Banan og strukturkommission - velkommen til en penismåling i ord
Banan. Banan er et godt ord. Så snart du læser eller hører ordet banen, så får du et fuldstændig klart og tydeligt billede af hvad der menes. Du får også en farve, en form, en tekstur og måske også en smag, hvis du er typen der kan lide bananer. Så prøver vi lige et andet ord. Skal vi tage ordet “strukturkommission”. Knap så mange billeder. Knap så meget tekstur, farve og smag. Og det er det jeg gerne vil skrive om i dag. Forskellen på banen og strukturkommission.
“Hvis jeg havde haft mere tid, ville jeg have skrevet et kortere brev.”
På min læreruddannelse skal jeg læse mange tekster. Rigtig mange tekster. I i modsætning til teksterne på journalisthøjskolen, så føles de her tekster ofte som om de aldrig rigtigt kommer i gang, man skal ofte lede (meget) længe efter hvad budskabet egentlig er, og de ord der bruges, har været en tur i klæd-ud-kassen, og har klædt sig ud som fin dame eller mand med høj hat. Det kan godt tage lidt tid at finde ud af at det bare var Viggo eller Astid der gemte sig derinde bag al den storslåede forklædning.
Jeg er i gang med at læse en tekst om social eksklusionsangst, og forfatteren bruger en hel side på at skrive “social eksklusionsangst betyder at man kan komme til at føle sig udenfor både i skole/arbejde og privat hos familie/venner og andre fællesskaber”. Sætninger som “Det er angst, der ulmer i processer mellem deltagere, som er henvist til at fungere sammen” føles simpelthen som om der står en agressiv forfatter og HAMRER alt for store rustne søm ind i mit kranie, med en kæmpe muggert.
Læs. Klonk.
Så. Klonk.
Alle. Klonk.
Ordene. KLONK!
Jeg bruger oceaner af tid på at læse de samme sider igen og igen, når det er skrevet i det sprog jeg kalder “penismåling i ord”, fordi jeg simpelthen ikke kan bygge skyggen af et billede i min hjerne, når passagerne er fyldt med så mange døde, men til gengæld enormt lange ord:
“Hvis vi imidlertid på dette tidspunkt i ræsonnementet skulle tegne et helt forenklet kort over nogle af de emotioner, der guider børnene i spændingen mellem udelukkelse fra og inddragelse i fællesskabet, så handler emotioner knyttet til udelukkelse om meningsløshed, om at føle sig miskendt, ikke-set, socialt truet og værdighedsberøvet, mens emotionerne i inddragelsen handler om at føle sig accepteret, set, erkendt, inkluderet og herigennem at opleve værdighed og meningsfuldhed. Der ligger selvsagt et utal af følelsesnuancer i og omkring disse to positioner, men i denne skitsering af tænketeknologien rækker det med en forenklet optegning”.
Nu vil jeg forsøge at vise dig hvad der sker med samme sætning når den kommer ind i min hjerne:
“Hvis vi imidlertid på dette tidspunkt i ræsonnementet skulle tegne et helt forenklet kort …
altså hvad er det du mener? Og jeg er på nuværende tidspunkt ret sikker på at der INTET forenklet kommer efter denne påstand!
“… over nogle af de emotioner, …”
emotioner? Hvad er forskellen på emotioner og følelser… Jeg går ind og googler, for jeg vil egentlig gerne forstå den tekst jeg læser, og det kræver at jeg som udgangspunkt forstår ordene. Okay, google siger
“Emotion (for eksempel frygt, vrede, tristhed) er en ubevidst, automatisk reaktion på stimuli inklusive somatisk (for eksempel pulsacceleration, pupiludvidelse, muskelaktivitet) og kognitive ændringer (for eksempel ændringer i vores opmærksomhed og hukommelse).
Følelse er derimod en bevidst repræsentation af disse emotioner, såsom at være bange. Emotioner er resultatet af aktiviteterne i de subkortikale strukturer (amygdala, hippocampus, striatum og andet) og cerebrale fornemmelser.
Derfor konkluderer vi, at amygdala spiller en meget vigtig rolle i vores emotioner. Mest bemærkelsesværdigt er den relateret til frygt. Der er en stærk forbindelse mellem amygdala og frygt konditionering.”
Holy shit. Så … ja … okay. Der er forskel. Så emotionen er det der sker fysisk med eksempelvis vores puls og opmærksomhed, og følelser er så det at VÆRE bange, som så hænger sammen med emotionen inde i kroppen. Eller? Kan man have en emotion uden også at have en følelse, eller er emotion det du ville se først hvis du kiggede indefra og følelse det du ville se først hvis du kiggede udefra? Eller hvad?
“… der guider børnene i spændingen mellem udelukkelse fra og inddragelse i fællesskabet…”
Spændingen mellem udelukkelse og inddragelse. Hvad er det for en spænding. Er det noget børn render rundt i, et spændingsfelt, eller er det noget vi allesammen befinder os i hele tiden, bevidst eller ubevidst? Altså HVAD MENER DU? Hvor er det henne det sted du beskriver?
“… så handler emotioner knyttet til udelukkelse om meningsløshed, om at føle sig miskendt, ikke-set, socialt truet og værdighedsberøvet…”
Det giver mening. Bortset fra at jeg lige har lært at emotioner og følelser ikke er det samme, og nu skriver du at emotioner knyttet til udelukkelse handler om at føle sig socialt truet. Er vi så ude i en emotion eller i en følelse? For der må være en vigtig grund til at vi er ude i den her differentiering (ja jeg kan også lange fine ord) mellem emotion og følelse i denne specifikke kontekst, og jeg MANGLER EN FORKLARING PÅ HVORFOR det er vigtigt at vi skelner. Men okay, jeg slipper her og forstår at følelser … eller emotioner … knyttet til udelukkelse, det er ikke så rare følelser, som eksempelvis ikke at føle sig set. Modtaget.
“… mens emotionerne i inddragelsen handler om at føle sig accepteret, set, erkendt, inkluderet og herigennem at opleve værdighed og meningsfuldhed.”
Ja, det siger vel sig sig? At føle sig inddraget er vel noget de fleste mennesker godt kan lide.
“Der ligger selvsagt et utal af følelsesnuancer i og omkring disse to positioner, men i denne skitsering af tænketeknologien rækker det med en forenklet optegning”
Jeg vidste at det her ikke ville blive enkelt, og din tekst er irriterende, og om lige præcis en time kan jeg ikke huske et ord af hvad jeg har læst. Jeg har endda selv skrevet hvert ord af den her sætning ind i det her blogindlæg, og jeg vil stadig, om en time, ikke kunne gengive andet end at det er skidt at føle sig ekskluderet og godt at føle sig inkluderet, noget jeg allerede vidste i forvejen. Og så bliver jeg irriteret fordi jeg føler at vi spilder alles tid med den her tekst. Skriv nu hvad det er du mener i stedet for at vi skal ud i den her “gæt et budskab” leg, som jeg i hvert fald ikke oplever som særligt inkluderende eller meningsfuld.
Så hvis vi nu forestillede os at The Terminator var spillet af Blaise Pascal (ham filosoffen jeg citerer længere oppe i dette indlæg), og ikke Arnold Schwarzenegger, så var det nu han godt måtte “be back”, og sige “så holder i kraftedme op med at skrive så dumme tekster, som folk ikke forstår!”
Og, ja det handler sikkert bare om at jeg slet slet ikke er kultiveret, dannet og intellektuel nok til at forstå sådan en fin tekst med så mange flotte ord fra udklædningskassen, det skal jeg bestemt ikke afvise, men hvis man skriver en bog hvor det er meningen læserene skal lære noget af den, så kunne det da være en god idé at skrive noget folks som udgangspunkt kan forstå … eller huske. Og bruge lidt mere “banan” og lidt mindre “strukturkommission”, så man har en ærlig chance for at skabe sig et par billeder i hjernen man måske kunne risikere at huske til en anden god gang.
Men altså, nu kaster jeg jeg mig over de sidste 48 sider af den tekst, og så skynder jeg mig at skrive en opgave om den, inden alle ordene falder ud af det andet øre, for aldrig nogensinde at vende tilbage i mit liv igen.
Hasta la vista, baby!
P.S Og hvis du tænker “jamen hvad er budskabet så med din tekst, Frejamay?” så er det “banan” eller INGENTING” Det må du faktisk helt selv bestemme.
