Nakkefoldscanningen og resultatet

I går var en spændende dag. I går skulle Emmalias far se babyen første gang. Han var ikke med til den første scanning (7 uger). Og jeg skulle se babyen første gang, altså første gang hvor den ikke ligner en ostepop. Det var vildt spændende! Da jeg var gravid med Emmalia var jeg vildt nervøs for nakkefoldscanningen. Jeg var med i en terminsgruppe på facebook, hvor der nærmest var masse-hysteri-frygt for nakkefoldscanningen. Så jeg blev også bange, det troede jeg man skulle være. Bange for resultatet af risikobregningerne, bange for at der ikke var hjertelyd, bange for at der manglede et ben eller arme. Denne gang var helt anderledes. Jeg har besluttet at jeg først gider være bange eller bekymre...
   

#metoo Hvem tror du politiet vil tro på? En luder som dig eller…?

Og det er jo rigtigt. Jeg var jo en luder. Han havde ret. Men han havde aldrig haft retten til at gøre som han gjorde. Vi skal tilbage til dengang jeg boede i Aarhus. Det er mange år siden, jeg var ung, og jeg var flyttet fra et super destruktivt miljø i Sønderborg med en hverdag med hash og kriminalitet. Lang historie. Jeg tog til Aarhus og startede helt fra bunden igen. Nyt netværk, nye venner, ny identitet og nyt liv. Og hvordan møder man hurtigt en masse nye mennesker? Det gør man på dating-sider. Så det gjorde jeg. Jeg begyndte at date og havde egentlig ikke intentioner om at finde en kæreste, hvilket jeg også var klar i spyttet...

Im still standing…

eller… actually Im not. Jeg ligger ned. Men jeg er stadig ved rimeligt mod selvom min fysiske tilstand er noget ingen ville gide se en film omkring. Det ville være halvanden times langtrukken helvede hvor man var nødt til at sætte en massemorder, en vulkan i udbrud, en zombie-invasion og noget live-stream af Brad og Angelinas forhold ind for overhovedet at gøre det en lille smule interessant. Jeg er nu i uge 12 (13+0), og er allerede pænt træt af at være træt, udkørt og kaste alting op. I går lå jeg helt stille i flere timer (efter Emmalia var puttet) for at undgå at kaste en børnepizza op. Så fedt er det heller ikke at bruge livet på den...
   

Kære mig, en hyldest jeg er nødt til at skrive

  Kære mig, I dag vil jeg hylde dig. Ikke fordi jeg egentlig har lyst, men fordi jeg er nødt til det. Du har brugt de sidste dage på at google alle mulige ting om at være en dårlig mor, en ikke-nærværende mor, sammenlignet dig selv  med mødre der slår eller er onde mod deres børn, fordi din lunte i en periode har været kortere end den plejer. Prøv at hør her. Hver eneste dag gør du det allerbedste du kan. Hver eneste dag. Men når du insisterer på kun at samle alle minusserne i din store mor-karaktérbog, så ender du med karaktérmord. Du slår dig ihjel. Du er kommet til at bilde dig selv ind, at hvis du samler...

Chikane-karma

“Men hvorfor overhovedet gøre det til et problem?” I dag havde jeg en super interessant samtale med en kvinde. Om det der med at lytte til det kroppen siger, til sin intuition og om at presse noget ned over sig selv som slet ikke passer til det man egentlig tror på. Men så er det jo heldigt man bare kan se det, og så kan man lave det om. Hvad snakker du overhovedet om? Jo, se her. Du kender godt chikaner, ikke? Det er de der dimser på vejene hvor… dem her: Chikaner har udgjort et stort problem i mit liv. Chikaner var ikke bare dimser på vejene, de repræsenterede selvrespekt, selvværd, mod, retten til at være her, dominans og...

Det her gør unge invandredrenge ved gravide. Og gamle gangbesværede damer

I dag faldt jeg over en tråd på facebook der fik mig til at tænke på nogle episoder jeg oplevede da jeg var højgravid med Emmalia, og igen da jeg havde født. Nu er det jo nogle år siden, så det kan være udviklingen er vendt siden. Men jeg vil nu alligevel dele dem, både som inspiration, og som kærlig opfordring til alle der har lyst til at være med. Det regnede. Nej. Det tissede ned fra himlen. Jeg stod i 1A med min barnevogn, og skulle af på Kongens Nytorv. Der var mange mennesker og alene busturen var et mareridt. Endelig nåede vi Kongens Nytorv, og jeg kom af bussen med barnevognen, og trillede, så hurtigt jeg kunne, hen...
   

To skridt frem, syv tilbage og så en tur i swingerklubben

Ting jeg gerne vil være lige pt: overskudsagtig, fresh, i hopla, ovenpå, energisk, fuld af pep, ja-hat-agtig. Ting jeg til gengæld er lige nu: sengeliggende, træt, som i død-hvalros-træt, udmattet, energiforladt, vandmandagtig, udkørt (allerede når jeg vågner om morgenen), træt af kvalme, træt af opkast. Jeg ville faktisk give min højre arm for a være overskudsagtig og mærke energien strømme igennem min krop, men pt. er det der sker mest at jeg prøver at undgå at tisse i bukserne når jeg nyser og kaster op, og det går ærlig talt rimelig dårligt med det. I sidste uge spurgte min mor hvordan jeg havde det, og lige der havde jeg haft to gode dage (= stadig invaliderende kvalme, men jeg kunne...

Da du blev mor anden gang?

1, 2. To børn. Jeg må stadig grine lidt når jeg siger “min datter”, fordi jeg stadig ikke helt har fattet at jeg har et barn på snart 2,5 år. Og nu har jeg så en lille spirrevip-tarzan i maven (m/k). Heldigvis gør kvalmen at jeg ikke rigtig kan tænke på så meget andet end mad lige pt, men alligevel kommer tankerne: Kommer jeg til at elske den anden lige så højt? Kommer der til at gå kærlighed fra Emmalia til den lille nye? Hvordan putter man to på en gang (når nu man er alene)? Hvordan er man forældre til to? Jeg har fuld tillid til at alle svarene kommer, præcis ligesom de har gjort med Emmalia indtil nu....

Derfor melder jeg mig ikke ind i en terminsgruppe på facebook

“EIIIIII, så skal vi i samme terminsgruppe på Facebook” skrev en læser til mig. Og der er jeg ked af at skuffe dig, men det skal vi på ingen måde, og det er ikke dig, det er totalt meget mig. Nu skal du høre hvorfor. Da jeg var gravid med Emmalia begik jeg den kæmpe fejl at melde mig ind i en terminsgruppe på facebook. Jeg tænkte at det nok var det man gjorde, så det gjorde jeg. Et par dage senere fik jeg lov at låne Politikens store gravidbog. Begge dele åbnede mine øjne for hvor lidt en terminsgruppe og politikens store gravidbog har noget med mig at gøre. Allerede første dag i terminsgruppen blev jeg ramt af frygt....
   

Jeg er ikke død endnu

Det er godt nok længe siden der har været så stille på bloggen så længe uden at jeg lige har “announced” det først. Men altså, alting har jo sine grunde. Også det her. Og så vil jeg lige pippe og sige hej, og fortælle at jeg lever endnu, lige nu overlever jeg bare mere end ret meget andet. Den invaliderende graviditetskvalme har ramt mig endnu engang. Selvom jeg godt kan huske at de 9 måneder jeg var gravid med Emma var hæslige, så havde jeg faktisk glemt hvor hæsligt det er at være lagt ned på grund af gravid-kvalme. Og inden du farer til tasterne for at belære mig om at graviditet ingenlunde er en sygdom, så “hold your horses”,...

Jeg er sgu ikke feminist! Føj! – og så det lange HURAAAAAA

I folkeskolen lukkede min hjerne totalt ned når snakken faldt på noget politisk. Jeg følte mig simpelthen for dum og uintelligent til overhovedet at have en holdning til emnet. Og ærlig talt: jeg havde ikke en eneste holdning til et eneste politisk emne. Jeg vidste ikke engang hvordan man fik en holdning til noget. Hvor sidder de henne? Hvordan får man dem? På samme måde har jeg det når det kommer til feminisme. Langt størstedelen af mit liv har jeg altid lukket for interessen og før ørene, når nogen har nævnt ordet “feminist”. For feminisme har jo intet som helst med mig at gøre! Og de der feminister er jo sådan nogle langpattede hysteriske kvinder, der insisterer på at gå uden...

Anbefaling: Cana Buttenschøns musthave til nybagte mødre og gravide “40 uger efter”

I dag har jeg været velsignet med verdens sødeste date til Cana Buttenschøns bogreception for hendes nye lækre bog “40 uger efter”. En vigtig efter-fødselsbog for førstegangsfødende og gravide. Jeg har næsten allerede læst bogen igennem, og kan derfor give bogen et par mamma-ord med på vejen. Hermed en stor anbefaling fra mig til dig, den her bog vil du ærgre dig over du ikke fik læst inden du blev mor. Promise! “Du skal altså kun skrive om den hvis du har lyst, og du må gerne være kritisk” sagde Cana. Det skal jeg nok, men for det første ved jeg jo hvordan Cana skriver og for det andet kender jeg både hendes holdninger og livssyn (gennem bloggen), så det...