“Jeg gør hvad jeg vil, jeg fanger momentet, jeg ta´r ordentligt fat, for der så meget at se endnu, så meget at se endnu, så jeg går ikke hjem i nat” synger L.O.C i “momentet”. Eller faktisk er det vel teknisk set U$O der synger omkvædet. Anyways. i dag, midt i alt det stormvejr vi befinder os i, både i Danmark og i resten af verden, besluttede pigerne og jeg os for at gå en tur ud i mørket, ned i Meny på Lyngby Hovedgade for at købe grønkål (til grønkålschips), og så skete det her:
Der ligger en masse stor flotte blade på fortorvet lige ved Meny. Pigerne ville gerne samle blade og kaste dem op i luften, klokken var allerede 19.13, og vi skulle egentlig hjem i seng, men de mest magiske stunder opstår ofte der hvor vi tør slippe rutinen og slippe vores indre legebarn løs i bladene. Så det gjorde vi. Jeg satte mig på en bænk og nød pigernes leg. De samlede en KÆMPE bunke blade, og først når de var enige om at bunken var stor nok, så hoppede de ind i bunken, smed sig i bladene, hvinede af grin og løb rundt og kastede blade op i luften. Det var simpelthen så magisk og livsbekræftede at opleve.
Efteråret er en af mine yndlingsårstider. Den anden er foråret. Forandringens tider. Jeg elsker vildskabet, kontrasterne, den skarpe efterårssol, regnen, varm kakao, tæpper, tykke dyner, ligge tæt og nøgen, varme hinanden, et langt varmt bad, , grønkål, bladene der falder, de vilde smukke farver i naturen. Alt liv der trækker sig ned i rødderne. Refleksion. Vinden der rusker, både i træerne og i mig. Medvind og modvind. Skyerne der drøner over himlen. Forandring. Forvandling. Suppe og lange film. Træerne der viser os hvor skønt det er at give slip på alt det der er dødt (et citat jeg engang har læst på nettet). Jeg synes efterår giver klarhed og ro til eftertænksomhed. Hvor er jeg? Hvordan har jeg det egentlig? Hvor skal jeg hen? Hvem skal med?
Og så er det bare magisk at lege. Og når man glemmer at lege, så er det fantastisk at være velsignet med to små bøllefrø som kan skabe leg med døde blade og hinanden. Jeg tror i hvert fald vi lege der på fortorvet i 40 minutter før vi gik hjem. Jeg nød hvert sekund af det, og jeg har besluttet at vi skal ud og finde en masse blade et sted i Lyngby i weekenden, og så skal vi kaste og huje og smide os i dem indtil vi ikke orker længere.
Her er lige plads til et lille citat:
De her 40 minutter bragte ikke kun pigerne og mig selv glæde og smil og grin. Næsten alle der gik forbi smilede, folk i bilerne smilede og flere stoppede op og snakkede med pigerne og roste deres kæmpestore bunke blade. Det smitter når vi griber øjeblikket. Det smitter når vi slipper og lader og selv danse i vinden, som et af de blade træet har sluppet. Det smitter når vi vikler os ud af reglerne og ind i naturens kraft.
Hvilken årstid betyder noget for dig? Og hvad er dit forhold til efterår?
