Hej fra fertilitetsklinikken

Det er jo lige før jeg ikke tør skrive det her, fordi solomødre, eller fænomenet solomødre, jo er det nye onde forfærdelige i samfundet, som vi død og pine skal være kritiske overfor. Men altså, nu skriver jeg det alligevel, fordi det føles lidt mærkeligt ikke at dele den her rejse, og der er mange ting der dukker op undervejs. I dag har jeg været på besøg hos fertilitetsklinikken, som skal hjælpe mig med barn nummer to. Nu er jeg sådan for alvor kommet i gang, og jeg glæder mig helt vildt over den process jeg står overfor. Jeg skal, hvis det lykkes, være mor igen, og jeg glæder mig helt vildt. Min familie er orienterede, Emma far er orienteret,...

Nå, men det der sker lige nu, er det jeg ellers havde besluttet jeg ikke ville fortælle om

Det er simpelthen så svært, det her med hvornår man skal sige noget. Og jeg har altid et standpunkt til jeg blogger et nyt, og nu er det det nye standpunkt. Jeg havde besluttet mig for ikke at fortælle noget om det her før tiden var inde. Jeg troede bare at tiden først ville være inde når der (måske) var to streger på testen en dag. Men jeg er nødt til at snakke om den her process, for det er så stort, og jeg har så mange sommerfugle i maven. I torsdags havde jeg møde med fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup. Barn nummer to. Det har været en ret vild process at komme hertil, og jeg har lyttet til så mange...

Beslutningen er taget om barn nummer 2

Beslutningen om barn nummer 2 var allerede taget inden jeg sagde noget højt om det, men det har været rigtig godt at have en snak om etik og overvejelser, doner, kendt eller ukendt, og jeg er helt sikker på hvad jeg vil. Emma skal have en lillebror eller lillesøster. Jeg vidste godt det var sådan jeg havde det, men jeg havde ikke taget beslutningen før jeg begyndte at snakke om det. Det bliver sådan her: Jeg har et møde med min læge og jeg vælger ukendt donor. Jeg vil gerne fortælle hvad grundlaget for min beslutning er, men vid at den ikke er til diskussion når du kommenterer på beslutningen (og at jeg ikke skylder nogen en forklaring, men at...

Hold da op, det har konsekvenser at skrive om “selvvalgt solomor”

I går skrev jeg dette indlæg om at blive selvvalgt solomor til nummer to baby, og jeg efterspurgte information fra jer seje mammas der har været der, er der, selv har gjort det. Og wow! Altså, jeg tænkte jo bare højt i går, men nu er følgende sket: Jeg skal mødes med 2, måske 3 af jer og snakke muligheder og høre jeres erfaringer. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg skal mødes med min læge og snakke muligheder, Jeg har fortalt min mor om mine tanker og hun fortalte hvordan hun var alene med min bror og jeg og nogle af de oplevelser og overlevelser hun gjorde dengang. Og forskellen på hvilke kampe hun kæmpede og hvad jeg husker som barn....