Jeg er sgu ikke feminist! Føj! – og så det lange HURAAAAAA

I folkeskolen lukkede min hjerne totalt ned når snakken faldt på noget politisk. Jeg følte mig simpelthen for dum og uintelligent til overhovedet at have en holdning til emnet. Og ærlig talt: jeg havde ikke en eneste holdning til et eneste politisk emne. Jeg vidste ikke engang hvordan man fik en holdning til noget. Hvor sidder de henne? Hvordan får man dem? På samme måde har jeg det når det kommer til feminisme. Langt størstedelen af mit liv har jeg altid lukket for interessen og før ørene, når nogen har nævnt ordet “feminist”. For feminisme har jo intet som helst med mig at gøre! Og de der feminister er jo sådan nogle langpattede hysteriske kvinder, der insisterer på at gå uden...
   

Anbefaling: Cana Buttenschøns musthave til nybagte mødre og gravide “40 uger efter”

I dag har jeg været velsignet med verdens sødeste date til Cana Buttenschøns bogreception for hendes nye lækre bog “40 uger efter”. En vigtig efter-fødselsbog for førstegangsfødende og gravide. Jeg har næsten allerede læst bogen igennem, og kan derfor give bogen et par mamma-ord med på vejen. Hermed en stor anbefaling fra mig til dig, den her bog vil du ærgre dig over du ikke fik læst inden du blev mor. Promise! “Du skal altså kun skrive om den hvis du har lyst, og du må gerne være kritisk” sagde Cana. Det skal jeg nok, men for det første ved jeg jo hvordan Cana skriver og for det andet kender jeg både hendes holdninger og livssyn (gennem bloggen), så det...

The night is darkest just before dawn

En af de ting der hjælper (rigtig meget endda) er at sige det højt når vi føler vi er ved at blive kvalt i vores egen elendighed. Det gjorde jeg i går (læs her). Det er så helende at blive mødt i der hvor man rent faktisk befinder sig, i stedet for at blive mødt i den maske man stiller op i, og det hele kommer til at føles så hult. I nat vågnede Emmalia kl 3.14. Jeg har vænnet mig til bare at gå med, og jeg troede ærlig talt der var noget begyndende night-terror på spil. Men vi satte os ud i køkkenet og spiste nogle pinjekerner og lidt pære, og så fik jeg hende med ind i...
   

En uges stilhed

For en uge siden skrev jeg dette indlæg om graviditeten og om hvem der i virkeligheden er donor til barnet. Jeg havde faktisk forventet at jeg skulle have mit skjold på. Man ved aldrig. Men det skulle jeg ikke. I har simpelthen været så fantastiske og modtaget nyheden så godt, og jeg er rørt og det er simpelthen så dejligt at jeg ikke skal deale med en shitstorm, lige i de her dage i hvert fald. Indlægget blev udgivet, og så gik jeg ellers i en form for hi. I weekenden var jeg til det smukkeste bryllup på Møn. Denne uge har været ét langs sygdoms-mareridt. Jeg er selv trådt ind i den del af graviditeten der hedder “den onde...

Alt om donorvalg og farfigur for det nye barn. Det her indlæg kan man vist roligt kalde for “breaking”

Bop bop bop. Hvordan skriver jeg det her blogindlæg bedst? Jo. Jeg kan starte med spørgsmålene. Noget af det jeg er blevet spurgt mest ind til, i forbindelse med min graviditet, det er hvordan jeg valgte donor, hvordan processen var med at vælge donor, hvilke tanker jeg har gjort mig i forhold til at den nye baby får en faderrolle ind i sit liv, hvad Emmalias far egentlig siger til det hele, hvordan har processen været med ham, og at der kommer et nyt barn. Allesammen super gode spørgsmål, super relevante spørgsmål og super vigtige spørgsmål. Jeg lover dig at du får svar på DET HELE i dette blogindlæg, og så slår mit hjerte rimelig hurtigt, og jeg skal holde...

Sådan her springer man ud som reality-stjerne

“Jeg følger kun dit liv fordi der er så meget sindssygt drama – her er et godt råd, selvom du jo aldrig gider høre på noget som helst fornuftigt – få styr på dit eget kaos først” Sådan skrev en læser til mig i sidste uge i forbindelse med Emmalias navneskifte. Jeg kunne mærke at kommentaren ramte et eller andet, men det var ikke vrede eller skam eller noget. Den ramte bare ind i en gammel snak jeg havde med en veninde og hendes mand, som skal afsluttes nu. Vi boede hjemme hos min veninde og hendes mand da vi forlod lejligheden i Hellerup. Om aftenen, når ungerne var lagt i seng, sad vi ved køkkenbordet og havde de der...
   

Voldtægt – hvad skal jeg gøre hvis min datter/veninde/søster er blevet voldtaget?

“Du må virkelig undskylde at jeg ringer og tager din tid, og hvis jeg ribber op i noget Frejamay…” og så græd hun. Og så fik jeg tårer i øjnene. Hun havde fået mit nummer af min mor, fordi denne kvinde selv er mor til en ung pige som er blevet voldtaget i weekenden, og nu vidste hun ikke hvad hun skulle gøre. Så hun ringede til mig og vi fik en rigtig god snak, og jeg bad hende gemme mit nummer og bruge det lige så meget hun ville. Jeg har holdt mange foredrag om de overgreb jeg har været udsat for. Jeg blev seksuelt misbrugt af en fremmed mand på en strand da jeg var 6 år gammel....

The cirkle of life, maarhhhtibenyaaalagadistiabba, wenyaaaaaah!

Så kom den. Kvalmen og den inkluderede opkast. I går startede jeg ellers dagen med en lækker øko-banan og lidt øko-havregryn og følte mig helt spelt-agtig fordi jeg virkelig gjorde et ærligt forsøg på at spise sundt selvom min tilstand skriger på at få lagt cola (ikke light) som drop, og sat på et stativ jeg kan tage med mig overalt. Ti minutter efter indtagelse af sund morgenmad og alle mine vitaminpiller, stod Emma og hev mig i øret mens jeg kastede det hele op (og mere til (?)) ud på toilettet. Og så kom rysteturene. Det lykkes mig at komme til to møder alligevel, hvor jeg indtog Cola og gik helt kontrolleret og langsomt for ikke at vække det...

Crash boom bang

Mit ego hader det. Hader hader hader det.  For hvem vil ikke helst være den der er sjov og glad og ovenpå? Min sjæl og min livserfaring ved at livet er præcis som det skal være når det også er sådan her. Og min graviditets-app siger det er helt normalt. Jeg tror bare jeg ville synes det var meget sjovere hvis jeg sprang, glad og gravid, ud af sengen og tog til hot yoga og var helt Instagram-filter-agtig. Det er jeg bare ikke. I dag er bare en dag. Altså en enkelt dag ud af rigtig mange dage. Ud af 12.700 dage i dag, for at være helt præcis (der er en app der regner den slags ud). I dag...
   

Tag godt i mod Emmas nye navn

Ah hjertet tak for alle de fantastiske kommentarer, beskeder og historier jeg har fået fra alle jer skønne læsere i forbindelse med Emmas navneskifte. Det er virkelig dejligt at blive mødt i den rejse man gennemgår, og det er endnu mere dejligt at høre fra andre der har været igennem samme process, og som kan sætte sig ind i hvorfor det er er vigtigt at Emma får sit rigtige navn. Jeg har fået en del spørgsmål med på vejen. Dem har jeg forsøgt at besvare her i blogindlægget. Først lidt mere om processen. Som sagt, så var det både befriende og hårdt at høre hvad vi hver især har givet Emma med videre, og derfor var ingen af os i...

Gæsteblog af forfatter Gitte Winter Graugaard: Hold fast i nærværet efter ammestop

Gæsteblog af forfatter Gitte Winter Graugaard Stifter af Room for Reflection Der er SÅ mange holdninger til amning. Amning fører alle former for følelser med sig, lige fra overvældende træthed, fysisk smerte, bekymring, misundelse, præstationsangst til glæde, kærlighed, lykkefølelse og den mest intense form for tosomhed og nærvær med det lille væsen. Men – mens et kommende ammestop for nogle kvinder er ventet i længsel, kan det for andre være et smerteligt farvel til en intimitet og nærhed med barnet, som kan synes uerstatteligt, uanset om barnet er 6 måneder eller 2 år. Her på bloggen skrev Frejamay for nyligt om, hvordan det var en ’sorgproces for et barn (og en mor) at stoppe noget, der har været kilde til...

Når ens barn skal skifte navn – Emma har været til numerolog

I 2015 skiftede jeg mit eget navn ud efter en virkelig spændende session med Kristine Øjken, som er virkelig klog, men også lækker.  Jeg startede sessionen med at fortælle at jeg på ingen måde skulle skifte navn (for jeg troede ærlig talt ikke på det med de navne og tal der). En time senere bad jeg hende sende mig navnelister så jeg kunne få skiftet navn i en fart. Det er jeg på alle planer lykkelig for at jeg gjorde, og jeg knuselsker mit navn i dag. Du kan læse alt om processen her. Allerede da jeg havde min session med Kristine første gang vidste jeg at der var noget i Emmas navn som var skidt. Eftersom at vi på det...