Fra puttehelvede til puttedrøm – her er vores U-turn

Manner jeg har været en stor omvandrende frustration. Det med søvn har aldrig været nemt med Emma, men de sidste 14 dage har været et mareridt der bare er blevet værre og værre. Det endte med at ingen af os havde lyst til at gå ind i soveværelset om aftenen, fordi det bare endte i konflikt og frustration og råben og tårer. Efter et par snakke med gode folk, og en lang gå-tur hvor jeg fik tænkt det hele igennem, fik jeg en idé. Jeg vil simpelthen droppe min forestilling om at Emma skal sove, og så vil jeg gøre noget for at vende hele situationen på hovedet. Så det gjorde jeg. Og fordi det nu har virket i 4...

Nej, dit barn er ikke altid et spejl af dig selv

“Nåmmen i dag fik jeg råbt af Emma og måtte til sidst forlade soveværelset fordi jeg simpelthen ikke vidste hvad jeg skulle stille op med hende. Hvilket resulterede i at hun skreg op så jeg vistnok har givet hende et traume for livet fordi jeg var i stuen og trække vejret. Eller angst. Hun bliver aldrig den samme igen. Fuck en lortedag på alle fronter altså! Nu vil jeg sidde og hygge-slå mig selv i hovedet med mit indre egetræ mens jeg sætter mig i mor-skamme-krogen. Fucking lort pissefuck!” Sådan her skrev jeg på facebook forleden. Jeg havde haft nogle ret hårde dage, og Emma og jeg er bevæget os ind i en svær periode, som det ser ud til...

Når man er “ude af sync” med sit barn – om grænsesætning (og frustration)

Det ville være så meget nemmere at skrive at det bare går vildt godt med Emma for tiden, men det gør det altså ikke. Emma er blevet 2 år, og det betyder selvstændighed herhjemme hos os. Fra at have nul problemer med at komme i tøjet om morgenen til at skulle i børner, til alt mulig andet, så er ALT et problem. I morges havde vi en kæmpe kamp om at komme i sokkerne, og hun kastede sig på gulvet og rev og flåede fordi hun ikke ville have strømper på. Når jeg vil den ene vej (fordi vi SKAL den vej og vi skal afsted nu), så vil Emma den anden vej og hun flegner fuldstændig hvis hun ikke...

“Kom Emma, så finder vi en fin ny mor til dig”

I dag var det mig der var årsagen til Emmas affektkrampe. Jep. Jeg tænker at jeg indleverer Emma et sted hvor hun kan få sig en dejlig ny mor, en med overskud, en der har læst alle de der online guides til hvordan man rummer på den helt korrekte kærlige måde, sætter grænser på den anerkendende måde, ikke råber og får stjernerne til at stå helt rigtigt på forældre-himlen. For det kan jeg ikke. Vi skulle til barnedåb i dag. Aftenen  i går sluttede med en putteseance der varede alt for længe, og morgenen startede med et barn der skiftevis fik raserianfald og kastede med stort set alt hun kunne komme i nærheden af. Jeg tog 80 dybe vejrtrækninger og...

Her er et bud på hvad der kan ske når vi stopper med at skælde forældre ud

Hvis man leder efter sandheden blandt kommentarsporene til mediernes forældre-bashing, så er den ganske enkel: roden til alt ondt starter hos forældrene i dag. Nutidens forældre er komplet uduelige, hader deres børn, opdrager ikke, sætter ikke grænser og sætter sig selv 100% før deres eget afkom. Og så er der ikke mere at sige til den sag. Tak for økologisk kaffe. Mine ører har (bogstaveligt talt) gjort sig selv døve efter en uges shitstorm og skydeskive for netop den slags fordomme, fra tusindvis af danskere som aldrig har mødt mig, aldrig har gidet gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i hvem jeg er og hvad jeg står for, eller gidet at læse et indlæg eller to på min...
Older posts