Åh jeg vil så gerne dele lidt af min verden med dig, især fordi det her er noget af det bedste ved at være blogger, hvis du spørger mig. Nu har jeg lavet det her i over ti år, fordelt over 4-5 forskellige blogs, og der er intet som kontakten med læserne, dig, som kan røre mit arbejds-passions-hjerte. Men først, lad os lige dræbe nogle blogger-myter.
Det virker som om der er mange der har nogle helt urealistiske billeder af hvad det vil sige at være blogger, og være en af dem som lever af blogging. Folk tror man skriver et indlæg på 10 minutter, tager til reception med nogle kendte mennesker, får alting gratis og så vælter det bare ind med penge på kontoen. NØJ hvor ville det være fedt hvis det var sandt. Det gad vi da allesammen godt, ikke?
Sådan er det ikke. Jeg kender ikke en eneste dansk blogger der lever sådan (og jeg kender de fleste). De fleste der blogger professionelt, de har arbejdet gratis i mange år. Når man så begynder at blive anerkendt og de kommercielle interesser “vælter ind”, så lyder mails ofte sådan her (real deal!)
“Kære blogger (bloggere har jo ingen navne, det ved alle)
Vi har fulgt din blog med stor interesse, og føler den rammer rigtig godt ind i vores målgruppe. Derfor vil vi høre om du vil skrive et blogindlæg om vores helt unikke brudekjoler, og som tak, så kan du få en rabatkode på 15% (skrevet med fed), som du kan dele med dine læsere,
send mig gerne alle dine data på din blog, og så synes jeg vi skal snakkes ved om et samarbejde,
Kærlig hilsen
Marketingtype”
Så, nu oversætter jeg den lige til almindelig dansk:
“Kære indehaver af en webside som vi kan se er populær,
Vi vil gerne have snablen ned i dine læsere og følgere, men vi vil ikke betale en krone for det. Derfor vil det passe os glimrende hvis du gider lave det gratis arbejde, ulønnet naturligvis, og så sende en masse dejlig gratis trafik over i vores webshop, hvor vi forhåbentligt kan øge vores omsætning med den her rabatkode, som du heller ikke får en krone ud af.
Lyder det ikke bare som en god idé? Send os data på alt hvad du har bygget op, og så revurderer vi lige om vi står ved vores fantastiske tilbud til dig,
Med venlig hilsen
en der er røvligeglad med hvem du er og hvad du laver”
Du kan være helt sikker på at din yndlingsblogger har skulle spilde tid på 10-20 af de her mails før der viste sig at være et godt produkt som har en oprigtig interesse i at samarbejde, måske at udvide samarbejdet hvis første pilotprojekt går godt. Din blogger er også redaktør, så det gælder naturligvis om at finde nogle brands der læner sig op af bloggerens brand, og som ikke går ind og forstyrrer eller skaber forvirrende budskaber. Derfor reklamerer jeg eksempelvis som solomomboss til to børn jeg fik med min underbo IKKE for brudekjoler. Jeg reklamerer som klimaaktivist heller ikke for RoundUp og som menneske heller ikke for DF. To name a few.
Men jeg reklamerer. Det er efterhånden nogle år siden jeg tog beslutningen om også at være en kommerciel blogger. Jeg så en mulighed for at gøre blogging til en levevej, og jeg besluttede mig for altid at bevare min integritet når det kommer til kommercielt indhold på bloggen. I dag er jeg glad for det, det åbner mange nye døre og jeg har mødt nogle fantastiske samarbejdspartnere denne vej igennem. Altid win-win. Win. Jeg prøver at balancere mit indhold så du ikke bliver bombarderet med reklamer, men sådan så jeg stadig har en god indtægt på bloggen og kan se mig selv i øjnene. Nu hvor jeg det sidste års tid har haft øget fokus på bæredygtighed spiller det naturligvis også ind i mine valg af samarbejdspartnere.
Der ligger så meget arbejde som du aldrig får at se. Udover at finde ud af skatteregler og markedsføringsregler, fordi du som blogger jo er et medie (bare uden mediestøtten), og det er faktisk lidt en jungle af finde ud af hvad der er det rigtige at gøre, så er der den samme arbejdsmængde som alle andre selvstændige med regnskaber, omkostninger, pension, løn, kurser, sparring osv. Hvis du er heldig så får du dig også et par stalkere. Dem har jeg af og til. Jeg har fået alt fra dødstrusler til trusler om læsere der vil melde mig til kommunen (da jeg skiftede Emmalias navn kom der et par stykker af dem fordi jeg jo umuligt kan være en god mor når jeg skifter min datters navn midt i hendes identitetsdannelse). Jeg har haft en læser er udgav sig for at være psykolog, og som sendte mig (meget) lange mails med dybdeborende analyser af hvordan mine blogindlæg naturligvis måtte handle om et forkvaklet forhold til min far. Vildt grænseoverskridende.
Når jeg åbner min mail ved jeg faktisk aldrig helt hvad der venter mig. Om der ligger de mest rørende og fantastiske læserbreve (dem vender jeg tilbage til om lidt), eller om der er dødstrusler eller et par “Hej blogger” mails eller hvad der venter. Jeg har stadig til gode at få den der “Hej Frejamay, jeg skriver fordi jeg gerne vil give dine børn og dig en lækker tur til Marokko med alt betalt, du må tage en barnepige med på vores regning, er det noget for dig?”, men det kan være den mail bare er lidt forsinket.
Til gengæld, så bruger jeg mega gerne tid på at besvare mails og kommentarer og direct messages. Jeg har 5-6 indbakker man kan kontakte mig i. Mail, instagram, facebook, facebook side og via kontaktformularen her på min blog. Udover alle de steder man kan skrive kommentarer og kommunikere med mig den vej. Det er mange. Men det er så fedt og dejligt og befriende og rørende og inspirerende at læse hvad du tager med dig fra bloggen her, hvad det sætter i gang, hvad du kan genkende, hvad du slet ikke kan genkende, men som alligevel sætter noget i gang hos dig. I dag har jeg svaret på følgende spørgsmål i mine indbakker:
Hvor stor aldersforskel er dig på dine to piger, og er du glad for at du valgte sådan (3 år og ja meget)
Hvad måler dine piger klap-sammen badekar? (65x25)
Ser dine børn stadig deres far (ja, hver uge)
Hvor er de blå smækbukser fra du havde på for noget tid siden, de er megafede (Monki)
Kan du ikke skrive et blogindlæg om bloggerlivets bagsider og hvordan du fandt ud af du ville være blogger? (Jo :) )
Kan du anbefale en god advokat hvis man skal i retten mod sine børns far (nej, men kontakt mødrehjælpen, de kan hjælpe)
Det giver mig kæmpe indsigt i hvad der rører sig ude hos dig når du kommunikerer med mig. Og det er derfor at jeg nogen gange er lidt længe om at svare, for jeg har virkelig run på indbakkerne. Men jeg læser alting, og jeg svarer også så vidt muligt på alting, men der er mails, kommentarer og beskeder der af og til glipper. Det er aldrig med min onde vilje.
Det jeg egentlig vil sige er at det bedste, det er kontakten med dig. Min verden åbner sig og jeg bliver altid beæret når jeg får mails som indeholder en kæmpe tillidserklæring til mig og historier som ofte aldrig er blevet fortalt til nogen før. Det er så magisk og ubeskrivelig stort at vi har bygget et tillidsbånd op hvor det her kan lade sig gøre. At jeg har dig og du har mig. Det vil jeg virkelig gerne takke for. Jeg synes der er sådan en fin tone på bloggen, i kommentarerne og i langt de fleste mails jeg får. Det er ikke alle der er så heldige.
Jeg startede med at blogge for mange år siden, og jeg har så mange gode historier og tips jeg gerne vil dele. Jeg tænker på at lave et online foredrag som du kan købe en plads på, ville det være interessant for dig? Og hvis ja, hvad ville du så specifikt gerne høre noget om? Så kan jeg designe det bedste foredrag! Jeg tænker at lave det online i en lukket facebook gruppe som man køber sig adgang til, og så kan man se foredraget igen og igen og igen. Mange af os har jo børn, så måske kan vi ikke lige være online på samme tid.
I hvert fald, så vil jeg bruge dette blogindlæg til at sige dig en KÆMPE tak fordi du er med på denne rejse. Blogging er noget jeg har været med til at skabe og udvikle i Danmark, og det er et kæmpe priviligium at være nået hertil i dag, sammen med dig, uanset om du har været med fra starten, eller først er hoppet med i dag.
Spørg endelig løs hvis der er mere du gerne vil vide om bloggerlivet, jeg vil så gerne svare.
