Der er sket noget vildt. Noget fantastisk. Noget der har fået hele min krop til at vågne op og mærke efter hvor jeg lige har placeret mig selv i mit liv. Om jeg sidder derude i et skur og prøver at holde varmen, eller om jeg sidder i en trone inde i min balsal midt i mit kongerige. Og jeg kan vist godt allerede afsløre at det gjorde ondt at bliv prikket til. Av.
Det hele starter med at jeg er flyttet ind i vores nye lækre lejlighed i Lyngby. I den forbindelse kan jeg godt lide at hive en ekspert ind udefra for at forstå lejlighedens placering i forhold til Feng Shui. Derfor fik jeg kontakt til Heidi fra Nordjylland som driver The Space Lift (find hende her). Jeg ville rigtig gerne have hende til at gennemgå mit hjem med mig, og hjælpe mig i forhold til indretning, møblernes placering, farver på væggene, materialer og så videre.
Men kan du ikke finde ud af det selv Frejamay? Jo, det kan jeg sagtens, men når du skal have en ny bil, er det så ikke meget rart at snakke med nogen der ved noget om biler, så du finder den bil der matcher dine behov allerbedst? Det synes jeg. Jeg ved en del om Feng Shui, ligesom jeg også ved en del om børneopdragelse, ladcykler og hvordan man laver en hjemmeside og sådan, men det at hive en ekspert ind som ikke har nogen former for følelsesmæssig tilknytning til mit hjem og mine ting, og som kigger på det med øjne fuld af muligheder, det er bare fantastisk. Og fantastisk, det blev det, men først skulle det som sagt gøre ondt.
Heidi og jeg gennemgik lejligheden fra rum til rum. Det første rum vi gennemgik var entreen, som er det vigtigste sted at starte. Det er det første sted du træder ind, det er der du byder dine gæster velkommen, det er dit center, det er så vigtigt at der er grounding og ro i din entre, og det er faktisk ofte der vi roder allermest. Entreen skal ryddes for rod og frakker og sko, og vi nåede frem til at jeg skal have malet min entre i jordfarver, have et firkantet tæppe der kan grounde, have et møbel til sko og småting (taskeindhold, nøgler osv) og så have et spejl og måske lidt billeder derude. Min entre har 7 døre man kan åbne. Man kan ikke gå igennem til andre rum uden at krydse entreen. Derfor er det bare helt enormt vigtigt at der kommer så meget fokus på ro og fred, elementer der grounder og stilhed i materialerne og møblerne, som muligt.
Den seneste tid har jeg haft en nogle udfordringer med en i mit liv. Da Heidi siger at selv ens nøglering kan have betydning for den energi man lukker ind i sit hjem, så hopper mit hjerte et slag over. Jeg går ud og kigger i min nøglering, og ganske rigtigt, der sidder den miniature-sko vedkommende har sat fast i min nøglering (som gave). Det var lige godt satans. Heidi kigger på mig og siger “og hvor er det sjovt at det er en sko… du er under tøflen!”. Nu har jeg pillet den ud.
Rum for rum gennemgår vi muligheder og og snakker om hvordan vi kan løfte energien i rummet ved at fjerne, flytte eller tilføre elementer. Man kan altid gøre lidt, også selvom man ikke har økonomien til at gå ud og købe nye ting eller ny maling, eller hvad der nu skal til for at ændre energien i et rum. F.eks har jeg en masse på mit køleskab. Magneter og sedler og informationer fra børnehaven. Jeg blev bedt om at pille det hele ned, for der skal være ro omkring køleskabet. Nu har jeg haft pilet alt ned i to dage, og jeg synes det er rart at der ikke hænger noget. Jeg har bare aldrig forholdt mig til “larmen” på mit køleskab før.
Da vi kommer til soveværelset gennemgår vi rummet og Heidi fortæller at det er et rum med enormt meget energi i. Pudsigt nok har vi faktisk også haft ret svært ved at sove derinde, selvom det er det lækreste rum i verden. Der er store vinduer på to sider af væggene, og man kan ligge og se op i stjernerne. Vi gennemgår de mulige forandringer der er i rummet, og går videre til stuen. Og nu sker det.
Vi sætter os ind i stuen, som absolut er lejlighedens største rum. Jeg har haft svært ved at indrette rummet og har følt at uanset hvad jeg gjorde, så stod møblerne bare ikke helt rigtigt. Følelsen af kompleksitet har ikke ville slippe mig når jeg var i stuen. Det er også et rum der skal rumme meget. Det fungerer som spisestue, tegnestue, mit kontor, dansegulv for pigerne, leg, afslapning, ro og aktivitet. En stue skal kunne enormt meget.
Heidi kigger på mig. Jeg sidder ned. Der er allerede mange følelser i spil i min krop. Selvom vi snakker om “døde” ting, som sofa og farve på væggene og vaser, så er det jo stadig mit hjem, en forlængelse eller manifestation af noget af mig. Det kan ikke undgås at man bliver rørt.
- Frejamay, kunne du overveje at skifte rum?
- Hvad mener du?
- Ja skifte soveværelset ud med stuen?
- Hva? Nej! Altså stuen er jo det største rum i lejligheden, her skal stuen være
- Ja, og jeg ved du er enormt glad for dit soveværelse, men det vil simpelthen gavne dig og jer hvis i laver et room switch
- men det er jo det største rum?
- Ja, og hvad så? Hvorfor må mor ikke få det største rum?
Og den ramte mig lige i hjertet. Og i maven. Og føltes som en kæmpe mavepuster. Og så sad jeg der og mærkede smerten over at jeg har slidt og slidt og slidt og har kæmpet for at skabe en masse plads til mine piger (både fysisk og i overført betydning). Jeg har kæmpet for at smadre den der skrøne med at enlige mødre ikke kan klare sig selv og er tabere (for den lever stadig). Jeg har arbejdet så meget på at løbe væk fra nogle åndssvage billeder. Jeg har kigget bagud i stedet for frem. Jeg har glemt mig selv så meget, at når der står verdens skønneste kvinde fra Nordjylland og siger “du skal sgu da have det største rum. Du er denne families livsnerve, du er den alle skal suge fra, hvorfor skal du ikke have et MOMSTERBEDROOM?”, så skammer jeg mig næsten over at skulle tage SÅ meget plads. Av.
Men da ideen var landet, og min puls var forsvundet ud af øret igen, så vidste jeg at det var det jeg skulle. JEG skal indtage det kæmpestore rum og lave MOMSTERBEDROOM, både for min skyld og for mine pigers skyld. Det skylder jeg faktisk os alle. Og jeg blev så begejstret for ideen at jeg, tords massiv træthed efter en dejlig og hård process med skønne Heidi, flyttede rundt på rummene med det samme, rakte ud og spurgte på facebook om er var en venlig sjæl der ville komme og hjælpe mig med at skure mine skabe ned og bytte dem om i de to rum. Og det var der.
Så ikke nok med at jeg har sovet helt fantastisk i mit nye momsterbedroom, for der ER virkelig en helt anden ro i det rum, ja så har jeg i dag tilbragt 3 timer med skønneste Thomas fra facebook, som havde kage med, og som hjertens gerne ville hjælpe. Vi fik en god snak om livet og arbejde og karriere, mens han skruede skabe ned (Selinna hjalp lidt til med dans og sjove ord), og jeg er bare så glad og taknemmelig. Nu har jeg inviteret ham med til indflytterfest, fordi han bare er et rart menneske, og jeg kan godt lide rare menesker der hjælper hinanden.
Funny story. Dagen efter jeg skifter rum. Altså i dag. Får jeg tilbudt koncertbillet til en aften i fællesskab med mine blogger-mor-kollegaer. Og jeg kan få pigerne passet præcis den dag. Energierne skifter. As we speak sidder jeg i min nye stue, og modsat alle de andre aftener, så mærker jeg ikke den samme træthed som da jeg havde stue inde i mit nu soveværelse. Og jeg har altså knoklet fra klokken 6 i morges, så jeg burde være træt.
Og det er sådan energierne arbejder, og sådan man kan arbejde med energier. Jeg har haft alt for mange positive oplevelser med Feng Shui tidligere til at jeg tror på det er tilfældigt at liv og ting ændrer sig når man flytter rundt på sit hjem. Jeg ved det gør en stor forskel, og det kommer det her også til. Jeg kan jo allerede nu mærke hvad det gør ved mig at jeg har taget beslutningen om at indtage lejlighedens største rum til MIG. Mine celler har danset fa glæde og begejstring hele dagen, mit overskud har været anderledes og jeg går og drømmer om hvordan jeg skal forvalte al den ekstra plads jeg har sat på mit personlige pladsbudget. I LOVE IT!
Jeg har haft hele instagram med på denne rejse (du kan stadig se lejligheden før og alle storis fra Heidi’s besøg hos mig under “hightlights på min instagram profil her). Jeg har også fortalt lidt om det her room-switch på instagram (stories), og jeg fik en tankevækkende kommentar.
“Det der rumskifte, det kommer du SÅ meget til at fortryde. SÅ stort et soveværelse? FOR HVAD DOG?? Og så lille en stue der knap kan være gæster i. Det var så hyggeligt før, ØV på jeres vegne! Sorry, tror bare lige du blev grebet af stemningen. Det fortryder du!”
Jeg har en del at sige til det.
Tankevækkende at du reagerer så kraftigt på at sætte meget plads af til sig selv. Soveværelset er hjemmets mest feminine rum. Jeg ville helt klart kigge på hvad det er hos mig selv der gør at jeg reagerer så kraftigt på at “tage plads til sig selv”.
En stue der knap kan være gæster i. Jeg har boet i over 15 hjem i mit liv. Jeg har haft en 1 værelses lejlighed fyldt med gæster. Jeg har ikke et hjem for at det skal være en bar eller lignende. Jeg har et hjem for at have et hjem hvor min og pigernes hverdag har de bedste rammer overhovedet. Intet i mit hjem skal indrettes for andres end vores egen skyld. I vores “lille” (så lille er den faktisk ikke) stue kan der pt sidde 4 gæster ved bordet og vi i sofaen, for slet ikke at tale om hvor mange der kan sidde på gulvet på vores flotte bæredygtige puder fra Craftsisters. Det er rigeligt. Havde vi stue i det andet rum havde der ikke været flere siddepladser, for jeg havde ikke tænkt mig at købe flere møbler. Jeg er stadig i proces med at skille mig af med mest muligt, således at vi kun har det allermest nødvendige til os selv.
Jeg er ikke bange for at fortryde noget i mit liv. Jeg er til gengæld bange for ikke at kaste mig ud i ting, og så leve i tvivlen om hvad der kunne have været, fordi jeg enten lod mig styre af frygt eller angsten for at tage beslutninger jeg måske skulle tage om. Og når det kommer til mit hjem, så har jeg næsten intet på spil. Hvad er det værste der kan ske? At jeg skal flytte tilbage igen hvis det ikke fungerer? At jeg skal male et rum om igen? Hvad tager det? 6 timer? at jeg skal flytte to skabe igen. Det er bare rum og møbler. Det ville være værre hvis min endetarm faldt ud fordi jeg havde flyttet min seng over i et forkert verdenshjørne. Plop. Så for satan. Men det gør den jo ikke. Så derfor, hvis jeg kommer til at fortryde, så gør jeg det med glæde. Og så rykker vi bare tilbage igen. Men jg ved allerede nu at jeg ikke kommer til at fortryde, for jeg er vanvittigt forelsket i mit store momsterbedroom, og den kompleksitets-følelse jeg oplevede i den “gamle stue”, den er pist borte. Møblerne passer perfekt ind i den nye stue, og når den er malet og der er kommet billeder og lampe op, så bliver der kamp om hvilket rum der nu er mit yndlings.
“SÅ stort et soveværelse, for hvad dog?” Jo nu skal du bare høre. For nærig. For selvforkælelse. For ro. For rum. For mig, at indtage så meget plads er et klart og tydeligt signal til både mig selv og omverden om at jeg gerne må fylde. Noget jeg har glemt (med rette, jeg har fået to små børn, alt er godt) lidt for længe. Det er slut med at knokle. Mine bør har fået ALT jeg havde af give (også de dage jeg intet havde), nu er tiden inde til at jeg også giver mig selv, så jeg kan give endnu mere til mine børn. For nydelse, for privatliv, for at kunne lukke en dør, for at jeg kan udfolde mig i et rum der er dedikeret til den smukke og dejlige kvinde jeg er. Og den kvinde har brug for rum og plads til udfoldelse. Når jeg går rundt derinde nu bevæger min krop sig anderledes, jeg føler mig løftet og jeg går og smiler hele tiden fordi det er SÅ VILDT fedt at have givet så meget plads til mig selv. Så derfor.
Vent nu og se tiden an. Det er dejligt du er så dedikeret på mine vegne, men giv det tid, se hvad der vokser og hvordan rummene udfolder sig, og se om du ikke også ender med at blive revet med. Og hvis du ikke gør, så er det simpelthen så i orden, bare husk at det er dine følelser, din skuffelse, din fortrydelse. Det har intet med mig at gøre.
Hvad siger du så? Momsterbedroom! Greatness! Queentime! Jeg glæder mig ubeskrivelig meget til at male rummet og indtage min plads. Så hvis du mangler noget at lave på søndag, så har jeg en malerrulle og en freaking fed farve der skal op på mine vægge. Jeg giver pizza!
