Hvordan skal jeg næsten sige det? Ja, jeg ammer stadig. Og ja min datter er fyldt 2 år, og nej, det er overhovedet ikke noget jeg tænker over til hverdag.I går mødte jeg en kvinde, som jeg kender, som spurgte mig: "ammer du stadig?". Hendes øjne var helt "OMG" - agtige og hun stod helt ved at hun synes det var noget af det mest sindssyge hun nogensinde havde hørt. Hvilket egentlig gjorde hele snakket totalt ufarlig, for hun havde stadig respekt for at det er sådan vi gør hjemme hos os. Derfor blev det en god snak, og jeg synes hendes spørgsmål var helt på sin plads. Hun undrede sig jo helt åbenlyst, og jeg kunne jo bare lade være med at svare hvis jeg ikke synes det ragede hende.Men ja, jeg ammer stadigvæk. Nogen gange mere end andre. Det spørgmål jeg får oftest, er "jamen har du stadig mælk nok?"... altså ja? Det er jo ikke sådan at man bliver gravid og føder et barn, og så kommer der en portion mælk med, og så skal det holde så længe det nu kan. Der bliver jo produceret nyt mælk hele tiden. Hvis jeg ikke har set Emma en hel dag, så kan Pamela Anderson godt pakke sammen. Hvis vi til gengæld har haft weekend, og Emma har hængt lidt mere ved brysterne end hun plejer, så kan vi tale om hudflapper-lapper.Ja, sorry guys, hvis nogen af jer er hoppet forkert herind.Men ja, jeg ammer stadig.Nej, jeg er ikke bange for at hun stadig vil ammes når hun bliver 16.Nej. jeg ved ikke hvornår vi stopper.Ja det er hyggeligt.Ja, Emma får også "rigtig mad".Hav en skøn dag derude!