I dag starter julegavebyttehelvedet. For dem der gider. Jeg orker det personligt ikke, men det skal ikke forhindre mig i at komme med en boganbefaling dybt fra mit hjerte til alle piger derude. Vi var så heldige at få denne bog i julegave, jeg har ønsket mig den længe, men nu er den simpelthen blevet oversat til dansk, hvilket gør det noget lettere at læse den op for Emmalia. Og selvom hun er lille (2,5 år), så starter vi allerede nu med at læse en historie i ny og næ, for man kan ALDRIG starte for tidligt med at åbne børns drømmeunivers om fremtiden. Og denne bog er specielt god til piger. Here is why:Time Magazine lavede en liste over de 100 bedste børnebøger nogensinde. Kun 53 af bøgerne havde piger med der sagde noget. Alle bøgerne havde drenge der sagde noget. I rigtig mange eventyrbøger og "follow your dreams" bøger til børn, har pigerne enten ikke nogen rolle, en lille rolle, snakker ikke eller også venter de på en prins før de kan blive lykkelige. Vi mangler bøger hvor piger er de seje, dem der sparker røv, dem der vinder hele kongeriget (uden at en prins er involveret), dem der redder verden og dem der gør den afgørende forskel.Se evt denne film om emnet og om hvorfor denne bog overhovedet blev til:https://www.youtube.com/watch?v=Z1Jbd4-fPOEJeg har selv en datter herhjemme. Snart to. Jeg vil gerne lære hende at hun verden er åben for hende. At hun har ret til at tale. At hun kan redde verden lige så meget som andre kan. I E.T (se en inspirerende TED talk om netop dette her). er det også kun drengene der redder E.T. også selvom lillesøsteren har passet og plejet E.T gennem hele filmen. Derfor vil jeg virkelig anbefale denne bog, hvor forfatterne har samlet 100 inspirerende historier om inspirerende seje kvinder fra hele verden, som gør en forskel i kraft af deres egen kraft. Jeg har allerede læst halvdelen af bogen, og jeg kan mærke at JEG bliver personligt ramt på den passionerede måde, fordi det virkelig er tiltrængt med kvindelige heltebilleder vi kan give videre til vores små piger.Piger kan også være helte! Bogen der åbner den låge hedder "godnathistorier for rebelske piger", og kan købes lige her.
Det er så vigtigt hvordan vi kommunikerer til vores små børn. Det gælder lige fra Lyngby bibliotek, hvor de har lavet en "drenge" og en "pige" sektion, og hvor alle astronautbøgerne står ovre hos drengene, og alle flettebøger står hos pigerne, til bøgerne hvor vi fortæller heltehistorier, til det legetøj vi så krampagtigt holder fast i er det drenge og piger. Her er i hvert fald en god begyndelse til at få heltebilledet ind hos pigerne også, så både drenge og piger vokser op og ved at de har en stemme, og at den stemme kan være en afgørende forskel for fremtiden, hvis de altså gerne vil det.Det er nok ikke sidste gang jeg kommer til at skrive om denne bog. Så ved du det :)Her kan du købe bogen.