Denne udgivelse er en del af en føljeton, læs del 1 her, del 2 her, del 3 her, del 4 her, del 5 her, del 6 her, del 7 her og del 8 her
Efter udgivelsen af denne blog-føljeton har jeg, i samarbejde med et fantastisk team, udgivet en podcast om historien i samarbejde med Ally Danmark, du finder sæson 1 “En farlig god veninde” her og sæson 2 “En farlig god mor” her. Har du ikke Ally appen eller prøvet Ally før, ha rjeg en rabatkode som giver dig 2 måneders gratis og uforpligtende prøveperiode på Ally, find rabatkoden lige her.
Dette er del 3. Vi nåede til at jeg havde modtaget to mails. Den ene mail indeholdt 2 kvitteringer, som vi vender tilbage til, men den anden mail, det er den vi alle sammen er spændte på hvad indeholder. For den mail var årsagen til at jeg sidder og fortæller historien her i dag, årsagen til at hele sagen eksploderede i løbet af ganske få dage.
Hvad stod der så i den anden mail?
Da jeg åbnede mailen og så bilaget vidste jeg præcis hvad det drejede sig om, og alligevel vidste jeg jo ingenting, for jeg kendte slet ikke de her mennesker. Mailen havde ingen tekst, den indeholdt kun et bilag. Jeg tror damen har stået og scannet en masse dokumenter ind, og så er hun i sin iver kommet til at sende nogle af dokumenterne et forkert sted hen. Det var i hvert fald stensikkert at det aldrig var meningen jeg skulle modtage denne mail og dens indhold.
”Testamente” hed filen. Jeg åbnede den, og ganske rigtigt. Her sad jeg foran min computer, med en afdød kvindes testamente i min indbakke, en kvinde jeg aldrig nogensinde har mødt, og aldrig kommer til at møde, og med dybt private detaljer om både kvinden, hendes ægtemand, særlige forhold og navne og adresser på den afdøde kvindes børn.
Det var vildt ubehageligt, for jeg ville selv synes det var så grænseoverskridende og skræmmende hvis mine dybt personlige papirer havnede i indbakker hos vildt fremmede mennesker. Jeg vidste med det samme at det her ikke ”bare” (der er ikke noget bare over det, men i mangel af bedre ord) handlede om at hun havde brugt nogens dankort. Det her er seriøs svindel. Hun var i gang med at franarre både børn og Julehusmanden, som havde været gift med den afdøde kvinde en arv.
I forvejen er dødsfald og arv noget der kan splitte familier ad. Hvis vi så lige tilføjer en manipulerende og grænseløs svindler til ligningen, så er der ingen grænser for hvor galt det kan gå. I det øjeblik vidste jeg at jeg ikke kunne lukke øjnene og blive ved min og min fars historie, og oplevelse med svindleren. Jeg var nødt til at handle på det her.
Det mest mærkelige telefonopkald
Modet svigtede. Hvordan i alverden starter man en samtale med et fremmed menneske, og ovenikøbet et menneske der lige har mistet sin mor? ”Hej, jeg hedder Frejamay, mmm, du kender mig ikke, men jeg har din mors testamente liggende i min indbakke?”. Det går jo ikke, jeg vil jo skræmme kvinden fra vid og sans, og hun vil holde op med at lytte til mig hurtigere end jeg kan nå at sige ”fuck en lortesituation for alle!”. Hvad så? ”Hej jeg hedder Frejamay, jeg er ked af at din mor er gået bort, jeg ringer fordi der findes en dame der hedder M, og øhm, hun er muligvis ved at svindle både dig, din bror og din far, og fratage jer jeres arv …”? Ej heller ikke.
Jeg besluttede mig for at ringe. Jeg var i mine forældres hus, mit hjerte stod stille. Jeg havde ingen idé om hvor alt det her ville bære henad, men jeg vidste jeg var nødt til at foretage det opkald, så jeg fandt datteren i telefonbogen, og så ringede jeg simpelthen bare op.
”Hej, jeg hedder Frejamay. Du kender mig ikke, og det er virkelig mærkeligt det her, men jeg er nødt til at ringe og give en vigtig besked”. Der var stille. Afventende. ”Ja, øhm. Din far kender en kvinde der hedder M, og jeg tror desværre ikke hun er det bedste bekendtskab”. Jeg var nødt til at bevæge mig lidt langsomt frem her... og så smed jeg alligevel bare bomben: ”Jeg tror hun er ved at svindle dig og din bror og din far med arven fra jeres mor, og grunden til at jeg ved det, er fordi hun har svindlet min far … og hun er ved en fejl kommet til at sende din mors testamente til mig på mail”. Hold kæft nu Frejamay, lad kvinden tale.
Lettelse. Jeg kunne høre lettelsen i datterens stemme. Og heldigvis var broderen der også, så jeg behøvede ikke foretage det her bizarre opkald en gang til. De fortalte og fortalte, og de havde simpelthen haft så mærkelig en fornemmelse med hende M. De fortalte om mærkelige ting der var sket, hvordan M manipulerede med deres far, hvordan M forsøgte at skabe splid i familien og og og og. Vi blev enige om begge to at ringe til politiet, og holde kontakten. Vi gemte hinandens numre, og det blev langt LANGT fra sidste gang jeg havde kontakt med datteren.
Naboerne
Opkaldet var en succes, hvis man overhovedet kunne kalde det det, men hun smækkede da i det mindste ikke på, hun lyttede til mig. Jeg besluttede mig for at tage kontakt til politiet igen. Min sag om biltyveriet var ligesom overstået, så sagen var lukket, og de penge hun skyldte min far kunne politiet alligevel ikke gøre noget ved. Og det er her detaljerne flyder lidt sammen for mig, for der skete simpelthen så mange vanvittige ting de kommende dage, at det er svært at holde styr på. Men jeg gør mit bedste, og jeg har heldigvis hele tiden skrevet, mailet og været i kontakt med mange mennesker om sagen på messenger, så det er muligt at lave en ret præcis tidslinje, det tager bare rigtig lang tid.
Mens alt det her sker, er en af naboerne til min far, efter jeg har talt med hende, begyndt at samle naboerne dernede. De naboer svindler-damen jo allerede fra min far flyttede ind, havde gjort et kæmpe stykke arbejde med at manipulere os fra at tage kontakt til. Svindler-damen boede jo samme sted, og hun var så hurtig:
”Dine fars naboer taler altså skidt om ham, fordi han står og tisser i en kolbe ved køkkenvinduet og ikke altid får rullet for”
”Folk snakker jo hernede, så det er en god idé at holde sig lidt for sig selv hvis ikke man vil involveres i en masse drama”
”Det er virkelig folk fra landet der bor her, der går rygter om alle hernede, der går også rygter om mig”
”Jeg har hjulpet mange hernede med at handle ind og hente møbler og køre folk på arbejde, og pludselig vender de bare en ryggen og er så utaknemmelige … bare et tak engang i mellem, så er jeg kørende, men altså … ja … folk”
Hun vidste PRÆCIS hvad hun skulle sige, for hverken min far eller jeg ønskede drama eller bagtaleri eller lignende. Vi havde flyttet ham for at give ham fred og ro, så der var vist ingen grund til at være opsøgende i det naboskab. Det var godt vi havde møde M, for hun hjalp jo rent faktisk min far …
Det viste sig naturligvis at der var en helt særlig grund til at damen, M, ville holde os adskilt fra alle naboerne så længe som overhovedet muligt. Naboerne kendte hende. Naboerne kendte hendes svindelnumre. Naboerne var blevet svindlet. Og pludselig væltede det ind med historier. Jeg sendte denne mail til Julehusmandens datter K:
62.000. Og det var kun en af de mange sager der pludselig væltede frem. Min fars anden nabo, Birgit, en kvinde der lider af demens, har haft svindlerdamen til at hjælpe med at handle ind. Pludselig en dag fik Birgit et brev fra den lokale SuperBrugs,. SupeBrugsen havde lukket hendes kundekonto, fordi der ikke var blevet indbetalt. Skyldnerbeløb: 62.000,-. Sagen var bare den at Birgit aldirg havde oprettet sådan en konto. Svindlerdamen har altså, oprettet en konto i Birgits navn uden at Birgit ved noget som helst om det, og har handlet for 62.000 kroner.
En mand, Lennart, som har haft M boende, havde allerede politianmeldt hende. Hun havde smadret hans hus og har også svindlet ham for et ukendt beløb. Der skete ingenting med sagen, og mig bekendt er den stadig ikke lukket. Til gengæld er Lennarts tilstand nu så forværret at han ikke længere er i stand til at vidne i retten.
Der kom sager frem om hvordan M har rodet i folks personlige papirer og har fundet CPR-numre og kontoudtog, kontonumre, benzinkort, og har oprettet forsikringer, mobilabonnementer, lån, forbrugskontoer, købt mobiltelefoner og og og og. Jeg kunne slet ikke holde styr på alle historierne og startede med at lave et excel-ark for at holde styr på alle sagerne, beløbene, svindlens karaktér og eventuelle kontaktoplysninger.
Pludselig stod jeg midt i det hele. I orkanens øje. Jeg var dybt involveret, og alligevel havde det hele i virkeligheden ikke ret meget med mig at gøre længere. Men jeg kunne ikke sidde med den viden jeg havde uden i det mindste at forsøge at gøre myndighederne opmærksomme på at der går en dame rundt og LÆNSER demente, svage og sårbare borgere for penge, og alt hvad de ejer.
Den døde hund (ikke for sarte sjæle, hvis du også er dyreelsker, så skal du måske lige overveje at springe den her passage over)
En mandlig ældre nabo fortalte, hvordan han en tidlig morgen havde hørt et hjerteskærende hundeskrig, et skrig han nogensinde havde hørt, og aldrig nogensinde vil glemme. Bagefter havde han set damen, M, skylle blod væk fra terrassen. Vi fandt senere ud af at hendes egen hund ikke var forsikret. Hun var gennem retten blevet påbudt at have hunden forsikret (jeg tror den havde bidt eller været aggressiv overfor nogen som havde meldt hende), og da hun ikke er typen der betaler for noget som helst selv, så havde hun tilbudt at passe en af naboernes hunde. For hun havde en plan.
Da naboen kom hjem var hunden død, jeg husker ikke hvad historien var, men den har helt sikkert været fuld af farverige detaljer, og da M også havde adgang til naboens Nem-ID, var naboens døde hund slettet fra forsikringspapirerne, og M’s egen hund var skrevet ind i stedet. Olli, stod der nu.
Jeg har ingen dokumentation for hundehistorien, ikke andet end flere meget troværdige vidner, en ægte død hund, og to der har set at hundens navn var skiftet ud til Olli (M’s hund)i forsikringspapirene. Derfor vælger jeg at tage historien med.
M havde også en chiplæser der kunne læse chip i dyr. Hvor hun har den fra er der ingen der ved, og jeg kan på stående fod ikke huske hvad hun brugte den til. Men den endte med at gå til i branden. Ja… der kommer en brand. En Eksplosionsbrand. Den fortæller jeg om meget snart.
Èt stort rod
Alting roder i min hukommelse i denne tid. Jo flere mails jeg går tilbage og læser, jo flere detaljer dukker op igen. Detaljer jeg ellers lykkeligt havde glemt. Som eksempelvis historien om den døde hund. Tænk at man kan glemme så grusom en historie, men det kan man, fordi den her svindler-verden, den gør at virkelighedsfornemmelsen, den skrider. Det hele er SÅ mærkeligt, og SÅ absurd og så langt fra hvad man overhovedet havde fantasi til at forestille sig, at normalen, den forsvinder og glider ud mellem hænderne på dig.
Den store rotte
For at holde bare lidt styr på alle historierne, for at samle de folk der var blevet snydt og svindlet, for at have et sted at kommunikere, lavede jeg en facebook-gruppe. Hvad kalder man sådan en gruppe? Det eneste jeg kunne tænke på var kommunedamen, der havde sagt at hun ikke ville have at min far fik en ældrebolig, fordi hun ikke ville have at rotterne fra min fars hjem, de flyttede med. ind i den nye bolig. Det gjorde de naturligvis ikke, men det viste sig at ældreboligerne allerede havde en KÆMPE rotte boende, og derfor blev gruppens navn ”Den store rotte”.
Et stort landkort
Lynhurtigt væltede det ind med flere historier, flere beløb, flere svindelnumre, virksomheder hun har svindlet, bankoplader hun har ville sælge for en forening der hjælper mennesker, men hvor hun har solgt pladerne og beholdt pengene, og nu skylder hun dem 12.000 de aldrig ser igen. Alle steder hun har boet har hun smadret stederne, der har ligget hundelorte på gulvet, alt har været masseødelagt, hun har altid talt sig udenom at betale depositum, så hun har efterladt sig en lang række af totalt ødelagte lejemål. Hun finder gerne en ensom ældre mand som hun hjælper, og som så hjælper hende mens hun flænser ham for alt hvad hun overhovedet kan. Flere står ikke frem fordi de skammer sig, men jeg er i kontakt med flere af dem.
Hver aften, i denne periode, brugte jeg timevis, efter mine børn er lagt i seng,. Jeg var aktiv i fb-gruppen, jeg interviewede naboer, folk der var blevet snydt, erhvervsdrivende, og jeg fik hurtigt et billede af hvor massivt et omfang denne sag drejede sig om. Der er så mange detaljer jeg stadig ikke helt forstod. Men alt kom til at give mening senere. Selv i bizarro-svindler-verdenen.
Hvordan betalte hun for min fars gearkasse? Hvordan betalte hun for de dæk min far fik på bilen inden hun afpressede ham for penge inden hun modvilligt udleverede den? Hvem ejer den bil hun kører rundt med nu? Havde hun kørekort? Hvem var de 7 politimænd hun talte om at hun kendte? Hvor kom handicapskiltet fra?
Og så kom de spørgsmål jeg ikke vidste jeg ville komme til at stille. Øhm? Er der to svindlere? Hvem er missilteknikeren? Og er min far i live efter branden?
Del 4 kommer om et par dage. Tak fordi du læser med, jeg håber du vil hjælpe med at dele historien så folk, især i Sønderjylland, bliver advaret mod denne kvinde. For hun er farlig. Du finder snart ud af hvor farlig hun er.
