Et lille sjovt eksempel på synkronicitet (involverer Jes Dorph)

her er et lille sjovt eksempel på synkronicitet. Jeg mødes min veninde Christina i dag og vi skal lige hente noget i hendes bil. Vi snakker om det der med at blive genkendt på gaden, om det der med at genkende andre på gaden, og det der med at glemme at selvom man måske har set eksempelvis Bubber et sted før, så er det ikke det samme som at man kender Bubber… og dermed går hen og siger “heeeeeeeeej, hva’så hvordan går det?” Nå, men vi snakker videre om samme emne, og selvom jeg er sådan selv, så får jeg sagt: “men det er også irriterende hvis man går sammen med nogen der også er sådan, og det bliver pinligt...

Vuggestuemavepine efter ferien

Så er det nu. I mandags skulle Emma starte i vuggeren igen efter ferien. Lad mig sige det sådan at pludselig overvejer at hjemmepasse hende resten af livet for det er godt nok en hård omgang i de her dage. Og JA jeg ved godt at jeg skal finde fred i mig selv omkring situationen først, så finder Emma fred. Men jeg har IKKE fred med situationen. Så ja, det er naturligvis min egen skyld at det går så dårligt. Dengang jeg kørte Emma ind i vuggestuen tog det næsten et halvt år før hun havde helt ro derovre, men det er aldrig nået til det niveau hvor Emma synes det er en fest at komme i vuggestuen om morgenen....

Det her føles stadig virkelig uvirkeligt

(du må selv lige forestille dig at det er en avocado-øko-mad Emma har i hånden i stedet for den der lyserøde djævel) Det er tirsdag, det er ferie, klokken er 10 om formiddagen (det lyder næsten som en reklame for noget chokolade), og jeg sidder her med ro i kroppen. Inde i stuen kan jeg høre lyden af dem, de hygger og har begge to fuldstændig glemt at jeg eksisterer. Jeg havde givet op på den drøm, og nu sidder jeg midt i den, hvad skete der egentlig? Jeg kan stadig huske at jeg havde set programmerne med Silas Holst, hans mand og deres veninde, hvordan de 3 lavede et fælles barn (nu har de to), og hvordan jeg tænkte...

Nu siger jeg det bare højt … det her er en ny slags morlykke

  I dag er en slags helligdag. En mor helligdag. Faktisk burde man kalde den her dag noget helt magisk, for det er en slags magisk dag i dag. Og jeg ved godt at det muligvis er helt forbudt at sige den her slags højt, men nu gør jeg det alligevel fordi det er fucking FAN-tastisk! Og den første der skriver “jøsses, hvorfor så overhovedet få børn hvis du har det sådan?” de skal lukke deres beskidte mund med et ekstra lag gaffa-tape og gå tilbage og se den store bagedyst. I stilhed. I dag er det torsdag. Men det er ikke bare en hvilken som helst torsdag. I dag er det torsdag, og torsdag betyder (I hvert fald hver...

Emma vs. Den lille Havfrue 1-0

Okay, dette indlæg er muligvis lidt (meget) “ananas i egen juice”, men jeg er simpelthen nødt til at dele det alligevel. Emma bliver, efter i dag, nok optaget i turistbøgerne for København. Here is why: Emmas far har passet Emma i dag mens jeg var i radioen hos POV International (se udsendelsen her – vi var også på FB live). Da jeg kom hjem besluttede vi os for at køre en tur ind til byen og besøge kastellet og den lille havfrue. Det havde regnet, så vi tog regntøj med og på, just in case. Og Emma skulle prøve sine nye gummistøvler. Nu er det sådan at vi er gudsvelsignet med et barn der har sin helt egen vilje, så...