Mød Gitte Frydensbjerg – kvinden der havde det præcise svar på det spørgsmål jeg ikke selv kunne formulere

Faktisk ved jeg ikke præcis hvad jeg skal kalde Gitte. Altså hvilken titel. Men jeg vælger at kalde hende “et menneske som satte mig i forbindelse med universet og som ændrede noget fundamentalt og meget vigtigt hos mig”. Og det møde vil jeg gerne dele med dig i dag. For cirka 14 dage siden skrev jeg et lidt mærkeligt indlæg på facebook. Det er svært at forklare. Jeg har i noget tid haft en følelse af at noget mellem min datter og jeg har være disconnected, men jeg har ikke kunne sætte en finger på hvad det var. Jeg har googlet og søgt og samtidig ikke helt været klar over hvad det var jeg søgte efter. Derfor skrev jeg denne...

Når lykken er at mor er blevet usynlig

Denne påske har, udover shitstorm, budt på sølvbryllup. Mine forældre har været gift i 25 år, og hele ugen er gået med forberedelser, tale, sang, gave, æresport og så har familien fra hele landet vendt næsen mod København, så vi har fået set alle de dejlige mennesker vi normalt ikke ser. Jeg har en kæmpestor familie, og selvom vi alle er meget forskellige, og selvom jeg vistnok er hende den vandrende pind (der går til numerolog, får barn med underboen og alle de andre mærkelige ting jeg kaster mig ud i) i familien, så nyder jeg at se dem allesammen igen. Dette år var dog anderledes end noget andet år, og det var ikke fordi jeg har skiftet navn, men...

Første aflevering i vuggeren uden skrig

Det der vuggestue, det synes jeg har været hårdt. Ikke lige så hårdt som vores helt forfærdelige oplevelse med dagplejen (læs her), men hårdt fordi Emma er virkelig virkelig ked af det hver morgen når hun skulle i vuggestue. Så fra at en enkelt aflevering endte i en affektkrampe, fordi hun var så ked af at sige farvel, til at hun bare sad og vinkede i dag og selv bestemte hvilken pædagog hun ville over til, er der gået et halvt år. Her er processen. Emma og jeg har altid rigtig god tid om morgenen, det har været vigtigt for mig hele mit liv at have en god start på dagen, og selv da jeg gik i de små klasser...

Mærkelige ting børn spiser

Børn er simpelthen så sjove. Her til aften havde Emma fået nattøj på, hvorefter hun går ud i entreen og henter sin skihue med stor kvast på toppen, tager den på selv, sætter sig ind i sin seng og begynder at læse en bog. Med skihue med kvast. Hej hej med dig. I dag skal vi snakke lidt om mærkelige ting børn spiser.   Mød Emma. Emma er knap to år gammel. Her er en liste over mærkelige ting hun spiser: Sand (ikke bare et nip, men håndfulde, helst vådt sand) Bark Oliven (hun kan tømme et helt glat uden at rynke på næsen) Sne Is (altså det der hænger ned i istapper) Skuresvampe (de er blevet forbudte i mit...

Når barnet afslører sine forældre ovre i vuggeren!

Emma slog armene ud og råbte “MUUUARHHHH” da jeg hentede hende i vuggeren i dag. Så gav hun mig verdens største kram og stak af igen. En af medhjælperne kom hen til mig og kunne næsten ikke holde masken. Jeg tager mig altid god tid til at hente Emma, så vi havde god tid til at snakke. Og så fortalte hun hvad der var sket. Da ungerne havde siddet rundt om bordet og havde spist i dag, havde Emma pludselig set meget eftertænksom ud. Da der var ro om bordet, kiggede Emma på pædagogmedhjælperen og sagde “Mor PRUTTER!” efterfulgt af “far PRUTTER!”. Personalet havde kigget på hinanden og havde grinet og spurgt “prutter mor og far?” og Emma svarede med...
Older posts