig. Og det blev et nej tak sålænge alkohol var en del af ligningen. Resten af valgtes var 100% hendes. Det ville jeg ikke blande mig i. Man kan ikke hjælpe nogen der ikke vil hjælpes.

Alkohol og 2024

Tænk at vi overhovedet har noget der hedder “white january”. HVis du ikke kender begrebet, betyder det at man ikke drikker alkohol hele januar. Tænk at vi har et begreb for en måneds fravalg af noget der ødelægger hjernen. Tænk hvis vi offenligt annoncerede at vi havde hashfri marts, eller at vi hele juli ikke vil slå vores kone. Bravo, flot klaret. Det virker helt absurd. Men ikke desto mindre havde jeg også white january. Og da januar sluttede for et par dage siden, kunne jeg mærke at jeg overhovedet ikke har lyst til at drikke alkohol resten af året. Måske heller ikke resten af livet. Jeg gider ikke mere, og jeg kan mærke hvor dejligt det er at jeg ikke har en tung sky rundt om hjernen efter den gin og tonic jeg drak om fredagen. Jeg behøver ikke længere prcoenter i min drink for at “koble fra”, jeg kan fint drikke en alkoholfri ginger beer i et lækkert glas med lidt is og lime, og så kobler jeg faktisk endnu mere fra end hvis jeg skal have buzzet min krop med gift. Jeg er langt mere til stede i min frakobling nu, end jeg er når jeg bare vælger at bedøve min krop så meget at jeg ikke kan mærke den, men det kobler hverken hjernen eller kroppen fra af. Tværtimod. Jeg mærker mere ro, mere overskud, mere afslapning, bedre søvn og skarpere hjerne når jeg hopper alkoholen over.

Jeg opsiger mit abonnement

Derfor vil jeg i dag gerne dele min beslutning om at opsige mit abonnement på alkohol. Jeg er dykket ned i ginger beer universet og elsker en lækker ingefær “øl” eller Yolo Chai (seriøst lækkert!) eller Pachamama cacao.

Jeg har ingen holdning til hvad du skal eller ikke skal, jeg ved bare med mig selv at jeg ikke bliver et gladere menneske af alkohol, men jeg bliver et gladere menneske uden, og derfor er beslutningen en nobrainer for mig.

Så! Har du gode anbefalinger til ginger beers, så smid dem endelig i min retning, det er en helt ny og skøn verden som jeg allerede er helt vild med. Og de skal naturligvis være uden alkohol.