NU er 2019 for alvor i gang, og jeg vil dele hvor jeg er landet henne på min minimalisme/bæredygtighedsrejse. Der er nemlig sket en masse siden jeg dykkede ned i emnet sidst, og jeg håber du har lyst til at læse med og blive inspireret af denne del af rejsen også.2018 blev året for jeg besluttede mig for kun at købe bæredygtigt. Med ganske få undtagelser er det faktisk lykkes. Ikea er en af de undtagelser jeg har måtte gøre, men ellers så køber jeg kun genbrug eller GOTS certificeret nyt, eller økologisk bomuld, men det er kun hvis det virkelig ikke lykkes at finde det jeg skal bruge i genbrug eller GOTS certificeret.Det jeg troede ville blive en super begrænsende beslutning, det viste sig at være en beslutning der på så mange planer har åbnet mine øjne. For det første har jeg fundet så mange nye fede mærker, second hand shops og designs, som jeg aldrig ville have fundet, hvis ikke jeg havde besluttet mig for kun at følge en eneste retning, nemlig fuld fokus på bæredygtighed. Beslutningen om kun at købe bæredygtig har åbnet min verden op.Et af de spørgsmål jeg oftest får er "er det ikke svært at købe bæredygtigt, især når du er alene med to børn?". Det er det virkelig ikke. Til gengæld er det på alle planer langt sjovere. For det første stiller du jo bare din gps eller din rejseplan til en anden adresse end H&M eller hvor du nu plejer at købe dit tøj. Det er ikke svært at taste en anden adresse ind. For det andet, så føles det langt mere skattejagtsagtigt at gå igennem Børneloppen eller Lidkøbs stande, og finde guld, end det gør at stå og bladre H&Ms 100 stk. af den samme Elsa-kjole igennem for at finde den rigtige størrelse. I julen var jeg i H&M for at se om jeg savnede det. Det gjorde jeg ikke. Det var (advarsel: hellighedsaleret!) så masseproduceret og så uinteressant, men det var egentlig godt for mig lige at mærke det. Jeg synes virkelig ikke det er svært. Eller dyrt. Eller besværligt. Jeg er snart færdig med min liste over bæredygtige shops eller shops med mange bæredygtige brands til mor og far og børn, smid gerne et link til din yndlingsshop, så sørger jeg for at få den med på listen.Jeg er med i en af de bedste grupper på facebook, som hedder minimalisme og købestop. Her finder jeg en masse inspiration, selvom jeg i perioder bare læser med uden at bidrage selv. Jeg har jo også bloggen her. Og så er der kommet en superfed serie på Netflix, med Marie Kondo, dronningen af oprydning og opbevaring, serien hedder Tidying up og findes lige her. Jeg har prøvet mange versioner af at rydde op og holde orden, men det her, det kan noget særligt (for mig i hvert fald). Der er en kærlighed for de ting du har ejet, men som du er færdig med, og Marie Kondo har en virkelig smuk tilgang til ting, og til at vi skal have hjem der bringer os glæde og løfter os op. Billedresultat for magisk oprydning bog For to måneder siden købte jeg Marie Kondos bog (køb den her), og jeg er i fuld gang med vol. 2 af mit store minimalisme projekt herhjemme. Jeg har virkelig fået sorteret ud på et helt nyt niveau, og jeg har sagt farvel til ting jeg ellers aldrig troede jeg ville skille mig af med - med god samvittighed. Som eksempel havde jeg gemt Emmalias lille hæklede hue, som hun fik på på Hvidovre sygehus. Jeg tænker at det er sådan noget man gemmer. Barnets første hue. Men en af de ting Marie Kondo snakker om i både bogen og serien på Netflix, det er at man skal beholde ting der skaber glæde. Og man skal kun beholde ting man har lyst til at tage med ind i din fremtid. Og da jeg stod der med huen i hånden (man SKAL mærke tingen i hånden før man kan beslutte om den giver glæde eller ej), så kunne jeg mærke at den ikke bragte glæde, men sorg. Den mindede mig om 6 svære dage på Hvidovre sygehus, og ikke så meget den magiske fødsel af mit første smukke barn. Så jeg græd lidt, og så sagde jeg farvel til den. Og det har gjort mig glad at den skulle videre, så jeg bedre kan værdsætte alle de andre ting der minder om Emmalia, men som rent faktisk giver mig smil i hjertet når jeg ser på dem. Glæden får lov at vokse sig stor nu.Et andet eksempel er at jeg har sagt farvel til mit "gravid-look". De seneste måneder har jeg gået i de samme gamacher (yes! Som bukser), og de samme to stribede bluser. Da jeg skulle gennemgå alt mit tøj efter Konmari metoden (Kon = Kondo. Ma = Marie. Marie Kondo = KonMari), tænkte jeg at jeg jo på ingen måde kunne skille mig af med mit "joggin-outfit", for det går jeg jo i hele tiden. Men så mærkede jeg efter ... "bringer det mig glæde?" og nej det gør det ikke. Så jeg smed det ud (gav det ikke til genbrug for det var for slidt). Og jeg var sikker på at jeg så ville gå i panik hver morgen når jeg skal have et eller andet på over i børneren, når Ems skal over og lege med sine venner. Men ved du hvad der i stedet er sket? Der er sket det at jeg nu går i mit almindelige tøj, som jeg elsker. I morges havde jeg Malene Birger bukser på og en Alexander Wang casual strik, og en ny (købt i Lidkøb) Malene Birger rosa frakke på. Jeg følte mig SÅ tjekket, selvom jeg bare havde noget løst homewear på. Det havde jeg aldrig opdaget at jeg kune være igen, hvis ikke jeg havde sagt farvel til det tøj der faktisk overhovedet ikke bragte mig glæde.Jeg har masser af eksempler på ovenstående, og hvorfor det giver så meget glæde og frihed at sige farvel til det som binder os fast, men som vi frygter at slippe, fordi det altid føles mest sikkert at blive hængende der hvor vi ved hvad vi har. Det er præcis det samme der gør, at vi ikke forlader en kæreste eller et job eller noget andet der ikke længere er godt for os, fordi vi jo ikke ved hvad der ligger og venter på den anden side af beslutningen. "What if I fall? But baby, what if you fly?" (citat fra internettet).Så det er der jeg er nu. Og det er derfor jeg måtte i Ikea. Jeg skulle have nogle helt firkantede kasser der så ens ud, og det lykkes mig ikke at finde i en genbrugsbutik. Jeg lover at vise billeder så snart jeg er færdig med processen, forhåbentligt om en uges tid.Nåja forresten! Og så har Emmalia sorteret ALT sit legetøj. Og her er det altså en rigtig god øvelse til at slippe kontrollen, og ære sit barn bedre at kende. Det var i hvert fald det der skete for mig. I sidste uge havde vi en morgen (dem har vi mange af pt) hvor vi stod op klokken 4.14. Jeg var så træt, men vidste at jeg bare ville blive sur hvis jeg blev hængende i "nu skal vi bare have tiden til at gå". Så jeg spurgte Emmalia om hun ville med ned i kælderen og hente alt sit legetøj så vi kunne sortere det. Det ville hun gerne. Vi (jeg) slæbte det hele op, og det fyldte simpelthen hele stuen. Vi lagde det sammen med alt det legetøj pigerne har her i lejligheden, og så lavede vi en "behold" bunke og en "giv til børn der ikke har noget legetøj" bunke. Jeg var sikker på Emmalia ville beholde det hele. Men så skete der noget magisk og vildt overraskende.Emmalia fyldte hurtigt en bunke. Men det var ikke "behold" bunken, det var den anden! Hun lagde Gurli Gris ting i bunken, og en masse andre ting som jeg var sikker på hun ikke ville skille sig af med. Og jeg "kontroltjekkede" og varierede mine spørgsmål, sådan så hun hele tiden skulle mærke efter om hun nu var sikker på hun ville give den og den og den væk. DET var hun."Er du ikke bange for at hun fortryder, Frejamay?" Nej det er jeg faktisk ikke. Hun har gennemgået processen så fint, og selvom jeg er overrasket over hvad hun ville beholde og hvad hun sagde farvel til, så er jeg sikker på at det er de rigtige valg hun har truffet for sig selv. Og dem vil jeg ære og respektere. Emmalia har selv været med til at fylde bilen med legetøj og aflevere det til genbrug, og se hvor glade de blev for det nede i genbrugsbutikken. Der er sket to ting siden: 1. Hun har leget så meget med sit resterende legetøj at hun vistnok har glemt alt det hun har sagt farvel til og 2: Hun har ikke nævnt det bortgivne legetøj med et pip. Jeg tror på at vi kan (og bør) have børnene med i den her proces. Jeg er også kommet til at "mor-bortkomme" noget legetøj, og det spøger stadig hos Emmalia hvor de ting er blevet af. Da Selinna begyndte at ligge på gulvet, samlede jeg alle Emmalias bittesmå dimser i en pose (mest Kinder-Æg ting) og lagde ind i et skab. En dag fandt Emmalia posen og sagde "ejjj der var de, dem har jeg ledt efter!" Og jeg tænkte "visse vasse!" og smed posen ud. Det har jeg virkelig fortrudt siden, for Emmalia skulle have været med, og man ville jo aldrig smide en voksens ting ud uden at spørge først, vel?Så nu vil jeg sætte Mads og Monopolet på og gå i gang med sidste etappe, for så fedt er det heller ikke at være i konstant oprydningsmode. Der er nødt til at være en ende på det og så kan jeg tage en omgang hvert halve år eller hvert år.Hvor er du henne?