Anmeldelse: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - manifest af Glenn Bech

Boganmeldelse: Anmeldelse: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - manifest af Glenn Bech

Noget af det jeg lærer allermest af, er at få indblik i verdener jeg ikke kender, ikke forstår, og ikke selv lever i. Verden åbner sig lidt mere for mig, mit sprog udvider sig en lillebitte smule og jeg bliver i stand til at drage paralleller til episoder og begivenheder i mit eget liv, som har været med til at definere den jeg er. Jeg læste en anmeldelse af Glenn Bechs bog “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, som er skrevet med meget mere fine ord end jeg kommer i nærheden af i denne anmeldelse af samme bog, og hvor anmelderen skriver “Manifestet er ikke et dialogskrift. Det står ikke til diskussion. Og derfor er det som det nu engang er: et udbrud, som jeg forestiller mig, at mange vil kunne lide, men ingen vil blive klogere af.”. Det er jeg overhovedet ikke enig i, her er hvorfor.

Jeg valgte at lytte til bogen som lydbog på Mofibo, læst op af Glenn Bech selv. Allerede efter 13 minutter havde jeg lyst til at citere hele bogen, og den følelse fortsatte gennem resten af bogen, til og med slutningen. Både fordi sproget er som at lytte til et smukt stykke klassisk musik, som man ved har krævet dyb indsigt i livet, og meget smerte for at kunne sætte sammen. Ord og sætninger, indsigter og passager der tager dig i hånden og fører dig ind i Glenns eventyrland, klasseskam, kultureliten og livet som bøsse i udkantsdanmark. Jeg ved godt noget om livet som homoseksuel i Danmark, jeg ved hvor jeg står politisk, men jeg ved også ikke noget om livet som homoseksuel i Danmark, til gengæld kan jeg relatere til ret meget i bogen, fordi jeg selv bærer på smerter, oplevelser og erfaringer, der efter mit møde med Glenn Bechs bog, har fået et helt nyt sprog, men også en helt ny betydning og værdi.

Hvis vi ikke kan lære noget af hinandens erfaringer, levede liv og samfundskritik og observationer, hvad kan vi så egentlig lære noget af? Det er her jeg personligt lærer mest, i bøger som Glenn Bechs bog, hvor mit hjerte er med fra side 1, og hvor jeg næste ikke kan rumme at der nu kun er 18 minutter tilbage af bogen, fordi jeg, for et kort stund, har haft en af følges med, uden at han selv ved det. Ikke mig. Min sjæl. Min smerte. Min undren. Min ensomhed. Min måben over hykleri (som jeg selv er en del af), mine minutter og timer i akavede situationer jeg har taget ansvaret for, overansvaret, som jeg tog for at andre ikke skulle føle sig utilpasse og have det dårligt med sig selv. Det. Det er det Glenn Bech skriver om. Alt det.

Jeg så kun bogen, fordi en jeg følger, og har et womancrush på for tiden (Jeanett Albeck), delte at alle skulle læse den bog. Så læste jeg den bog. Nu siger jeg at alle skal læse den bog. Den giver en utrolig velskrevet, til tider humoristisk, ironisk, tragisk, trist, spøjs, sjov, farverig og lærerig indsigt i den verden vi allesammen bor i hver eneste dag, men som vi allesammen samtidig ved så lidt om.

Du kan lytte til bogen på mofibo her.

Eller Køb bogen på saxo her (reklamelink)