“Hvad synes du om at influencere både prøver at promovere sig selv som "grønne”, og samtidig lever de af at forbruge, og få os andre til at forbruge?”
Jeg så spørgsmålet hos Neohippie (som er meget inspirerende at følge hvis du ønsker en mere bæredygtig livsstil, og forandre dine forbrugsvaner). Jeg kommer muligvis til at skrive mange versioner af det her blogindlæg, men so be it, for jeg vil gerne være med til at påvirke den kultur vi har omkring influencere og det “behov” vi har for at pege fingre ad dem der rent faktisk prøver at gøre en forskel. Og alle andre der forsøger at gøre en forskel.
Vi kommer ikke udenom at det er moderne at være grøn. Bæredygtig, økologisk bomuld, zero waste, kemifrit. Vi kan godt blive enige om at det mest optimale ville være hvis vi allesammen pr. i dag stoppede med at købe noget som helst, og begyndte at bruge alt det der allerede er produceret op inden vi laver noget nyt. Og stoppede med at flyve, nedlagde al flytrafik, forbød alle biler der ikke kører på el eller rapsolie. Forbød alt plastik.
Men venner, sådan fungerer verden jo ikke. For 10 år siden var Neohippie heller ikke hverken veganer eller bæredygtig. Nu er der så gået 10 år, og hun er en rigtig vigtig og inspirerende stemme i vores alles rejse mod en langt mere bæredygtig og grøn planet.
Som en del af influencerverdenen er jeg derfor også nødt til at sige at det ikke nytter noget at skyde på dem der prøver. Jeg er selv en af dem. For et år siden meldte jeg min “nye grønne” profil ud, selvom jeg eksempelvis altid har købt en del i genbrug og altid har passet ret godt på jorden, fulgt kemidebatten og så videre. Der er intet nyt under solen der, jeg har bare ikke tillagt det nogen større værdi, fordi det jo altid har været sådan for mig. Men jeg har også altid elsket modeverdenen, og det gør jeg stadig. Derfor var det ikke helt uden bekymringer at jeg valgte at melde ud at nu tog mit brand en drejning. Jeg lever på rigtig mange måder af detailbranchen. Når jeg ikke blogger, så er jeg ude og lave salgstræning for virksomheder der sælger tøj, og jeg lærer dem at sælge mere og skabe mere salgskultur og arbejdsglæde. Men jeg kan jo heller ikke bare sige alle mine jobs op og sidde og glo ind i en væg med en økologisk gulerod i hånden. Hvordan skal mine børn så få mad på bordet? Eller er det så mere bæredygtigt at jeg står op hver dag og tager på et arbejde der ikke gør mig glad, sådan så alle miljøpolitinørderne kan sove bedre om natten? I think not!
Den her rejse er en proces for os allesammen. Og selvom en profil som Rockpaperdresses eller TrinesBlend (som jeg begge to følger og bliver inspireret af) lever af at annoncere og lever af vores andres forbrug, så kan jeg virkelig kun se det som absolut positivt at de begge to går i en langt mere bæredygtig retning, spreder gode budskaber om bæredygtighed og inspirerer os andre til at tage små overskuelige skridt i en mere bæredygtig retning. Jeg er nødt til at spørge, hvem er det der vinder noget ved at vi banker hinanden i hovedet, fordi vi ikke er “bæredygtige nok”?
Her på bloggen kommer du også til at møde affiliate links (reklamelinks), ligesom du hele tiden har gjort. Jeg holder jo ikke op med at forbruge. Men jeg vil gerne tage dig med på en mere miljøvenlig rejse når det kommer til forbrug. Jeg følger selv brands som Underprotection, Aiayu, Skall Studio, Stine Goya, Baum und Pferdgarten, Basic apparel (reklamelink) og mange flere, fordi jeg elsker deres designs, og fordi de arbejder i bæredygtige materialer. Men i sidste uge købte jeg to bluser i økologisk bomuld i H&M, fordi jeg ikke var lykkes mig at finde nogle i genbrug, hverken i Røde kors, Mødrehjælpen eller Lidkøb, og Selinna havde brug for nye bluser. Så jeg befinder mig et sted midt i mellem dem der ingenting gør, og dem der gør rigtig meget. Men er min rejse så mere rigtig eller forkert end de andres, fordi jeg forsøger at træde en sti der virker for os?
Jeg har forsøgt at undlade shampoo i en længere periode. Det virker simpelthen ikke for mig og mit liv. Jeg har forsøgt at købe 100% genbrug. Det virker i 90 % af tilfældene. Men undertøj, sengetø,j og af og til en pæn kjole til pigerne eller mig selv, det køber jeg stadig på udsalg et sted, og sælger videre når vi er færdige med at bruge. Jeg ønsker også i høj grad genbrug til fødselsdag, både til pigerne og mig, og jeg opfordrer min omgangskreds til at tænke i genbrug når de køber noget til os. Men jeg er ingen helgen, og det bliver jeg muligvis heller aldrig. Det betyder bare ikke at jeg ikke går op i miljø og kloden. Jeg går bare også op i at vi så behandler hinanden bæredygtigt på den rejse, og det synes jeg ikke det er når man stikker snuden så langt ned i andres business, at man helt har glemt at holde øje med sin egen.
Her må lidt selverkendelse være på sin plads. Hvis du følger nogen der påvirker dit forbrug for meget, så må du selv tage et ansvar og trykke “unfollow”, men ingen er nogensinde blevet motiveret af dine fordømmende pegefingre. Tvært i mod, så mister man lidt lysten til at dele rejsen, fordi det unægteligt er en kende trættende med gloriepudsende miljøpoliti. Nej tak til det.
Hver eneste dag bliver jeg klogere, fordi jeg følger seje mødre der gør noget. Små skridt. Små overskuelige skridt jeg selv kan integrere. Og fordi det er små og overskueligt (og ofte spændende og sjovt), så forandres min egen hverdag hele tiden til noget mere bæredygtigt. Og fordi jeg kommer mere og mere ind i den bæredygtige tankegang, så søger jeg altid brugt først og i sidste ende overvejer tre ekstra gange om jeg virkelig har brug for den nye ventilator til 299,- fra Skousen (den her). Men jeg har søgt både facebook marketplace, Tradono, DBA og Freeme inden jeg købte ventilatoren, og jeg gjorde op med mig selv, at jeg godt gider bruge 299,- på en ny ventilator, så 3 ud af 3 mennesker i min familie kan sove om natten sommeren igennem. Min gamle ventilator har jeg haft i 6 år, og den er død nu. Den ryger naturligvis på genbrugsstationen og ikke ud i en hæk. Men vi er nødt til at have plads til de små skridt.
Og ja, der er nogen der misbruger “bæredygtighedslabelet”, mest brands. Men kan vi ikke bare blive enige om at vi gør det bedste vi kan hver dag i forhold til hvor og hvordan vi bruger vores penge (og dermed også vores meget konkrete stemme på hvilken fremtid vi ønsker for planeten og vores børn)? Og måden vi udbreder det her på, det er altså ved at være forgangsmænd og kvinder, og ikke mavesure polititrolde. Det sidste inspirerer ingen.
Så her er min holdning til influencers der arbejder på begge sider af hegnet: keep moving forward. Det er dejligt at store profiler begynder at få øjnene op for den grønne retning. Alting er en proces. Jeg er også kun en solomomboss til to. jeg kan ikke arbejde på det hele hele tiden. Vi kører også på McDonalds af og til, for så har jeg lige 30 minutter uden nogen der skriger i bilen. Bæredygtigt? Nej. Sundt? Not so much. Vegansk? Heller ikke nej. Men det er hyggeligt for os alle tre og jeg sorterer skraldet og smider det forsvarligt ud når vi kommer hjem. Og så spiser vi hjemmelavede bananpandekager og masser af økologiske gulerødder. Og det må også tælle i regnskabet.
Her er tre profiler, og et hashtag, jeg til gengæld synes du skal følge
For at æde min egen medicin med at jeg synes vi skal løfte hinanden, er her tre bud på profiler der er værd at følge. Og et hashtag.
#MILJØMANDAG
Der er masser af lækre tips at finde. Gode hverdagstips. Følg hashtagget på instagram.
Maj My blog
Inspiration til et bæredygtigt familieliv. Du skal turde se indad og være villig til at mærke det du mærker når du læser med hos Maj. Og tage det alvorligt. Hvis du kan det, så er Maj det bedste sted at læse med, efter min mening.
Jeg har i øvrigt interviewet Maj my og skrevet blog om det her og været til et fantastisk foredrag med hende og skrevet om det her.
Charline Skovgaard på instagram
Charline har virkelig fingeren på pulsen når det kommer til bæredygtighed, fashion og forbrug. Charline har My fair shop, som jeg også varmt kan anbefale dig at følge.
Hvor henter du inspiration henne?
