Sådan har mine børn overlevet (og oplevet) 1,5 måned skærmfri (helt uden Ipads)
I dag er første dag mine børn får deres Ipads tilbage, efter 1,5 måned uden. Normalt bruger begge børn Ipad næsten dagligt, pånær når vi har skærmfrie dage, hvilket vi nu vil holde op med. I dette indlæg kan du læse hvad både børnene og jeg har lært af at leve skærmfrit i en længere periode, hvordan det har påvirket børnene, og hvorfor vi ikke længere skal have skærmfrie dage hjemme hos os. Jeg kan ikke garantere at du kommer igennem det her blogindlæg uden at slå dig en lille smule undervejs, så er du advaret. Måske er det godt lige at huske på at alt det du mærker når du læser med her, det er dit eget.
Disclaimer: Husk på at alle liv er forskellige, hvis du lige nu læser det her og har et barn i dyb mistrivsel, og hvor skærm er det eneste vindue ud til resten af verden, så er det den virkelighed du er i lige nu. Nuancerne er vigtige, og dette blogindlæg tager blot udgangspunkt i en ferieoplevelse, med to børn der er uhyre gode til at møde nye mennesker, og som ikke er på hverken snapchat eller tiktok, og derfor ikke er “udenfor”. Emnet her er så komplekst, så tag det du kan bruge og kyl resten væk.
Beslutningen om at gå helt OFFLINE for både børn og voksen
For mig, den voksne, har beslutningen været virkelig længe undervejs. Vi taler år. Men diverse begivenheder det sidste år, blandt andet min datters mistrivsel (læs her), den anonyme underretning (læs her) og min generelle forholden mig til min ro og mit nervesystem, larm og forstyrrelser, har gjort at nu var tiden inde til at sætte handling bag intentionen, og i alle ordenes betydninger trække stikket til Some og skærme i 1,5 måned.
Ingen børn har behov for Ipad
En ting er at tage beslutningen om at gå offline for sig selv og sit eget voksenliv, en anden ting er at beslutte det for sine børn. Kan man overhovedet det? Og selvfølgelig kan du det. Og nej, der findes ingen børn der “kun kan falde i søvn til sin Ipad” eller “bedst vågner op til sin Ipad” eller “bedst kobler fra med sin Ipad”. Der findes kun selvopfundne voksen-forklaringer på hvorfor ens barn skal klistres til skærmen uden at man forsøger at ændre på det, og det skal der være plads til, bare vi lige husker at kalde det for det det er. Børn har brug for ilt til hjernen, nærvær, kærlighed, forældre, udfordringer, mad, drikke, et dejligt bad, og alt muligt andet, men de har ikke brug for en Ipad, det er noget vi voksne har besluttet at give dem. Og inden du stikker mig en skærm-lussing, så har mine børn også set Ipad som små, og fået en masse ud af det, men jeg er ikke så skyklappe-polstret, at jeg kalder det for “barnets behov”. Det har udelukkende været mit behov for at få et break, mit behov for at få et bad og mit behov for at slukke hjernen, og lave noget andet end at være mor eller “på” et øjeblik.
Ipad, behov og beslutninger
I vores familie og skærmliv, har jeg tidligt taget beslutninger om hvordan skærme skal eksistere i vores familie og hverdag. Det er mit ansvar som mor at give mine børn sunde skærmvaner, og sikre at mine børn udvikler sig sundt udenfor skærmene, ligesom det er min opgave at sikre digital dannelse, så mine børn kan færdes sikkert, ansvarligt og respektfuldt på internettet, når de slippes løs der en dag. Blandt andet har vi aldrig skærme med på ferier, en beslutning jeg tog da mine børn var helt små. Jeg har min telefon med til alt det man bruger en telefon til, men Ipads har ikke brug for ferier, det har børn og børns hjerner til gengæld. Hvis jeg kan overleve 8 timer i en bil med en kasse med Anders And Blade, eller med at lære nummerplader udenad, så kan mine børn også (jeg vender tilbage med en masse geniale tips til skærmfrie ferier for børn), og nu skal du bare høre hvordan det så er gået.
Bilferie, sejlerferie og masser af strandture
Vi har haft en fuldstændig fantastisk ferie offline. Børnene har spurgt efter Ipads 2 gange på 1,5 måned, og begge gange har jeg lige mindet dem om at vi har OFFLINE ferie, og svaret fra børnene lød “nårh ja, det er jo også rigtigt”, og så har der ikke været yderligere diskussion eller snak. Jeg udtalte mig om skærme i en paneldebat på TV News og senere i Go’ aften Dk for nogle år siden, hvor jeg sagde at ikke går ind for at diktere hele eller lave timers skærmbrug hver dag, men derimod blot lader skærme indgå i den meget brede palette af leg og underholdning, som mine børn arbejder med i hverdagen. I min verden gør vi ting ekstra spændende (og dermed uimodståelige) for både os selv og for børn, når vi bliver meget restriktive omkring slik eller skærme eksempelvis, men hvis vi får et sundt, afbalanceret og neutralt forhold til skærme (og slik), så behøver vi ikke snyde, lyve eller tiltuske os ekstra skærmtid eller slik eller andet. For mig handler det om kvaliteten af den tid vi bruger på vores skærme, noget jeg helt tydeligt ikke har været i stand til at have et balanceret forhold til selv, men som mine børn mestrer helt vildt godt. Måske er det også derfor at de begge to ikke har haft det mindste problem med at undvære Ipads, eller blot tanken om det, fordi der er så meget andet der er lige så sjovt som at spille med vennerne online.
Faktisk har vi været på 2x8 timers bilferie, som gik uden problemer uden Ipads. her er hvad jeg gjorde i stedet:
Da mine børn i forvejen er vant til transporttid (bus, tog, metro, bil, ladcykelture) uden skærm, var det ikke svært for dem, men 8 timer i bil t/r er alligevel mere end de er vant til, og derfor pakkede jeg en aktivitetstaske der bestod af:
BilBingo eller Trafik Bingo. Vi skulle køre igennem Tyskland, og jeg printede derfor en tysk BilBingo ud, med masser af billeder af hvad man mon kan møde på sin køretur, og for hver gang pigerne så et skilt fra Bingoen, et bilmærke, et “Ausfahrt” eller en barnevogn eller cykel spændt bag på en bil, så skulle de sætte et kryds. Det tog ca 15 minutter for dem hver at få fuld BilBingo plade, men det var sjovt, og en fælles aktivitet, som jeg også kunne deltage i, selvom det var mig der kørte bilen.
Malebøger eller “coloring pages”. Nettet bugner med printvenlige “coloring pages”, hvor du kan printe billeder af Harry Potter, Paw Patrol, Gurli Gris eller drømmefangere ud, som du kan sidde og farvelægge. Uanset om du er til Mandala tegninger eller regnbuer eller nuttede kattekillinger, så er der sider du kan printe ud og tage med på farten, og hvis du har pakket en pose tuscher eller farveblyanter hjemmefra, så har du underholdning til flere timer.
Aktivitetshæfter. Ligesom der er gratis BilBingo, og tegninger der kan farvelægges, så bugner nettet med både gratis og billige aktivitetshæfter til børn, klar til at printe ud og tage med. Min yngste datter skal starte i 0. klasse om et par dage og min største skal starte i 3. klasse (hjemmeskole), så derfor fandt jeg aktivitetshæfter der svarede til de nye klassetrin, som ville udfordre dem begge. Der var både noget til den kreative del af pigerne, til den matematiske, sproglige og kreative side af dem, og hæfterne var et stort hit. Print, en klips i, og så ned i aktivitetsposen.
Bil lege. Der findes et hav af billege man kan lege hvis kedsomheden sætter sig med ind på bagsædet på turen. Jeg finder mest bare på noget mens vi kører, men jeg kan dele et par af ideerne her
Bilmærke-konkurrence. Man får et bilmærke hver, og den der først rammer 20 har vundet den største is på den næste rasteplads. Jeg valgte VW, fordi dem er der mange af i tyskland, min yngste valgte Audi og den store valgte Tesla. Jeg kan ikke huske hvem der vandt, men jeg kan huske at vi allesammen blev enormt skarpe på bilmærker.
Nummerplade-ord/sætninger. Hvis man ser en Nummerplade der hedder SFA HH 653, så skal man lave ord af de bogstaver der er på nummerpladen. Skiderik Fik Abemad Ha Ha, og alt efter hvor gamle ens børn er, kan man hjælpes med at lave sjove sætninger ud fra bogstaverne på nummerpladerne.
Trafiklære. Der er jo et hav af skilte på en motorvej, så man kan jo ganske enkelt lege gæt og forklar hver gang man møder et nyt skilt, på den måde lærer børnene jo også hvad skilte betyder, til når de en dag selv skal færdes i trafikken.
Det er virkelig kun fantasien der sætter grænser. Man kan lave “sammensatte ord” lege, rim-lege, sanglege, hvor man skiftes til at nynne en sang og så skal de andre gætte hvad det er for en, eller, som vi legede, “dyr på engelsk” eller “dyr på tysk”, og så siger jeg “Horse” og pigerne skal gætte hvilket dyr det er. Jeg kan afsløre at begge børn er blevet ret dygtige til dyr på både tysk og engelsk.
Lydbøger! Min veninde foreslog mig at vi kunne lytte alle Harry Potter bøgerne på turen, hvilket var en supergod idé. Udfordringen blev at vi var så optagede af alle de andre aktiviteter jeg nævner her, så vi nåede aldrig til lydbøger, men ideen skal kart med på listen.
Jeg pakker ALTID (mindst) 1 bog med i tasken, næsten uanset hvor kort en tur vi skal på. Vi kan altid nå at læse lidt, og læsning er bare så vigtig for børns forståelse af dem selv, deres forståelse for verden og for børns møde med verdener, følelser og indsigter de måske ikke selv møder i deres hverdag. Vi er kæmpeforbrugere af vores bibliotek, og det er blandt andet fordi vi har bøger med overalt, og læser højt (ofte til glæde for andre end kun os selv) i S-tog, bus og metro. Selv mine børns venner har vænnet sig til at når vi kører i bus og tog så betyder det højtlæsning og historier.
Uanset om vi har holdt ferie på motorvejen, I Tyskland, i Sverige, på en båd, på en strand, hjemme i stuen eller på børneværelset, så er det gået over al forventning at det hele er foregået uden Ipads. Vi har stadig holdt filmhyggeaftener, men det er faktisk ret minimalt hvad vi har set at TV denne sommer, især fordi jeg, da jeg pakkede Ipads væk, afmeldte alle vores streamingtjenester henover sommeren, og sendte en besked til universet om “ja tak til godt vejr og ude-vejr, hellere sandslotte end Bluey og Bingo”. Og der har været tankevækkende oplevelser som mor til to fuldstændig OFFLINE børn.
Slut med skærmfrie dage (nej jeg har ikke skrevet forkert)
Børn kommer til verden fuldstændig hele, pakket med nysgerrighed og lyst til at lære hele verden (og sig selv) at kende. Alt det med skærme er kommet til senere, og jeg er på ingen måde imod skærme, men jeg er absolut for at børn lever langt størstedelen af deres barndom OFFLINE. Efter at have set hvad der er sket med begge mine børn gennem deres “digitale detox”, har jeg taget en beslutning om at sløjfe alle vores skærmfrie dage. Mine børn leger meget mere når de ikke har skærmen til rådighed, de har selv fundet perler frem, papirer, malebøger, har malet 2.5 malebog fuld under ferien, har været i gården og leget med venerne mere end de plejer, og er faktisk også bedre til at løse konflikter, fordi man ikke bare kan sætte sig ind på sit værelse og så er der lige en skærm i stedet for. De har lavet mad, de har samlet sten, de har hoppet i sengen, de har danset og sunget. Altsammen noget de plejer, men som de denne sommer er dykket dybere ind i, har brugt langt flere timer på og har fundet meget mere fællesskab i. Jeg kan simpelthen både se og mærke at de opfører sig anderledes, også selvom jeg nok er til den striksere side skærmmæssigt end den gennemsnitslige mor eller far er i Danmark. Og derfor er det slut med skærmfrie dage. Men hvad skal vi så i stedet for?
Ind med skærmdage
Ligesom jeg har en udfordring med at vi holder “white january” (altså januar uden alkohol), så har jeg fået et problem med at vi skal have “skærmfrie dage”. En enkelt måned eller enkelte dage hvor vi ikke forpester vores krop eller sind med junk eller gift. Det siger eddermame noget om hvilken kultur vi lever i, og også vælger at lave vores børn opvokse i og med. Det vil jeg ikke være en del af, så derfor skifter vi nu de to skærmfrie dage ud vi havde ugentligt med to skærmdage. Ligesom man går til gymnastik om lørdagen, kan man nu gå til skærm tirsdag og torsdag (jeg har ikke fastlagt dagene endnu, så det er blot et eksempel), og resten af tiden må vi finde på noget andet. Det samme gør sig gældende i mit online liv, jeg skal også kun være på skærm i ganske få korte tidsintervatter, og resten af tiden skal jeg finde på noget andet. Jeg tror vi alle 3 har fået gen-oplevelsen af hvor vanvittig fedt livet er når skærmene er slukkede. Hvad timevis af leg gør ved os, modsat hvordan timevis af skærme kan gøre os aggressive og fjerner os fra at mærke os selv og fucker med vores søvn (det er desværre ikke noget jeg bare finder på, læs med på sundhedsstyrelsens side her og hvis du tør så læs den her også). At være helt OFFLINE i 1,5 måned har været en fantastisk detox for både mine børn og (især) for mig. Min datter har endda haft et par samtaler med legekammeraters forældre, og har spurgt om ikke de kan droppe skærmene når de leger sammen, om ikke nok den mor eller far hun havde “møde med” ville hjælpe med at gøre legeaftalerne mere skærmfrie. Det ville de godt, og nu er der ikke længere skærme på legeaftalerne med de venner. Ret godt klaret af en 9-årig, hvis jeg selv skal sige det.
Skærm og skolebrug
Her er det måske lige væsentligt at nævne at min store datters Ipad også er i brug i hjemmeundervisningen, hvor hun arbejder i matematik, kodning og andre læreprogrammer, som ikke indgår som “skærmtid” i denne sammenhæng, da det er skoletid, ligesom hvis hun gik i traditionel skole. Måske vigtigt lige at have denne skelnen med, så skærmdage er altså udover skolebrug, som først senere bliver relevant for lillesøster der ikke har skærm i sin skole endnu.
Narnia
Noget af det jeg har været allermest glædesfyldt over, det har været at (gen)opleve hvordan mine to børn er forsvundet ind i legene over hele og halve dage. Ind i Narnia, dybe lege, dyb koncentration, og jeg har nydt hvert sekund jeg har fået lov til at lytte til de verdener mine børn har skabt sammen, fordi de har fordybet sig på en måde jeg ikke har oplevet længe. Jeg har også kun meget sjældent oplevet den lille sige “mor jeg KEEEEDER MIG!”, som hun ellers gør næsten dagligt når hun ikke får lov at få Ipad-tid. Kedsomsheds-delen er udeblevet hele ferien, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg pludselig har set min datter hive perler, spil eller tegninger frem, uden at skulle annoncere noget om kedsomhed først. Jeg har også utallige gange hørt hende synge eller nynne i halve og hele timer mens hun har fordybet sig i et eller andet, uden at jeg først skulle foreslå hende at lave ting hun alligevel ikke gad, fordi hun helst bare kun ville spille Roblox.
Børn er hurtige til at omstille sig
Selvom det også var lettere for mig end jeg regnede med at undvære SoMe i 1,5 måned, så er jeg dybt imponeret over hvordan begge børn bare med det samme har accepteret det vilkår at Ipads blev pakket væk i lige så lang tid. No problemo mama! Inden jeg sluttede sidste semester på min læreruddannelse, underviste jeg en 9. klasse, hvor jeg ikke brugte skærme, og i stedet aktiverede krop og bevægelse, og da jeg evaluerede sammen med eleverne, var alle enige om at det havde været fantastisk at komme væk fra skærmene. Jeg er ret sikker på at vi vil se en hurtig forandring, hvis vi i fællesskab beslutter os for at erstatte det meste af børn og unges (og måske i virkeligheden også vores egen) skærmtid med noget andet. Eller måske bare halvdelen af det. Både i og udenfor skolerne. Men altså, jeg er jo ikke forsker, eller uddannet lærer (endnu), jeg deler bare mine refleksioner. Jeg ved bare jeg har ret (sense the wink med øjet).
Konklusion
Ja tak til OFFLINE og totalt skærmfri. Ja tak til skærmdage og slut med skærmfrie dage. Det kan være du synes det lyder helt åndssvagt, men ord har magt, og det er absolut ikke uden betydning hvad vi kalder ting. Jeg læste et sted at Mother Teresa engang sagde “Jeg vil aldrig marchere mod krig, men jeg vil altid marchere for fred”, frit efter hukommelsen, og det er i min verden to meget forskellige energier, to meget forskellige bevægelser. Ord former vores virkelighed og vores verden, det kommer jeg til at skrive meget mere om senere. Slut med skærmfri, ind med skærmdag, ind med det aktive valg, en dag skal ikke opkaldes efter et fravalg af noget der i bund og grund ikke er ret sundt at bruge for meget tid på. Vores børns hjerner kommer til at elske os for at lave de her OFFLINE benspænd, vores børns søvn, koncentrationsevne og sociale muskel bliver styrket. Vi skal som voksne turde at være i ikke helt at vide hvad dælen vi stiller op midt i et benspænd når ungerne skændes, og man mest af alt har lyst til at stikke dem en Ipad så man kan få noget ro. Jeg har ganske få gange haft den trang mens vi har været offline, den ene gang var jeg på vej ind efter Ipads gemt langt væk i et skab, men i stedet satte jeg mig på sengen og talte til 25 og trak vejret helt ned i maven. Da jeg var færdig gik jeg ind til pigerne og spurgte om de ville med ud og gå en tur og få noget luft, og det ville de gerne. Så gjorde vi det. Havde jeg ikke taget et aktivt valg om at gemme de skærme langt væk, så havde de spillet resten af aftenen, mens jeg havde siddet og været frustreret.
Og det er ikke fordi jeg har manglet anledninger til at “aktivere” pigerne med en skærm. Jeg har haft 2 deadlines på mit studie i sommerferien, fordi jeg var kommet bagud. Her plejer Ipads at være en hjælper, så jeg kan få noget koncentreret tid til at arbejde. Jeg er kun 1 voksen i min husstand. Men pigerne kan (åbenbart) sagtens forstå og respektere at jeg har dage hvor jeg skal knokle og læse og have ro. De kan sagten lege med deres 17 venner nede i gården, mens jeg kan høre dem gennem vinduet, og mine fantastiske naboer hjælper til. De kan sagtens fordybe sig i noget andet end at skulle underholdes af mig, også i timevis. De kan også sagtens smøre en mad selv begge to, bar jeg har sørget for at handle ind. I det hele taget har de begge praktiseret selvstændighed til den helt store guldmedalje de dage hvor mit studie er kommet i første række, og hvor Ipads normalt er en fast del af løsningen. Jeg er ret vild med det her benspænd om Ingen skærme, og udover næste sommer, så er det noget vi skal indarbejde langt mere i vores lille familie. Og du kan jo heldigvis 100% selv bestemme hvad du gør hjemme hos dig,
tak fordi du læste med,
Kærlig hilsen
Frejamay