Kom med bag kameraet til OUTSTANDING fotoshoot med Mathilda Yokelin

I dag er der sket noget næsten ubeskriveligt. Noget vildt. Noget af det vildeste der er sket længe, ovenpå alt det andet vilde der er sket. I dag har jeg set hvem jeg virkelig er. Billederne i dag er fra "behind the scenes", de rigtige billeder kommer senere. Stay tuna-sandwich with me :D”Pengene er sendt af sted i raketfart fra mig til dig”. Det er de bedste penge jeg har givet ud meget meget længe, og sådan havde jeg det allerede inden vi mødtes for real. Det var en nem overførsel, jeg læste betingelserne igennem grundigt, og tænkte ”fedt mand, en dame der ved hvad hun vil, hvad hun står får, og hvad hun vil give os begge”. Så da jeg vågnede i morges, med sommerfugle i maven over at det altså er i dag der er dagen, så var det både med høje forventninger, og samtidig med en total overgivelse til fotograf Mathilda Yokelin, som jeg skal fotograferes af i dag. Jeg har set hendes arbejde før, og jeg er fuldstændig betaget af hvordan hun fanger det inderste af alle de smukke powerfulde kvinder hun har foreviget med sit kamera. De fleste af mine business-veninder har fået taget billeder af Mathilda, og hver eneste gang jeg ser billederne, rører det noget i min feminine urkraft. Derfor. Inden Mathilda kom, havde jeg gjort alt klar, lagt 3 sæt tøj frem, make-up, hår og jeg havde det faktisk ret skønt indeni. Selvom jeg har prøvet fotoshoots en del gange efterhånden, har jeg aldrig rigtig følt mig fri foran kameraet, så jeg var lidt spændt på om den akavede vind ville blæse omkring os i dag. Det vender jeg lige tilbage til. Da hun trådte ind ad døren, Mathilda, et kunstværk i sig selv, i dag i lyserød og rød (altså hvis man nogensinde skal have et woman-crush, så er det eddermame nu!), følte jeg mig hjemme med det samme. Ikke fordi vi rent faktisk var hjemme hos mig, men hjemme i Mathildas energi. ”Det her bliver rigtig godt” tænkte jeg.Vi snakkede lidt, og så kørte vi ned til Brede klædefabrik, som var dagens location. Vi tog nogle testbilleder, og selvom der både var børnehaver, gartnere og turister i haven omkring fabrikken, så rørte det mig ikke. Mathilda Yokelin har min ryg. Mens jeg, stiv som et bræt over det kamera der, stod op ad en væg og fik taget testbilleder, fik jeg lyst til at sætte mig. Men jeg tænkte jeg hellere måtte blive stående mens vi testede lys. I det samme fortalte Mathilda om energien og dynamikken og måden hun arbejder på, og fortsatte: ”Så hvis du nu får lyst til at sætte dig ned på afsatsen her, så gør du bare det. Og så slappede jeg af. Kort efter skiftede jeg min ”kedeldragt” ud med en kimono jeg har fundet i en genbrugsbutik til 40 kroner… og så skete der noget. Vinden tog fat i mit hår, i den lange kimono, og Mathildas guidence og energi og kærlighed fik mig til at slappe fuldstændig af og hvile fuldstændig i min egen energi. Pludselig fandtes kun hendes stemme i et rum længere væk, og jeg kunne høre vinden og træerne i mine celler. Jeg fik lyst til at danse og sprede armene ud, og eftersom vi havde en aftale om at jeg bare skulle gøre det der kom til mig, så bredte jeg armene ud i vinden og al min kvindelighed, al min selvkærlighed, al min power og alt mit lys blev vækket til livet. Jeg følte mig sexet, jeg følte mig lækker, jeg følte mig hel, jeg følte mig smuk, jeg følte mig tiltrukket af mig selv, hvilket aldrig rigtig sker normalt. Ganske få minutter forinden havde jeg sagt til Mathilda at jeg altid var mere sjov end smuk på billeder… det tog hun ikke særlig alvorligt for hun havde set noget andet end jeg havde. Tydeligvis. Hendes blik fik mig til at slappe af.Resten af sessionen føles som et splitsekund samtidig med at tiden stod stille. Jeg har både stået i undertøj, i mit modebloggertøj, i kimono og i kedeldragt, og følelsen indeni var den samme:JEGERFRIJEGERSEXETJEGERSMUKJEGERSTÆRKJEGERP O W E R Arbejdet med kameraet blev en leg, i stedet for et fotoshoot, en model, en location og en fotograf, blev det til Pocahontas der danser i alle vindes farver. Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende, og mens jeg sidder her og skriver, et par timer efter vi har sagt farvel (og helt sikkert på gensyn snart), er jeg varm i hele kroppen, i alle celler, og jeg kan slet ikke forstå hvor forløsende og transformerende en oplevelse jeg lige har haft. Faktisk er ord også fattige, og jeg føler lidt at jeg gør oplevelsen en ”disgrace” ved at pakke den ind i ord. Men jeg er nødt til at dele oplevelsen med dig. Alle kvinder burde have denne oplevelse. Alle. I en verden hvor kvinder skal kæmpe, nogle steder stadig for retten til at leve, er jeg glad for at der findes en kvinde som Mathilda, der i den grad har taget ejerskab over sin egen rejse, og bruger den til at lave et alvorligt og vigtigt stykke arbejde: nemlig af få alt det vi kvinder har fængslet væk indeni os, frem i lyset, så det kan danse og blive en del af skaberkraften. You fall back in love with yourself. Im not making this shit up. Det her er magisk!Følg Mathilda Yokelings unikke arbejde her

galaxyalllstardoul.com

HjemmesideInstagramFacebookVirkelig, tjek hendes arbejde ud. Det er så tydeligt at se at hun kan noget helt unikt i sit arbejde med power og kvinder <3 Jeg glæder mig helt absurd meget til at dele mine nye billeder med dig!