Hvornår har du sidst givet eller modtaget hverdagsflinkhed?

Forleden dag var jeg i Rema, fordi det er det eneste sted jeg køber bleer til Emma. Klokken var mange, jeg havde Emma på armen (iført pyjamas så hun var klar til at putte når vi kom hjem), og jeg fandt bleer og de andre småting vi skulle have og gik til kassen. Foran mig stod en meget høj mand. Han kastede et blik på mig, der stod der med Emma, og straks hoppede han til side, smilende, og sagde “ej du skal da foran, selvom de stadig er små, så kan de altså godt være ret tunge at bære rundt på”. I gamle dage havde jeg sagt “nej nej, det gør ikke noget”, men nu hvor jeg er i...
   

Stjæl stilen: læderjakke til børn

Det her look er for cool, læderjakke til børn, hvad siger du så? Men udover dette look, er der simpelthen dømt tøj-krise-tider i det lille hjem her. Jeg har ikke selv tøjkrise, men på Emmas vegne har jeg, jeg synes simpelthen ikke der findes ret meget fedt tøj til piger. Enten er tøjet Disney-ficeret og er fyldt med dyr med uskyldige og ansvarsløse øjne så store som tekopper Eller også er tøjet udelukkende i sarte lyserøde eller gule eller lavendel-farver Eller også står der “cute” eller “sweet” eller “hey” eller “love” på tøjet, hvorimod der står “kickass” eller “hero” eller “follow your dreams” på drengenes tøj. Hvad sker der lige for det? Eller også er det simpelthen så yndefuldt at...

Her er et bud på hvad der kan ske når vi stopper med at skælde forældre ud

Hvis man leder efter sandheden blandt kommentarsporene til mediernes forældre-bashing, så er den ganske enkel: roden til alt ondt starter hos forældrene i dag. Nutidens forældre er komplet uduelige, hader deres børn, opdrager ikke, sætter ikke grænser og sætter sig selv 100% før deres eget afkom. Og så er der ikke mere at sige til den sag. Tak for økologisk kaffe. Mine ører har (bogstaveligt talt) gjort sig selv døve efter en uges shitstorm og skydeskive for netop den slags fordomme, fra tusindvis af danskere som aldrig har mødt mig, aldrig har gidet gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i hvem jeg er og hvad jeg står for, eller gidet at læse et indlæg eller to på min...
   

Den havde man ikke set komme: Emma skal med mor og far til Ungarn på søndag

Søndag morgen rejser Emma til Ungarn sammen med mor og far. Når man tænker på hvilken udvikling vi har været igennem, så er det i sig selv meget stort, men efter vi har skrottet foreningen far, har skiftet statsforvaltningen ud med en parterapeut og krig ud med tillids-gen-opbyggende samarbejde, så kan ting pludselig lade sig gøre igen. Fordi det nu ikke længere handler om rettigheder, men bare om Emma og vores alle tres liv, både det der er fælles og det der er hver for sig, så er det meget lettere at få ønsker til at gå i opfyldelse i den her alternative familiekonstellation. Så da far forsigtigt sagde at han, langt ude i fremtiden, havde et ønske om at...

Historien om den nat jeg fandt ud af jeg var gravid og søgte efter den 3. streg

“Du er preggo! Gider du ikke godt få det tjekket, for min skyld?” – her er historien om den nat jeg fandt ud af jeg var gravid. Sådan skrev en veninde til mig søndag aften, da jeg offentligt på min facebook havde beklaget mig over at have så ondt i mine bryster at jeg næsten ikke kunne være i min egen krop. Aldrig har jeg haft så ømme bryster før, og det lavede jeg et. synes jeg selv, sjovt opslag omkring. Til stor morskab for mine mandlige følgere. Min veninde skrev til mig privat med det samme og bad mig tage en graviditetstest. Men her er årsagen til at jeg slog det hen med det samme: For det første havde jeg...

Høre-kærlighed: ting du lærer på en uge som døv

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, er der nogle kloge hoveder der engang har sagt. Det er også rigtigt, så i dag vil jeg prøve at vende situationen om og se om jeg kan trække noget læring ud af min midlertidige døvhed. For en måneds tid siden var jeg nede på Nivå havn og polere min fars båd (med maskine og det hele, yup yup!), jeg fik en slags træk i øret, og har tænkt at det nok bare går væk af sig selv. Men det gjorde det ikke, og sidste weekend fik jeg ekstreme smerter i øret og måtte en tur til lægevagten, som konstaterede mellemørebetændelse og hul på trommehinden. Jeg er totalt døv...
   

Ressourcerne i dine lortedage – Mayday TV

Det der med at komme ud over rampen med noget, ikke? Det hjælper rigtig meget hvis man har afgivet et løfte. Dengang jeg startede med at lave DeppeTV (da jeg hed Deppe) på Youtube satte jeg mig selv et mål der hed “1 video om ugen i et år”. Det nåede jeg i mål med. Men det krævede at jeg, fordi jeg både havde fuldtidsarbejde og næsten fuldtidsfirma, sad og lavede videoerne om natten nogen gange. Men i mål, det kom jeg. Og selvom jeg har taget mig meget tilløb til at starte Mayday TV op, så er jeg nu i gang, og det er mit løfte der eliminierer frygten, tvivlen, når troen på mig selv glipper. Om det så...

Denne form for bedrag er svær at slippe af med

“Hvordan har du det?” spurgte min veninde i telefonen i går. Og helt ærligt? Så var jeg faktisk lidt træt. Mest af mig selv. Så det fortalte jeg hende. Jeg havde ikke gjort mig den ulejlighed at dykke ned i min træthed og finde ud af hvad pokker der egentlig foregår, jeg hang bare fast i receptionen, uden at gå ind til festen, og begyndte at slå mig selv i hovedet: “nu skal du også tage dig sammen, kom nu, start med en gå-tur, en to en to, gå gå gå, ud og hils på et træ eller en ko eller skoven eller fuglene. Det er godt for sjælen. Kom nu, tag dig nu sammen!” Så da min veninde spurgte,...

Hvordan lærer man sit barn at mærke efter? Her er 6 lavpraktiske måder

I forbindelse med al den snak om Ipads, er der kommet nogle rigtig gode spørgsmål fra jer læsere. Et af dem er fra Anja, som spørger: Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad du rent faktisk gør, når du lærer hende selv at mærke efter? Hvad gør og siger du, hvis hun sidder på 2. time med sin iPad?   Alletiders spørgsmål, det vil jeg bare rigtig gerne svare på. Jeg kan naturligvis kun svare ud fra mig selv, mine egne erfaringer, både fra min egen opvækst og fra min datters, men jeg “låner” fra mit erhverv som erhvervscoach og specialist i adfærdsforandringer også. Jeg svarer både generelt på hvordan jeg lærer Emma at mærke efter, og jeg svarer...
   

Når lykken er at mor er blevet usynlig

Denne påske har, udover shitstorm, budt på sølvbryllup. Mine forældre har været gift i 25 år, og hele ugen er gået med forberedelser, tale, sang, gave, æresport og så har familien fra hele landet vendt næsen mod København, så vi har fået set alle de dejlige mennesker vi normalt ikke ser. Jeg har en kæmpestor familie, og selvom vi alle er meget forskellige, og selvom jeg vistnok er hende den vandrende pind (der går til numerolog, får barn med underboen og alle de andre mærkelige ting jeg kaster mig ud i) i familien, så nyder jeg at se dem allesammen igen. Dette år var dog anderledes end noget andet år, og det var ikke fordi jeg har skiftet navn, men...

Bolle-affald, børn og Ipads

En uges mini-shitstorm er forbi. I morgen er alt glemt. Jeg har både gjort mig selv uvenner med værten for Go’ aften Danmark, et par folk i mediebranchen og virkelig mange mennesker på facebook, det ændrer bare stadig ikke på min holdning til overfloden af eksperter der mener at alle råd er lige vigtige, og at jeg generelt mener at vi skal have tilliden til forældre tilbage igen. Vi har aldrig haft mere viden indenfor børn, hjerneforskning og udvikling end vi har i dag, og forældre har aldrig skulle forholde sig til så meget viden som de skal i dag. Alligevel virker det som om (?) at al den massive viden ikke løser ret meget ude i de danske hjem....

Her er hun, her er den pige jeg vil skabe, og et svar på debatten om skærmtid, Ipads og børn

Efter to dage i medierne, og efter to dages heftig kritik på de sociale medier, sidder jeg her og nyder en velfortjent spelt-cola. Jeg synes det er spændende at arbejde med medierne, og jeg udvikler mig hver gang (og sætter mig selv små udfordringer hver gang – mere om det senere), men det er også hårdt, fordi det er en super u-nuanceret og ensporet debat der kommer ud af få minutters meningsudveksling. Mange nye ord har jeg læst om mig selv. Hjernedød, uduelig curligforældre der ikke tør sætte grænser osv, fordi jeg lærer Emma at forholde sig til sit behov for skærmbrug, i stedet for “bare” at lave en restriktion der eksempelvis hedder 1 time om dagen i hverdagene. Restriktionen...