I halvandet år har vi været plaget af dem. Musene. Emmalias mareridtsmus. Jeg har prøvet alt for at finde ud af hvad de kunne skyldes og hvad man kunne gøre ved dem, men intet er lykkes. Ikke før nu. Til gengæld har mareridtsmusene nu været forsvundet i flere uger, og jeg er helt på røven over hvad der endte med at virke. Det fortæller jeg dig om nu.Fjernhealing, psykolog (jeg har snakket med en børnepsykolog, Emmalia har ikke været til psykolog), tegne tegninger, personificere musene, kalde dem Frederik og Bob, blive venner med dem, anerkende at de findes, fortælle at de ikke findes, nærmest give Ems en rumdragt på om natten, sove med strømper på hænder og fødder, elefanthue, lavendeldråber i soveværelset ... jeg kan snart ikke huske hvad ve mere har prøvet. Emmalia har været så natteangst over de mus og de har plaget os i mange mange nætter i mere end et år."jamen børn har jo bare mareridt nogen gange", og ved du hvad? Det har du fuldstændig ret i. Jeg er bare sådan en "find årsagen" type, og jeg kan ikke slippe før jeg i det mindste har forsøgt at finde en årsag. Jeg har stadig ikke fundet den og har ikke længere behov for det, for musene, de er pist væk.Vi kan sagtens gætte videre på hvad de mus skyldes, men vi finder aldrig ud af det uanset om vi gætter eller ej, så jeg gider ikke bruge mere tid på det. Det vigtigste er at vi nu igen får sovet (rimeligt) om natten, og at Emmalia har fred igen. Nøj hvor har hun altså bare været skrækslagen og jeg har simpelthen været så magtesløs.Enkelte gange er jeg blevet vred på hende om natten, og jeg kunne fyre mig selv som mor for det, for det hjælper hende jo på ingen måde. Men frustration og afmagt og træthed har gjort at jeg nogen gange har haft det sådan at "nu stopper du fandme!", også selvom jeg på alle planer er fuldt ud bevidst om at det aldrig har været nogen Emmalia har gjort med vilje. Jeg har bare ikke kunnet mere lige de gange. Jeg må finde et sted i hjertet og tilgive mig selv.Men her er altså løsningen på vores mareridt: krystaller! Jeg har lånt krystaller af min gamle veninde Helena, som driver ENAGI sammen med sin mand. Jeg har lige skulle igennem en lille indre rejse før jeg kunne skrive om krystaller her på bloggen. For jeg har altid haft en spirituel side, og krystaller er ikke fremmed for mig, men at stå ved det offentligt på denne profil, det krævede lige en ekstra tur indad for at hente lidt mod og styrke. I forvejen har jeg et lidt spøjst ry fordi jeg har skiftet mit navn, og dermed er blevet sådan en urtemor, der ikke vaccinerer mine børn og andre bullshithistorier der heller ikke er rigtige.Nå, men helena skrev og spurgte om jeg ville låne nogle krystaller for at se om de havde effekt på musene. Og jeg tænkte "det virker ikke en skid", men jeg sagde "jeg er villig til at prøve alt, så ja tak!"Samme nat som krystallerne flyttede ind skete der allerede en stor forandring. Emmalia vågnede og var angst, men nævnte ikke musene. I stedet for at flygte fra madrassen og stå helt sammenbidt og ulykkelig på gulvet og række armen ud efter mig og hulke "kom mor, ind i stuen, kom mor", så kravlede hun bare op til mig i mine arme og lagde sig til at sove. Selvom vi stadig sad i sengen. På madrassen, som hun er så bange for.Så var vi igennem et par nætter hvor hun vågnede hver eneste time (og vækkede Selinna), men stadig ingen mus. Hun blev bare bange et øjeblik og jeg endte med at spørge om hun ville se Pyjamasheltene med høretelefoner på. Det ville hun gerne. Så gjorde vi det nogle nætter, og det gav lidt ro. Men vi skulle lige igennem en uge hvor jeg sov maks 2 timer hver nat, og en enkelt nat hvor jeg slet ikke fik sovet. Men ingen mus.Efterhånden som nætterne gik, så vågnede hun bare op og spurgte efter sin Ipad. Ingen frygt og angst mere. Hun fik den og efter en halv time sagde jeg at nu skulle hun sove igen, og det gjorde hun. Nogle nætter senere holdt hun helt op med at vågne. Nu kravler hun bare op til mig (hun ligger tit i den modsatte ende af sengen, da hun fylder ret meget med arme og ben når hun sover) og spørger om hun må putte sammen med mig. Det må hun, og vi ligger tæt sammen og det er vidunderligt.I nat vågnede hun og spurgte om hun gerne måtte se Pyjamasheltene. Jeg vurderede lige kort situationen, og sagde "nej skat, det er midt om natten og vi skal sove nu, men vi kan holde i hånden?" og det ville hun heldigvis gerne, og hun sov igen efter 10 minutter. Til gengæld vågnede Selinna et par gange i nat, hun er i et tigerspring pt. og det er en helt anden historie der kommer i et andet blogindlæg. Det vigtigste er at musene er fuldstændig forsvundet.Jeg har INGEN anelse om hvad de krystaller gør, men de gør noget. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er dem der gør et eller andet og har hjulpet på energien i soveværelset. Om du tror på det eller ej er ligegyldigt. Her er der sket en massiv forandring og jeg er dybt taknemmelig for at min store pige har ro igen. Det er simpelthen så hårdt at se sine børn kæmpe med natteangst og ikke ane hvad man skal stille op.Og nej, jeg tror ikke jeg kan beskytte mine børn mod alt i verden, det er og bliver aldrig mit job, og det ville være forfærdeligt hvis jeg jeg havde bildt mig selv den historie ind. Men når en hel familie ikke sover, så sætter det sig i trivsel og overskud og glæde, og jeg føler ikke ro før jeg i det mindste har forsøgt at finde årsag og forhåbentligt en form for løsning for at vi kan sove og Ems kan være tryg om natten.Så, vi er krystal-elskere herhjemme. Jeg har så stor respekt for Helana fra ENAGI, og vi havde en ret sjov samtale på messenger, da vi snakkede om de her mus og krystaller:Mig: " ...Eksempelvis at jeg er meget mere spirituel end jeg har turdet stå ved. Jeg er i medierne i de her dage hvor mange håner mit navn. Og jeg kan mærke det preller fuldstændig af, for det er MIG, det er den jeg har valgt at være, og det må folk gerne have et problem med hvis de orker det. Det er en ret markant forskel, hvor jeg før ville blive ked af det."Helena; "Dejligt at høre - prøv at gætte om jeg forstår hvad du mener med at tage sig selv hjem og stå ved sin spiritualitet..? Jeg mener, jeg sælger lilla krystaller med en ‘helt særlig energi’..."Jeg elsker hende. For sådan er hun og sådan er jeg. Jeg sværger, da jeg skiftede navn og skulle fortælle det offenligt (jeg ventede et år efter jeg havde skiftet, mest fordi jeg aldrig troede jeg skulle fortælle det til nogen), der skulle jeg se alle mine egne fordomme i øjnene. Jeg har altid haft det sådan med det der numerologi at det er temmelig ... kuk-kuk. Og jeg ved stadig ikke præcis hvad det gør. Men er du vimmer jeg tror på det. For mig. For mig har det gjort en forskel og jeg står ved det og owner det. For mig. Og folk må stadig gerne synes at jeg er en sølvpapirshat, I don't care. Jeg elsker mit navn og den forandring der har fulgt med i den proces. Og sådan har det jeg det også med krystallerne nu. Jeg har allerede anbefalet andre at tage kontakt til Helena, og det vil jeg, både med dette blogindlæg og ude IRL fortsætte med.Jeg elsker mennesker der står ved det de laver, især dem der stadig har humor og selvironi intakt. Hvem havde regnet med at Helena ville sælge krystaller og at jeg ville skifte mit navn? Ikke os. Men noget af det bedste ved livet er ikke at være låst fast i en eller anden træls situation, bare fordi man er bange for hvad andre tænker. Hell no. Så langt er livet altså heller ikke at det kan betale sig at gå op i det. Så hellere være en vandrende pind der kan give lidt underholdningsværdi til alle dem der har mere travlt med at pege fingre af mit liv end at leve deres eget.Så. Krystaller. Who knew? Farvel mareridtsmus, tak for denne gang <3