11154131_10206034942060025_1700942627_o

Når du skal bruge en kickass foredragsholder med kant, med gennemslagskraft og med humor, som efterlader dit publikum inspireret, motiveret og i kontakt med hjertet

Det at blive forældre er en stor omvæltning, det ved alle der har prøvet det. Men selvom der findes et hav af bøger, blogs, eksperter og velmenende svigermødre, så kan det være rigtig svært at finde sit eget ståsted i rollen som nybagt forældre.

“Deppe and the lost sock” er mit “find din egen vej, mor” projekt. Da jeg var gravid (og er selvstændig) blev alle mine drømme og håb til mit liv som mor og forretningskvinde sablet ned af mine med-mødre. Der var ikke grænser for hvad der bestemt ikke kunne lade sig gøre som mor og familie. Det lod jeg mig imidlertid ikke spise af med, så jeg begyndte at opsøge mænd og kvinder, der levede det forældre-liv som mindede om mine drømme. Jeg har interviewet solo-mødre, solo-fædre, eksperter, selvstændige og zoologisk have, for at få et langt nuanceret billede af hvad der egentlig kan lade sig gøre som forældre.

Nu er jeg selv mor til en skøn lille datter på 8 måneder. Jeg har arbejdet siden hun var 6 uger gammel, da hun var 2 måneder var jeg med-initiativtager til et flygtninge projekt, som på under en uge samlede en halv million og 200 tons tøj ind til flygtninge på Lesbos, jeg arbejdede i døgndrift i ugevis, og jeg havde min datter med til det hele. Jeg har holdt foredrag i hele landet, og min datter har været med. Det lykkes mig at lykkes både som mor og som selvstændig, uden at svigte hverken mit barn eller min forretning.

Mit mål er ikke at komme ud og fortælle om hvor sej jeg er (selvom jeg ikke ville afvise hvis nogen stod med en lille medalje), mit mål er at komme ud og inspirere forældre, mødre og fædre (uanset hvilken familieform der er tale om), til at træde deres egen sti i forældrerollen, og blive inspireret til at finde modet til at stå stærkt i deres egne holdninger, værdier og ønsker for deres fremtid som mor og far.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og få et uforpligtende tilbud:

anne@annedeppe.com

anne deppe falkoner orinigal2