Livet (med små børn) uden spisebord, hvor vi sidder på gulvet og spiser Q&A
Et indlæg om at sidde på gulvet og spise. At blogge kan af og til sammenlignes med at spille lotto. Jeg har som regel selv en ret god fornemmelse for hvilke indlæg der nok rammer medierne, hvilke indlæg der nok ikke er så mange der vil læse (men som er vigtige at skrive alligevel) og hvilke indlæg der vil skabe røre og debat. Jeg har lavet det her i 10 år. 12 faktisk. Og alligevel så kommer det nogen gange totalt bag på mig hvad det er der skaber debat. I dette tilfælde er det store samtalemne at jeg har solgt mit spisebord, og sidder på gulvet og spiser med mine to små børn. Læs om det i det her indlæg. Så det er klart jeg gerne vil uddybe og svare på alle spørgsmål der er kommet.
Det er altid spændende at gå i en anden retning end normen, for det får altid folk op ad stolene (høhø, stole, høhø). Denne gang er ingen undtagelse, selvom jeg ikke havde forudset kritikken. Jeg har samlet de 10 spørgsmål der går igen som reaktion på at vi har solgt vores spisebord og spisebordsstole, og nu sidder mor og to børn på 1,5 og 4,5 og spiser alle måltider på gulvet. Og hvis jeg ikke rammer dit spørgsmål, så tøv endelig ikke med at stille det i kommentarfeltet, så besvarer jeg dit spørgsmål om det stoleløse liv der. Det er en spændende, og en vigtig snak det her. Det handler både om at turde lytte til sig selv, og så handler det om at det der med at sidde på gulvet, det faktisk viser sig at være ret sundt.
Det er dårligt for fordøjelsen at sidde på gulvet og spise, har du slet ikke tænkt på det?
Nu har jeg googlet og googlet og googlet internettet igennem, og jeg kan simpelthen ikke finde nogen som helst artikler eller undersøgelser der viser at det er dårligt for fordøjelsen at sidde på gulvet og spise sin mad. Faktisk tværtimod. Jeg har linket til 7-8 artikler forneden i dette indlæg som beskriver hvorfor det rent faktisk er bedst for kroppen at sidde på gulvet (i det hele taget), og hvorfor stole ikke er menneskets bedste ven, men at det er en kulturel ting som er med til at ødelægge vores rygge. Så nej, det har jeg ikke tænkt på, og det kommer jeg heller ikke til, for det er ikke korrekt.
Hvordan gør du helt praktisk når du spiser på gulvet med små børn, sviner det ikke helt vildt? Hvordan styrer du det?
Godt og meget relevant spørgsmål. Jeg står i forvejen ret meget op som solomomboss til to små piger, så jeg har ikke lyst til at bruge mere tid på at løbe rundt og tørre madrester op over det hele. Men det er jeg sjovt nok heller ikke kommet til efter vi er rykket ned på gulvet. For det første falder mad ikke ret langt når man i forvejen sidder på gulvet. Så der er mindre smat. Jeg har oplevet at, især Selinna synes det er sjovt at kaste maden ned fra bordet. Det er der intet af nu hvor vi sidder på gulvet og spiser, så det sviner langt mindre end når vi sidder ved bordet og spiser. Jeg vidste ikke de her ting på forhånd, jeg kastede mig bare ud i det og har opdaget at det er langt nemmere (for os i hvert fald) at sidde på gulvet og spise.
Så jeg gør faktisk ingenting. Jeg “dækker bord” (dækker gulv) og så spiser vi, så rydder jeg væk og tørrer gulvet af, der hvor vi har siddet, og så er det måltid forbi.
Hvad er baggrunden for at du har valgt at sidde på gulvet? Er der en dybere mening?
Jeg havde lyst. Der ligger ingen spirituel eller bevægelsesfrelst holdning bag. Jeg havde simpelthen bare lyst. Jeg har længe været træt af mit spisebord og stolene og ville egentlig gerne have nye. Jeg havde også fundet et brugt bord jeg ville købe, et rigtig flot et, men efter et nytårsevent hos Avalon Khan (læs om eventet her), hvor vi sad på gulvet i 4 timer, så blev jeg inspireret til bare at få solgt møblerne og prøve at sidde på gulvet lidt og se hvad det gjorde ved vores familie. Og lige nu kan jeg slet ikke forestille mig at vi skal have et bord og stole igen, vi er alle tre SÅ sindssygt glade for at sidde på gulvet og min krop kan allerede mærke en stor forskel (det kommer jeg til om lidt).
Får du ikke ondt i ryggen og halebenet?
Jeg troede faktisk at jeg er sådan en der får ondt diverse steder af at sidde på gulvet. Men det er (i mit tilfælde) en gammel historie der ikke længere er aktuel. Jeg sidder på mange forskellige måder når vi spiser (det gør pigerne i øvrigt også, de bevæger sig som om de aldrig har lavet andet end at spise på gulvet. Det virker helt naturligt for dem, hvilket jo ikke er så mærkeligt. Så indtil videre har jeg ikke fået ondt nogen steder. Til gengæld kan jeg mærke jeg får en bedre holdning. Jeg er en af de mennesker som falder lidt sammen på en stol, og jeg synes det kræver rigtig mange kræfter at sidde ret. Når jeg sidder på gulvet og spiser, er det helt naturligt for mig at rette ryggen, uden at “over-rette” den, det føles bare langt mere kropskærligt for min ryg at sidde på gulvet end på en stol.
Falder du ikke helt sammen af at sidde på gulvet og spise?
Nej, se svaret ovenfor.
Hvordan skal dine børn lære at sidde ordentligt ved bordet andre steder, når de ikke lærer at sidde ved et bord hjemmefra?
Børn kan godt finde ud af at der er forskellige måder at være på, og sidde på, alt efter hvor man er henne. Og nu er det jo ikke sådan at fordi mine børn har siddet på gulvet i en uge, så har de glemt alt om hvordan man sidder på en stol. Vi kommer jo stadig en del steder hvor der stadig findes stole. Hos bedsteforældre, hos venner, i børnehave/vuggestue, når vi spiser ude osv.
Nu er jeg ikke sådan en der praktiserer særlig meget bordskik, det skal pigerne nok lære helt af sig selv. Og selvom jeg ikke er gået op i bordskik, så har jeg alligevel fået to børn der både siger “tak for mad”, og som kan finde ud af at sidde stille og roligt på en stol. Det går nok altsammen. Man kan sagtens lære at indgå i en samling og i sociale spisearrangementer selvom man sidder på gulvet og spiser derhjemme.
Vil du så tvinge dine gæster til at sidde på gulvet?
Ja og nej. Det er jo sådan, at når du kommer i andres hjem, så er det høfligt at indgå i den kultur der er i det hjem man kommer i. Nogle tager skoene af, nogen gør ikke, nogen sidder på gulvet, andre gør ikke. Så det er ikke sådan at jeg finder et klapbord og nogle klapstole frem bare fordi vi får gæster. Men jeg har tænkt mig at købe to klapstole (brugt, eller klunse mig til dem), hvis jeg får gæster som ikke kan lide at sidde på gulvet. Alternativt kan de sidde i sofaen. Det er helt okay med mig. Hos mig bliver man ikke tvunget til noget som helst, men jeg laver altså ikke mit hjem om bare fordi man skal på besøg hos mig.
Hvad så hvis du får besøg af nogen der ikke kan sidde på gulvet?
Ja så har jeg klapstole eller en sofa. Eller puder eller et skrivebord og en tilhørende stol vi kan flytte ind i stuen hvis det er. Der er mange muligheder alt efter hvad udfordringen er.
Er det ikke uhygiejnisk at spise på gulvet?
Jo hvis man ikke gør rent, så er det vildt ulækkert. Hvis man ikke rydder op og tørrer af efter hvert måltid, så er det megaklamt. Men det gør vi jo. Herhjemme bliver der støvsuget stort set hver dag og vi lever meget rent og pænt. Jeg har lidt “Monica Geller” i mig når det kommer til rengøring. Og nu har vi jo tallerkner og fade og gryder og pander og en stofdug osv. Jeg tror nogen gange det er mere ulækkert at spise på restaurant (har jeg hørt fra folk i branchen), men altså, svaret må blive nej, det er ikke uhygiejnisk.
Hvilke fordele oplever du ved at i nu spiser på gulvet? Og hvilke udfordringer?
Jeg oplever de fordele jeg allerede har listet op i svarene ovenfor. Og så må jeg bare sige at det gør noget ved både min krop, min sjæl og ved nærværet med mine piger (og indtil videre også de gæster vi har haft i ugens løb). Jeg oplever vi er anderledes og mere positivt nærværende ved at sidde i en lille rundkreds på gulvet. Ingen har haft telefoner liggende foran sig på gulvet, pigerne bliver “hængende” længere ved hvert måltid, og Emmalia og jeg er begyndt at ligge på gulvet (der hvor “spisestuen” er) om aftenen og bruger området til hygge/putte/snakke område. Det er simpelthen så dejligt. Og så har min følelse omkring stuen også ændret sig. Pludselig har jeg lidt samme følelse, som når jeg har været til rigtig god yoga eller meditation. Jeg er anderledes groundet og stille, og jeg har den der populære “zen” følelse af at der bare er en masse gulv og bløde puder.
Vi har valgt at skille os af med vores spisestuemøbler, og jeg kan slet ikke få armene ned over hvor fedt det er. Selvom jeg føler mig lidt mere hippie-agtig end jeg lige bryder mig om, så kan jeg samtidig mærke at det her er den rigtige vej at gå for os lige nu. Så det lytter jeg til og er tro imod. Det er ikke alle mine egne ideer jeg synes er lige fede. Nogen gange tager jeg mig til hovedet og tænker “hold kæft hvor er det en irriterende idé det der”, men jeg er nødt til at lytte til mit hjerte og prøve det af alligevel. Og det ender altid med at føles helt vildt godt og fungere optimalt for os. Det ville bare være meget nemmere hvis jeg bare gjorde som alle andre, og anskaffede mig et spisebord igen og så var der ikke mere at snakke om. Det ville bare ikke være det rigtige for os. Men gud hvor gad jeg godt nogengange IKKE stikke ud, gå imod strømmen, og være “sådan en” der sidder på gulvet og spiser med ungerne. Det ville bare være helt helt forkert ikke at være tro mod det der er sandt for mig og min familie, også selvom det betyder at jeg skal deale med folks holdninger og fordomme og kritik. Det er en lille pris at betale for at lytte til sig selv og være tro mod den du er. Så føles livet meget mere mættende og fyldigt.
Kilder:
Artikel: Sid på gulvet, så bevæger du dig mere
Artikel: Gør dine hofter mere bevægelige
Artikel: Amazing health benefits of sitting on floor and eating
Artikel: Why you should sit on the floor while eating (ENG)
Artikel: Scientific reasons behind sitting on the floot while eating (kunne ikke finde referencer til undersøgelserne på dette link, men der står stadig gode ting der er værd at undersøge nærmere)