Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

2020 THE REVOLUTION IS FEMALE - og ny business celebration! (INKL rabatkode til dig!)

frejamay november livsninja foredragsholder blogger

2020 THE REVOLUTION IS FEMALE - og ny business celebration! (INKL rabatkode til dig!)

Bedst som jeg troede det var slut, året der vred alting ud af mig. Bedst som jeg troede det ville slutte på det laveste lave, så gav jeg op på det hele, kaste håndklædet i ringen, og der, midt i stilheden efter stormen, der fandt jeg både mig selv og mit formål med det hele. Velkommen til den sidste krølle på 2019 og kickstarten på alt det nye der skal ske nu.

Skønne Avalon Khaan inviterede mig med til hendes nytårs-event for et par dage siden (jeg har interviewet denne fantastiske kvinde her i øvrigt). Jeg sagde ja, selvom jeg ikke helt var klar over hvad jeg havde sagt ja til. Men jeg vidste at Avalon står for manifestation og jeg ELSKER hendes energi, og hendes måde at drive forretning på, så selvfølgelig skulle jeg med.

Da jeg skulle have tøj på til eventet i lørdags hang den der. Min pailletkåbe. Jeg synes ikke min energi matchede det shine der var omkring kåben, så jeg overvejede at lade være. Men den stirrede på mig og hviskede ”Kom nu. Kom nu Frejamay. Du kan bare gemme dig herinde, men jeg SKAL med i dag!” Og således gik det til at jeg svøbte mig i min kåbe af shine, selvom jeg følte mig som en forkullet rest efter en fest jeg slet ikke har været med til.

Rejseplanen sagde Nordvest, og jeg fandt vej op til Avalons event slog det mig. Hvor er der mange forskellige kvinder. I alle størrelser, former, stilarter, farver og energier. Wow! Og hvor er de alle sammen smukke på deres egen helt unikke måde. Jeg følte mig med det samme både velkommen, og at der var al den plads til mig jeg overhovedet havde lyst til at indtage. Jeg var faldet i snak med en kvinde på vejen i metroen, hun skulle til samme event (og jeg vil gerne i kontakt med dig, men jeg kan ikke finde dig, hit me up Natasja!), hun gættede (ud fra min pailletkåbe) på at jeg også var på vej til Avalons event.

Eventet kan jeg ikke fortælle ret meget om, ikke fordi der er noget hemmeligt eller fordi jeg ikke vil, men eventet er en proces. Det er umuligt at gengive hvad der sker, fordi det hele opstår i rummet og lever videre i alle os der har vært med. Der opstod kærlighed, dans, frihed, skaberkraft, manifestation, sisterhood og store drømme. Mange kom i kontakt med noget smertefuldt og sårbart, jeg selv kom i kontakt med min sjæl. Jeg har været en knyttet hånd så længe fordi jeg har kæmpet og bidt tænderne sammen. Jeg har været så knyttet at jeg har tømt mig selv for al overskud der skulle være tilbage i min krop. Så da jeg sad der til Avalons Mermaid Manifestation, så oplevede jeg for første gang meget længe bare at være til stede. Bare at trække vejret, bare at være blandt kvinder, bare at vær tryg, bare at være æret og holdt i kraft af at jeg havde valgt at være der. Det var allerede der nok til fuldstændig at åbne mit hjerte op. Og jeg sværger, jeg havde ikke set det her komme.

Pludselig kom jeg i kontakt med at mit hjem skulle matche mit og pigernes liv mere. Så jeg har sat mit stuebord og alle vores stue til salg, sådan at vi kan sidde på gulvet det næste stykke tid. Kommer der et n yt bord og nye stole ind i vores liv, så er det det vi skal, ellers skal vi bare have nogle store puder og nogle skind og tæpper og så skal vi være sammen på gulvet. Jeg har været irriteret på bordet siden jeg købte det og nu skal det bare ud.

Jeg har også fået knyttet mig selv ind i en rolle som sådan en “Bo Bedre type”, og selvom jeg stadig ikke gider at pigerne maler på væggene, så skal der være mere plads til kreativitet og kunstnerisk udfoldelse. Måske dedikerer jeg en enkelt væg til pigernes farvelader, eller også finder jeg på noget andet, men jeg kan mærke at jeg bliver ked af at jeg begrænser deres lys til at bruge hænderne, derfor må jeg lave nogle ændringer så der er plads til at være krea selvom det sviner.

Så kom jeg i kontakt med alt det jeg har i mig som jeg har gemt væk. At jeg har så meget værdifuld viden jeg skal dele. At jeg har rejst så langt og har så meget viden og kærlighed som skal videre ud i verden. At tiden er inde. At tiden er min. At tiden er nu. Derfor har jeg simpelthen (FINALLY!!!!) åbnet min egen webshop og har skabt mit eget første produkt. Det kan du se lige herunder:


Avalon mindede mig om at alt det der føles sandt for mig, det ER sandt for mig. Jeg har længe været fanget i et spind af at alt hvad jeg laver skal kunne måles og vejes (jeg kommer fra detailbranchen med hårde KPI’er og masser af måleredskaber), så jeg har ikke turdet kaste mig ud i alt det der også brænder indeni mig, men som ikke kan sættes ind i tabeller. Sårbarhed, styrke, mod, selvkærlighed, feminin energi, urkraft, POWER, feminin styrke, womanhood, unitedness. Alt det jeg står for. Alt det jeg deler på mine platforme hver eneste dag. Jeg vil tage det hele til et nyt niveau sammen med dig. Fordi det er det der er sandt for mig. Jeg har ikke brug for at lære flere sælgere at lave mersalg. Jeg har brug for at lyse den sti op jeg har trådt, og vise alle de andre med dybe ar på sjælen, at der er en vej. Håb, mod og drømme. Styrke, forbundethed, selvkærlighed. Der er en vej at gå.

Tiden er rigtig, tiden er inde til at vi allesammen stepper up. THE REVOLUTION IS FEMALE. Det var så fantastisk at stå og danse sammen med 99 andre kvinder, og 1 mand til Avalons event. Jeg må holde et fremtidsmøde med min nye underbo, og finde ud af hvordan vi kan danse herhjemme, og hun kan bevare sit blodtryk stabilt. En ordning. Det må kunne lade sig gøre.

Jeg kan mærke at 2020 bliver et fantastisk år. Jeg kan mærke at 2019 var året hvor de sidste lag skulle skrælles af. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg har tilbage (jeg er dog ikke umiddelbart ved at dø!), jeg ved at jeg har brug for at nære det der nærer mig. Alt andet må elskes på afstand.

Rigtig godt nytår øsnker jeg dig, af hele mit passionerede hjerte, og som en lille nytårsgave fra mig til dig, så har jeg lavet en NEW NUSINESS OPENING CELEBRATION rabatkode til dig der vil skyde min shop i gang med et brag, og samtidig selv gerne vil starte dit 2020 på den højeste energi.

RABATKODEN UDLØBER 1 JANUAR 2020 kl. 11:59 (så du skal være hurtig)

Brug koden HELLYES2020 ved checkout, og du får 100 kroner i rabat


Lad os sammen gå ind i 2020 med hjertet forrest og frygten på bagsædet. Lad os sammen træde ind i 2020 med full speed ahead, og med fokus på at tage ansvar for vores egen rejse og vores egen passion. Dit liv og din rejse er ikke andres business, men den er din. Jeg glæder mig til at rejse med dig

Mine ønsker og mål for 2020 (og hvorfor vi har solgt alle spisestuemøbler)

Et lille stykke liv (og 2019-relateret sjælerystelse)