Det særligt magiske ved børnefødselsdage og lidt om Emmalias fødselsdag i dag

Rødvin i glasset. Pigernes far siger at rødvin har en værdi på nul i det glykæmiske index. Jeg køber den, så jeg tager lige et glas mere. Emmalia er gået ud som et lys på sofaen. Kold før tolv. Og pigernes far ligger på gulvet og leger putte-leg med Selinna. Selinna og jeg har lige haft en alvorlig snak om skraldespanden. Se samtalen lige her:

I dag har vi holdt 4 års fødselsdag for Emmalia. Hendes rigtige fødselsdag er på torsdag (d. 13 juni kl 4.54), men i dag kom familie og venner. Og faktisk skete der noget specielt i dag, i hvert fald hvis man kigger på den historie jeg har med pigernes far. Men tiden var inde, og selvom jeg var nervøs både i går og i dag over beslutningen, så endte det med at blive en KÆMPE succes. Og det vigtigste af alt, Emmalia havde den bedste dag i verden, netop på grund af denne beslutning.

Pigernes far og jeg havde besluttet at invitere nogle af hans venner med til festen, som blev holdt hjemme hos mig. Nu har vi i snart to år arbejdet på at bygge relationen op igen, genopbygge tilliden, skabe sunde rammer og et sundt fundament, og i dag tog vi skridtet videre og åbnede festen yderligere op. Jeg havde mødt to af vennerne før, og de har jo fulgt fars del af rejsen, og jeg var lidt spændt (er vist det rigtige ord) på at møde dem igen.

Men.

Det gik over al forventning. Min familie, hans venner, vores unger. Vi dansede, ungerne legede, vi hyggede og grinede og det var så afslappende og dejlig en dag for alle (tror jeg). Der er noget særligt magisk over børnefødselsdage synes jeg. Det der med at holde en fest for alle dem der elsker ens børn, det er bare lidt magisk. Jeg sørger altid for at stresse og piske mig selv ekstra meget op til festen, men kun fordi at jeg forlanger at kunne nyde festen og selskabet til fulde, for det er også min fest og min fejring af mine børn. Jeg nægter simpelthen at være en eller anden momzilla på dagen, som ender med at stå i køkkenet hele dagen og lege badehoteltjener for mine gæster. Nej. Høflig selvbetjening, og de fleste har en krop der kan transportere hovedet og munden rundt i i mit hjem og hente en kande saft selv. Så jeg stornyder mine pigers fødselsdage og jeg er altid helt glad i hjertet når festen er slut, fordi alle (inklusiv mig selv) vitterligt har haft en fest.

Jeg elsker at holde fødselsdag for mine piger. Elsker det. Også selvom jeg bliver lidt Ghitagate agtig i dagene op til. Men som de siger i Doctor Mcstuffins “Hun herser ikke, hun er boss!”. Og når de siger det i tegnefilm …

Her er lidt billeder fra dagen:

(Jeg har ikke et eneste billede af gæsterne, andet end et par af børnene, men jeg poster af princip kun mine egne børn på nettet)

Alle mine celler vibrerer, lejligheden er totalt clean igen, nu er begge børn faldet i søvn og far er lige taget hjem. Vi er alle trætte og mætte, men på den der måde hvor man er mæt på den helt rigtige universelle næringssammensatte lykkeagtige måde. Mit hjerte smiler, mine øjne stråler, jeg er så lykkelig. Lykkelig over det hele!