Et lille sjovt eksempel på synkronicitet (involverer Jes Dorph)

her er et lille sjovt eksempel på synkronicitet.

Jeg mødes min veninde Christina i dag og vi skal lige hente noget i hendes bil.Vi snakker om det der med at blive genkendt på gaden, om det der med at genkende andre på gaden, og det der med at glemme at selvom man måske har set eksempelvis Bubber et sted før, så er det ikke det samme som at man kender Bubber... og dermed går hen og siger "heeeeeeeeej, hva'så hvordan går det?"

Nå, men vi snakker videre om samme emne, og selvom jeg er sådan selv, så får jeg sagt:"men det er også irriterende hvis man går sammen med nogen der også er sådan, og det bliver pinligt (mor!). F.eks min mor. Hun gik bare direkte hen til Jes Dorph..."Vi står i et vejkryds i Lyngby, og i samme sekund som jeg siger hans navn, ser jeg Jes Dorph i den bil der drejer lige forbi snuden af os, og så holder den stille lige foran os."som faktisk sidder lige..." og da min hånd allerede gestikulerede ivrigt ud i luften i retningen af Jes Dorph, så behøvede jeg bare at strække min pegefinger ud "...der!"Christina kigger, Jes Dorph har på en eller anden måde fanget at vi snakker om ham, så han letter lige brillen på den fineste James Bond agtige måde, og vi er begge færdige af grin.What the fuck are the odds!?Du MÅ have lignende historier!