Stemmerne er talt op, og i dag er vist en følelsesladet dag for alle der skal sige farvel, men også alle der kommer til borgen. Jeg har selv valg-tømmermænd. Jeg sad klistret til skærmen, både fordi jeg var nervøs og bange, men også fordi jeg var fuld af håb. I det hele taget har det her valg været et nervepirrende og tåkrummende horrorshow. I dag deler jeg mine tanker om valget og fremtiden.
Hvor skal jeg næsten starte? I virkeligheden sidder jeg lidt med følelsen af at vi havde valget mellem pest eller kolera … eller total håbløshed for menneskeheden. Jeg satte min stemme det sted hvor jeg mærkede mest “ud af boksen ånd” og håb og fokus på klima og børn. Det blev alternativet. Selvom jeg ikke udelukkende er fuld af cheerleading når det kommer til Alternativet. Jeg synes på flere punkter de er useriøse. Men de er samtidig dem der tør være visionære og arbejder på en måde som vækker genklang hos mig og den fremtid jeg ønsker for vores befolkning.
Men hold kæft hvor jeg savner inspirerende lederskab. Jeg savner at nogen har kigget den danske befolkning dybt ind i hjertet, og har mærket efter hvad der er brug for og hvad der bringer os fremad, både på vækst, medmenneskelighed, klima, næstekærlighed og fremtid. Er tiden virkelig ikke inde til at vi skaber et land der er bedst for flest, hvor vi hjælper hinanden og ikke spilder tiden på at skyde hinanden ned? Hvor vi kigger på de stærke ressourcer der kan frisættes når vi samarbejder og hjælper hinanden? Og hvor vi lægger den MODBYDELIGE retorik på hylden. Nej. Begraver den.
Overordnet er jeg glad for valget, jeg tænker at det er det bedste resultat af de muligheder vi nu engang havde. Selvom det var en meget ambivalent omgang. Jeg er glad for at KD og Stram kurs ikke kom ind. Jeg er glad for at JBO røg ud og at LA fik en (velfortjent) lussing. Vi har hverken brug for billigere lystbåde eller silikonebryster, vi har brug for at få kontakt til vores hjerter igen. Jeg er også glad for at DF fik smæk. En snert af mig kan ike løbe fra at være en lille smule skadefro. En lille smule.. Men jeg er ikke udpræget fan af den nye regering. Jeg er ikke fan at tvangsopskrivning af vores børn, af et større statsapparat, af mere kontrol. Jeg afskyr det faktisk. Til gengæld skal vi have pumpet noget energi og næring i empatien og medmenneskeligheden igen, og det håber jeg regeringen kan arbejde på.
I det hele taget er modellen det hele er bygget på helt forkert i min verden. Dagpengesystemet, kontanthjælpssystemet, pasningstilbud, lovgivningen, især voldtægslovgivning trænger til en seriøs opgradering. Den måde vi forvalter og opmagasinerer de ældre på. Jeg tror virkelig på at det hele kunne fungere langt mere levende og konstruktivt hvis kræfterne blev brugt anderledes og hvis man stoppede med at møde alle med mistro og negative forventninger. Det er som om verden står og venter på at få sat en masse god energi fri, men vi er alle bundet i et system som borgerne er til for, og ikke et system som er til for borgerne. Og det skræmmer mig.
Da jeg var barn havde man sjældent noget som helst med kommunen at gøre. Nu køres alt igennem staten/kommunen. Vi har systemer der gør folk syge og fattige, systemer der fastholder mennesker og børnefamilier og handicappede og alvorligt syge i urimelige og umenneskelige vilkår. Det er ikke okay. Men samtidig opstår alle de her græsrodsbevægelser som næstehjælperne og venligboerne, som bruger en masse frivillig kraft på at hjælpe så mange som muligt af dem som systemet kaster overbord hver eneste dag.
Så, i dag hvor valgtømmermændende har lagt sig, er håbet blegnet en smule, og jeg er spændt (på godt og ondt) på hvad den nye regering bringer. Jeg er ked af jeg ikke er fuld af håb og begejstring på den nye regerings vegne. Men det er jeg ikke, så det ville være at lyve at komme med et motivationspep her i indlægget.
Til gengæld har denne, på mange måder sindssyge, valgkamp fået noget af det smukkeste frem i en stor del af danskerne. Vi er blevet bedre til at stå sammen. Det glæder jeg mig til at støtte op om så godt jeg kan, og se meget mere af. Lad os bruge vores stemmer hver eneste dag, også selvom valget er overstået. Lad os bruge vores penge med de likes vi sætter, med måden vi bruger vores penge på og med at hive vores børn hjem hvis de tilbud der kommer fra det offentlige de ikke er gode nok. To name af few.
Hvad sidder du efterladt med i dag?
