Det der med nummer to baby...

Det er ingen hemmelighed at jeg drømmer om nummer 2. Måske har jeg ikke sagt det så højt, men det er ikke en hemmelighed. Jeg har selv 3 søskende som jeg elsker overalt i verden, og jeg vil blive rigtig ked af at Emma skal vokse op som enebarn. Heldigvis har vi små børn tæt på os i vores nære familie, men det er ikke det samme som at få en lillebror eller en lillesøster.Jeg har tænkt meget over hvordan og hvorledes, men efter det helvede jeg har været igennem med Emmas far, og en efterfølgende rigtig dårlig oplevelse med en kæreste jeg havde sidste år, har jeg mistet al tro på at der skal en far ind i billedet. Det kan du mene om hvad du vil, men døm mig først når du har været det samme helvede igennem som jeg har. Jeg er helt afklaret og jeg glæder mig til jeg er klar til nummer to. Hvis min mor kunne være alene med to små børn, så kan jeg også.Så. Jeg skal have et donorbarn, det har jeg vidst lige siden Emma blev født. Det næste barn skal være med en ukendt donor. Så det læser jeg en del om og det sætter jeg mig en del ind i. Jeg lytter også aktivt med når jeg hører om andre selvvalgte solomødre, og for 4 dage siden læste jeg om en kommende selvvalgt solofar der vil købe et barn af en rugemor i Ungarn (eller hvor det nu var, læs her). Det er sjovt som en mand høster skulderklap og anerkendelse når han vil købe et barn til sig selv, men når en mor, som immervæk er en kende mere biologisk bestemt til at producere en baby, hun vælger at køre projektet alene, så er hun en egoist der kun tænker på sig selv og aldrig burde have noget med børn at gøre, så egocentreret som hun er. Jeg har fulgt kommentarsporene og debatterne nøje, og er temmelig chokeret over hvor forskellig medfart man får alt efter om man er selvvalgt solofar eller selvvalgt solomor.Derfor vil jeg gerne i kontakt med dig der har gennemført barn nummer to alene. Jeg vil gerne læse din historie, uanset om du har lyst til at dele den i kommentarfeltet (det kan du jo gøre anonymt) eller har lyst til at sende mig en mail på freja@frejamay.com. Jeg søger erfaringer, lessons learned, dine personlige do's and dont's, hjemmesider, foraer, facebook-grupper, sådan så jeg kan gå velforberedt ind i det her.Det sværeste, for mig, var ikke at blive mor, det synes jeg faktisk har været overraskende nemt i forhold til alle de skrækscenarier jeg fik kastet i hovedet inden jeg fødte Emma. Det absolut sværeste og mest ødelæggende, det har været at skulle deale med Emma's far oveni at være selvstændig og være nybagt mor. Det kan jeg simpelthen ikke overleve en gang til, og derfor er det slet ikke til diskussion at der skal en mand ind over nummer to. Det burde simpelthen være forbudt ved lov at føre krig mod nybagte mødre og bittesmå børn. Jeg glæder mig til bare at blive mor igen og til at nyde både graviditet (også selvom den skulle indebære 9 måneders kvalme igen), fødsel uden frygt og babyboble med ro og fred.Så selvvalgte kickass solomammas - oplys mig - hvordan gjorde du? Hvad har du lært? Hvordan har du det nu, på den anden side af beslutningen og fødsel og med to (eller flere) børn?Og skulle der bevæge sig nogen fra nationen eller folkets røst herind, så tøver jeg ikke med at slette latterlige kommentarer der ikke bidrager med noget konstruktivt.Namasté