Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Boganmeldelse: Underskud af Emma Holten

Boganmeldelse: Underskud af Emma Holten

Boganmeldelse: Underskud af Emma Holten

Hvad koster et kram? Hvorfor siger økonomer at kvinder er en underskudsforretning for staten? Hvorfor kan der være stor vold i regneark? Hvorfor har omsorg ikke nogen værdi i vores samfund? Hvorfor har vi aldrig været rigere, og samtidig aldrig været i dårligere trivsel? Hvordan prissætter man lærkesang? Hvorfor er omsorgsområdet så udsultet? Er der forskel på en sygeplejerskes værdi, når hun henter et glas rød saftevand og når hun genopliver et menneske der har fået hjertestop?

Alle disse spørgsmål, og mange flere, kommer Emma Holten ind på i sin Bestseller-bog Underskud, hvor hun giver sit skarpe, humoristiske og underholdende bud på, hvorfor der er så mange mennesker, der slår sig (hårdt, og mister liv, herunder flest mænd) på det samfund vi har bygget. Emma Holten kritiserer det hun kalder “den etablerede økonomi”, og de regnemodeller vores politikere bruger til at føre politik ud fra. Og selvom du måske ikke er økonom selv, eller har en økonomisk baggrund, så er bogen skrevet, så du og jeg sagtens kan læse den, og forstå hele den økonomiske idéhistorie, den aktuelle samfundskritik, herunder hele mental Load debatten som kører lige nu. Med referencer til både Ariana Grande, Britney Spears, Sokrates, Thomas Hobbes, John Locke og mange andre, væver Emma Holten et smukt, og samtidig skræmmende, banebrydende tæppe, som viser os at det der bragte os hertil, ikke skal være det der bringer os videre herfra.

“65% af nordiske fædre tror allerede, at de lever i et parforhold, hvor opgaverne er lige fordelt, selvom det er tilfældet i langt, langt færre relationer. Og når ulønnet omsorg er usynligt i økonomisk videnskab betyder det, at der ikke er nogen officiel daglig normering af tid til det menneske i dit hjem, som dør, hvis ikke du gør stort set alt for det. Og hvis dit barn har brug for mere end minimum, så er det bare ærgerligt, du.” - Emma Holten

Det var en kæmpe fornøjelse at læse bogen, som virkelig er gennemarbejdet, både når det kommer til teori indenfor økonomi og samfundshistore, men også til pointer og vinkler jeg aldrig selv ville have fået øje på, fordi jeg ikke har sat mig ned i 7 år, og har gravet i historien, og kvinders rolle i samfundet gennem tiden, ligesom Emma Holten har. Jeg måtte flere gange trække på smilebåndet, og hører du bogen som lydbog, får du fornøjelsen af at lytte til Emma Holtens egen stemme, der læser bogen op med masser af glimt i øjet undervejs. Problemet, for mig, er at nu er jeg nødt til at købe bogen, og sidde med en highlighter, for at finde alle de gode citater igen, som forargerede mig, chokerede mig, fik mig til at grine (for hvad skal man ellers gøre når noget er så sort/tragisk?), fik mig til at miste håbet, men også fik mig til at genfinde det.

“Der kan være politiske dagsordener gemt i, hvad der ser ud som objektive udregninger” - Emma Holten

“Bliver man ikke bare sygt deprimeret af at læse bogen?” spurgte min veninde, da jeg anbefalede hende (nærmest tvang) til at læse bogen. Og jo, det er nedslående fakta at udviklingen går så langsomt, at omsorg er så undervurderet i samfundet, at ingen kigger på de langsigtede både individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af at omsorg i vores samfund ingen værdi har, at der ikke er pædagoger nok, at lærerne flygter fra folkeskolen fordi de ikke kan mere, at fødselslæger siger op i protest fordi de ikke kan stå inde for de fødendes sikkerhed på fødegangene længere, at vi oplever en psykiatri der er broken, at der er forråelse i ældreplejen og … fortsæt selv listen, for den er lang. Socialrådgivere bruger 82% af deres tid på papirarbejde, det siger lidt om hvor vi er henne. Jeg står selv med hjemmeundervisningen af et barn der ikke var plads til i skolen. Emma Holtens bog kommer med helt konkrete svar på hvorfor vi står i den her situation, og hvorfor den ikke kommer til at ændre sig any time soon, hvis vi fortsætter som vi gør nu. Svaret ligger i vores syn på omsorg, værdi og de regneteorier og regnemodeller vi regner samfundsværdi, vækst og omsorg ud på = noget vi kan ændre og gøre noget ved. Så jo, det er pisse nedslående, alt andet ville være at lyve, men når nu vi ved det, erkender det, så kan vi også gøre noget ved det, hvilket denne bog er med til at sætte stort fokus på.

"Alle Tjener penge på det ulønnede arbejde undtagen de mennesker, der udfører det” - Emma Holten

Da jeg var færdig med at læse bogen, og havde ringet til mine nærmeste 5 veninder og sagt “du SKAL læse den her bog” (for det skal du), mærkede jeg følelsen af at være på rette vej. Jeg har fået en del kritik for at træde min egen sti i forhold til at tage min datter hjem, og bygge et liv op omkring den skolevægring og mistrivsel vi stod i for snart 2 år siden. At tage det fulde ansvar selv. Men efter at have læst bogen må jeg bare sige, at der ikke er andre der gør det for mig, og at der ikke er udsigt til nogen redningskrans til alle dem (os) der drukner i måden vi har bygget vores samfund op på, og måden vi (ikke) værdisætter omsorgen i samfundet over hele linjen. Jeg ved at alle ikke har samme mulighed som jeg har, men jeg ved også at sålænge tingene er som de er lige nu, så er alle nødt til at gøre alt hvad der er muligt for at bygge den redningskrans selv, for hjælpen er ikke på vej. Ikke før vi skifter kurs og anerkender værdien af, og behovet for, omsorg på alle planer i samfundet.

I hjemmet hvor kvinden arbejder 54 minutter mere om dagen end manden på huslige pligter er der stadig ikke ligestilling. Politisk forsøger vi at løse ligestilling ved at give kvinder værnepligt, men ikke ved eksempelvis at give familier fuld løn under barsel, eller midler til at stå for omsorgsarbejdet med deres børn selv. Find selv svarene på hvordan alt det her hænger sammen i Emma Holtens bog, vi har nemlig ikke regnemodeller der kan vise gevinsten ved den langsigtede investering i at børn vokser op med tryghed, med ordentlig omsorg, hvad sund tilknytning giver vores samfund på den korte OG den lange bane, eller hvad det giver vores samfund at vi giver syge mennesker den rette behandling første gang (frem for lappeløsninger), at vi lader pengene følge forældrene, når eksempelvis børn falder udenfor den mikroskopiske kasse for hvad “et helt almindeligt barn” er for noget. Havde min datters skoleudgifter fulgt min datter, havde jeg som hjemmeunderviser haft lidt flere muligheder for at købe undervisningsmaterialer til min datter/støtte min datter da hun var i mistrivsel/selv søge kompetent hjælp til vores livssituation, da min datter havde det svært, frem for helt urimelige ventetider på indsatser der ikke gjorde nogen former for forskel).

Vil du forstå hvordan det hele hænger sammen? Læs Emma Holtens bog. Vi kan ikke effektivisere os ud af at mennesker har brug for lange kram, omsorg, at blive set, hørt og mødt, kærlighed, relationer vi kan mærke, nærvær og venskab.

God læselyse,

Kærlig hilsen Frejamay

Bogen kan lyttes som lydbog på blandt andet Mofibo, lånes gratis på biblioteket (forvent ventetid) og købes hos de fleste boghandlere.

Bag facaden

Bag facaden

Boganmeldelse: Det er helt normalt - en bog om at blive voksen, af Thomas Brunstrøm & Søren Brostrøm

Boganmeldelse: Det er helt normalt - en bog om at blive voksen, af Thomas Brunstrøm & Søren Brostrøm